Annonce

Annonce

Annonce

Steen Nørhede i hønsegården

Steen Nørhede har kyllingeproduktion i mobile hønsehuse, og han laver løbende forsøg, for at udvikle sin produktion. Foto: Privat

Økologiske slagtekyllingers optagelse af grovfoder på udvalgte græsningsafgrøder

Det skal undersøges, om slagtekyllinger selv er i stand til at hente en væsentlig del af deres protein- og energikilde på udvalgte græsningsafgrøder.

Af Ekstern skribent
07. februar 2019, 12:39
Læsetid: 2 minutter

Af: Steen Nørhede, økologisk landmand

I 2017 etablerede Steen Nørhede et pilotforsøg med 200 Plymorock slagtekyllinger i et 22 m2 mobilt kyllingehus på en veletableret kløvergræsmark bestående af hvidkløver og rajgræs.

Resultater: Kyllingerne var i stand til at nedgræsse 4 m2 pr. dyr på en måned og afgræssede totalt 16 m2 pr. dyr i forsøgsperioden. Efter 96 dage vejede 180 kyllinger i snit tre kg og havde optaget 600 kg hel hvede og 600 kg proteinblanding. Dette giver ca. 2,2 kg kraftfoder pr. kg tilvækst.

I forlængelse af erfaringerne fra 2017 vil grovfoderprojektet afprøve tre etablerede græsmarksblandinger bestående af bælgplanter, græsser og urter som kyllingernes væsentligste protein- og energikilde.

Det samlede forsøgsareal på tre forskellige græsmarksblandinger med fem gentagelser indhegnes med rævesikret omfangshegn. Der etableres et separat flytbart el-hegn for hvert af de tre græsmarksparceller, som hver indeholder et mobilt kyllingehus på 2m x 3m og 60 kyllinger.

Kyllingerne indkøbes som daggamle og går i en opvarmet stald under varmelamper til de er tre-fire uger gamle. De fordres med kyllingeblandinger og de kommende græsningsafgrøder. Herefter flyttes kyllingerne til deres respektive kyllingeindhegning og et mobilt kyllingehus. 

Kyllingerne vejes hver uge, og kyllingernes præferencer for plantearter, ædelyst og plantegenvækst opgøres løbende. Parcellerne artsbestemmes ved cirkelanalyser. Når kyllingerne er ca. 90 dage gamle, bliver de indfanget, vejet og slagtet. Herefter gentages forløbet ved at indsætte et nyt hold bestående af en anden kyllingerace.

Kyllingerne fodres dagligt med registrerede mængder korn og kalkskaller under opholdet på græsningsafgrøderne.      

Vi forventer en stor optagelse af grovfoder, en reduceret tildeling af suppleringsfoder og forbedret produktionsøkonomi.

Vi forventer at kyllingerne udvikler stærke ben og knogler, da de selv skal bevæge sig rundt på marken og hente insekter, orm, larver, og næringsstofholdige planter, og at kødet opnår en forbedret smag og struktur.

Annonce

Flere artikler fra samme sektion

500.000 hektar dansk græs kan erstatte soja-import

Dansk græs kan i fremtiden levere det foderprotein, som landbruget i dag importerer i form af soja. Det vil være godt for miljøet både her og der.

27-05-2020 2 minutter Bæredygtighed,   Foder,   Planteavl

Dansk hamp kan få en vigtig rolle i fremtiden, men et problem lurer

I fremtiden kan tekstil-, byggematerialer og emballage være lavet bæredygtigt af dansk hamp. Der dog en væsentlig udfordring.

27-05-2020 2 minutter Bæredygtighed,   Emballage,   Planteavl

»Vi skal passe på i et effektivt landbrug, at vi ikke glemmer naturen«

Michael Nielsens vestjyske bedrift er et godt eksempel på, hvordan man kan balancere mælkeproduktion og sikre gode vilkår for agerlandets vilde plante- og dyreliv.

27-05-2020 6 minutter Natur,   Biodiversitet