Annonce

Annonce

Folk er samlet til et arrangement på en øko-gård

De fem undervisningspakker har fokus på såvel praksisnær viden ved bedriftsbesøg og temadage som undervisning i alt fra naturtiltag i landbruget til formelle regler, krav og kontrol samt faglige udfordringer i økologien. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

ØL tilbyder undervisningspakker til landbrugsskolerne

Pressemeddelelse

Økologisk Landsforening tilbyder nu gratis øko-undervisningspakker til landets landbrugsskoler, som dækker grundforløb, hovedforløb og produktionsleder-trin i landbrugsuddannelsen.

Der er et generationsskifte-behov i dansk landbrug, og således også iblandt økologiske landmænd. Økologisk Landsforening har som et af sine indsatsområder at sætte fokus på næste generation af økologiske landmænd. 

Derfor tilbyder foreningen nu fem undervisningspakker til landbrugsskolerene om økologisk landbrug, som er målrettet henholdsvis grundforløb, hovedforløb samt produktionsledere.

”Vi ser, hvordan det økologiske landbrugsareal og antallet af økologiske bedrifter stiger og sammen med forbrugerne sætter rekord år for år. Mange af morgendagens landmænd vil blive økologer, og med tilbuddet her vil vi gerne hjælpe landbrugsskolerne med at klæde de studerende bedst på til den virkelighed, de snart står i som nyuddannede,” siger Jens Peter Hermansen, projektleder og økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

De fem undervisningspakker har fokus på praksisnær viden ved såvel bedriftsbesøg og temadage som undervisning i alt fra naturtiltag i landbruget til formelle regler, krav og kontrol samt faglige udfordringer i økologien.

Undervisningsforløbene udføres i et samarbejde mellem langbrugsfaglige konsulenter, skolerne og økologiske landmænd. Undervisningspakken er et led i ungeindsatsen i projektet ’Grønt generationsskifte’ finansieret af Promilleafgiftsfonden. Det er derfor gratis for skolerne.

Se de fem undervisningspakkers konkrete indhold.

For yderligere kommentarer/info

Jens Peter Hermansen, Økologikonsulent, Økologisk Landsforening, 61 97 49 10

Peder Bligaard, Landbrugschef, Økologisk Landsforening, 20 42 45 74

Joachim P. Kjeldsen, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening, 30 54 39 30

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

Mangel på økologisk udsæd

Der er mangel på økologisk udsæd dette forår, og for flere arter er der udsolgt af økologisk såkorn. Det gælder bla. havre og vårbyg. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OrganicXseeds (OXS).

22-03-2024 3 minutter

Ny metode til grødeskæring kan være til gavn for både miljø og landmænd

Gennem et stort forskningsprojekt lavet på 65 strækninger i fynske vandløb i samarbejde med 130 lodsejere, er det fundet en ny grødeskæringsmetode, der både er til gavn for miljøet og lodsejernes afvandingsinteresser.

21-03-2024 3 minutter

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

14-03-2024 4 minutter Fagligt talt,   Jordfrugtbarhed,   ØkologiRådgivning Danmark