Økologiske planteavlere kan nu se frem til bedre udbytter

Økologisk Landsforening har klare forventninger om, at det fra gødningsåret 2021 bliver tilladt at have bælgplanter i de pligtige efterafgrøder.

DCA – Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug har netop opdateret kataloget over virkemidler, der kan reducere kvælstofbelastningen af vandmiljøet, og heri er efterafgrødeblandinger med bælgplanter på visse betingelser vurderet lige så effektive som efterafgrøder uden bælgplanter.

Det vækker stor glæde i Økologisk Landsforening, der har presset på for at få en faglig vurdering fra DCA.

"Tre års indsats bærer endelig frugt. Det her betyder, at økologiske planteavlere med begrænset adgang til næringsstoffer får bedre mulighed for at sikre næringsstoffer til deres planter, hvilket giver bedre udbytter og dermed et lavere klimaaftryk, og så giver det  mere liv i jorden," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

• Få seneste nyt om økologien i din indbakke - skræddersy dit nyhedsbrev her

Hun henviser til, at bælgplanterne giver stærkere afgrøder, der kan konkurrere med ukrudtet, hvilket betyder, at økologerne kan reducere den mekaniske ukrudtsbehandling, hvilket er positivt med hensyn til at holde på kvælstoffet i jorden, gavner jordens liv og er en besparelse på brændstof.

Netop de positive sideeffekter for biodiversiteten og klimaet er også nævnt i kataloget. Det vurderes også, at der kan bindes mere fosfor, hvilket mindsker udvaskningen.

En række betingelser skal opfyldes

Der er stillet en række betingelser, for at efterafgrødeblandinger med bælgplanter er lige så effektive som efterafgrøder uden bælgplanter. Betingelser, som Økologisk Landsforening også selv har fremført som rimelige, for at kunne bruge bælgplanter i blandingerne. Disse er:

• Efterfølges af forårssåede afgrøder

• Vinterfaste arter

• Optimal management af efterafgrøderne, dvs., at efterafgrøderne destrueres så sent som muligt om efteråret på lerjord, og at de først destrueres om foråret på sandjord. 

• Maksimum for antal frø af bælgplanter – 25 pct. målt på antal og ikke vægt

• Minimum for antal frø af ikke-bælgplanter

• Eftervirkning på 50 kg N/ha

Læs dem i detaljer her på side 60-62

Opfylder økologerne ovenstående forudsætninger, vurderer forskerne, at efterafgrødernes udvaskningsreducerende effekt er ens, uanset om de er iblandet kvælstoffikserende arter eller ej.

Nu mangler blot, at fødevareminister Mogens Jensen (S) laver en ændring af Plantedækkebekendtgørelsen, men det har Sybille Kyed svært ved at forestille sig ikke kommer på plads.

Kataloget, der er udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet, er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet med henblik på at få et opdateret grundlag for anvendelse af virkemidler til at reducere kvælstofudvaskning. Den indeholder desuden en opdatering af en lang række velkendte virkemidler såsom skovrejsning og vådområder, men også nyere virkemidler såsom intelligente bufferzoner og afbrydning af dræn (små vådområder).