Annonce

Annonce

En landmand observerer sine køer blive malket

Driftsresultatet for økologiske mælkeproducenter faldt i 2020, bl.a. pga. et fald i mælkeprisen. Foto: Arla/Creative Commons

Økologisk mælkeøkonomi på niveau med konventionel

De økologiske landmænd landede et resultat i 2020, der i gennemsnit var 200.000 kr. lavere end året før.

Økonomien i økologisk drift går op og ned, og i 2020 gik den nedad. En frisk opgørelse fra Danmarks Statistik af landmændenes regnskaber viser et fald på 200.000 kr. pr. bedrift i driftsresultat, der i gennemsnit endte på 751.000 kr.

Konventionelle landmænd opnåede i samme periode en lille fremgang til 1,42 mio. kr., hvilket dermed i runde tal er det dobbelte af økologernes resultat.

Driftsresultatet er et teknisk udtryk for indtægter minus udgifter. Beløbet skal dække løn til landmanden, renter og afskrivninger.

Ser man separat på resultatet i mælkeproduktionen, viser det samme udvikling med et fald fra 1,26 til 1,06 mio. kr. pr. bedrift. En af årsagerne er et fald i mælkeprisen på 6 øre/kg. Da prisen på konventionel mælk samtidig steg 3 øre/kg, kom økologiske og konventionelle mælkeproducenter ud af 2020 med samme resultat.

15 pct. af malkekvægsbedrifterne er økologiske.

Danmarks Statistik har endnu ikke offentliggjort resultatet for økologisk planteavl. 

Øko-landmændenes regnskaber viser et fald på 200.000 kr. pr. bedrift i driftsresultat, der i gennemsnit endte på 751.000 kr
Øko-landmændenes regnskaber viser et fald på 200.000 kr. pr. bedrift i driftsresultat, der i gennemsnit endte på 751.000 kr. Kilde. Danmarks Statistik
Økologiske og konventionelle mælkeproducenter kom ud af 2020 med stort set samme resultat
Økologiske og konventionelle mælkeproducenter kom ud af 2020 med stort set samme resultat. Kilde: Danmarks Statistik

Flere artikler fra samme sektion

Mangel på økologisk udsæd

Der er mangel på økologisk udsæd dette forår, og for flere arter er der udsolgt af økologisk såkorn. Det gælder bla. havre og vårbyg. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OrganicXseeds (OXS).

22-03-2024 3 minutter

Ny metode til grødeskæring kan være til gavn for både miljø og landmænd

Gennem et stort forskningsprojekt lavet på 65 strækninger i fynske vandløb i samarbejde med 130 lodsejere, er det fundet en ny grødeskæringsmetode, der både er til gavn for miljøet og lodsejernes afvandingsinteresser.

21-03-2024 3 minutter

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

14-03-2024 4 minutter Fagligt talt,   Jordfrugtbarhed,   ØkologiRådgivning Danmark