Økologisk landbrug har sin plads i naturen

Vi har valgt at værne om en frugtbar jord, opfostre sunde dyr, der skal kunne se den blå himmel og producere rene fødevarer, som mennesker skal leve af. Og vi har valgt at gøre det med omsorg for naturens egne systemer i et tæt samspil med den økologiske praksis i landbruget.

Derfor skal og kan økologerne gå foran med det gode eksempel og med konkrete, synlige skridt for naturen. Derfor har økologien meget at gøre for naturen.

Uden at vi skal få storhedsvanvid, kan vi godt begynde at se os selv som naturens vogtere. Det er i hvert fald sådan, EU-Kommissionen omtaler landmænd i den strategi for biodiversitet, som blev offentliggjort lige før Kristi Himmelfart sammen med fødevarestrategien Farm to Fork.

I Økologisk Landsforening var vi lige ved at lette. Mest af glæde over de mål og krav EU stiller til medlemslandene frem mod 2030. For det er mildest talt et af de mest ambitiøse udspil, vi nogensinde har set i EU-regi, og en strategi, der afspejler mange af de mærkesager, som foreningen har arbejdet for i de seneste 30 år.

Først og fremmest peger strategien på, at skal vi opnå vigtige løsninger på biodiversitetskrisen, må flere indsatser arbejde sammen. Det betyder, at medlemslandene fremover skal arbejde med fokus på, at biodiversitets- og fødevarestrategien kobles sammen med CAP’en.

Netop denne kobling har Økologisk Landsforening ønsket i mange år og senest beskrevet i vores naturpolitik for landbruget ’Et landbrug i pagt med både klima og natur’. For os er det sund økologisk fornuft at afvikle den passive arealstøtte og erstatte den med betaling for blandt andet plads til natur, hvis det skal være realistisk at ændre landbrugserhvervets vilkår og adfærd.

Med EU’s mål bliver det mere gangbart for Økologisk Landsforening at arbejde med modellerne for, hvordan støtteordningerne fornyes og moderniseres, så det bliver muligt at kombinere en effektiv produktion med et reelt naturindhold.

Når EU nu går med så store skridt fremad og ovenikøbet sætter mål om, at 25 pct. af EU’s samlede landbrugsareal skal være økologisk i 2030, er det svært for økologerne at få armene ned igen.

Og vi skal da fejre det. Samtidigt skal vi vide, at den sejr, det er at få et helt EU til at arbejde i vores retning, forpligter os til at gå forrest og gøre det bedre.

Vi går forrest, når vi sparer landskabet for syntetiske pesticider, når vi arbejder for bedre dyrevelfærd, og når vi har solidt fokus på at sikre plads til naturelementer, som bidrager til den større mangfoldighed – og når vi landspolitisk arbejder målrettet for at få natur med som en del af Ø-mærket.

Hvad er det så egentlig, vi kan gøre bedre? Først og fremmest anerkender vi, at landbruget skal afgive areal til større arealer med vild natur i et nationalt perspektiv. De arealer, der før i tiden ikke var dyrkningsegnede, men som er blevet inddraget i landbrugsarealerne via landbrugets støtteordninger, kan vi tage ud af omdrift og atter benytte til vedvarende landbrugskulturer eller til vild natur.

Med EU’s strategi som rettesnor kan økologiske landmænd fortsat bidrage til en rigere natur ved at øge arealerne med afgræsning, begrænse hyppigheden af jordbearbejdning, reducere gødningstrykket og give sårbare arealer fred. Vi kan arbejde videre med den delvise tilnærmelse mellem skov og landbrug, hvor fremtiden omfatter skovlandbrug i nye former, hvilket også nævnes konkret i EU’s strategi.

Det afgørende er, at vi med vores landbrugspraksis kan drive en effektiv landbrugsproduktion, der samtidig fremmer livsvilkårene for de arter, der trives i og omkring marken.

Økologiske landmænd og deres landbrug kan ikke redde hele verden. Vi kan gå foran, vise at vi har en plads i naturen, og at vi har plads til den – og på sigt påvirke verden. EU Kommissionens strategi viser, at det, vi har gjort i mere end 30 år, ikke bare er velkendt, men også anerkendt, som en del af løsningen på klodens udfordringer.