Annonce

Annonce

Smågrise på frostmark

Økologisk protein er en mangelvare, og fodring med mindre og mere passende mængder protein vil forbedre foderudnyttelsen og producenternes bundlinje, samtidigt med at miljøet skånes. PR-foto Hestbjerg Økologi

Økologiske søer overforsynes med protein - også om vinteren

KRONIK: Økologiske og andre udendørs svin overforsynes i dag med protein, fordi de fodres eft er de samme fodringsstrategier som indendørs svin, hvor der ikke tages hensyn til højere foderstyrke og til næringsstofforsyningen fra grovfoderet.

Af Ekstern skribent
10. december 2020, 11:12
Læsetid: 3 minutter

Af: Maria Eskildsen og Peter K. Theil, International Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemet (Icrofs)

Projektet ’Winter Feeding of Organic Sows’, WI-FI, er et nyt forskningsprojekt om effektiv vinterfodring i økologisk svineproduktion. De praktiske forsøg startede i november 2020 og skal blandt andet kortlægge indtaget af energi og protein fra to forskellige typer ensilage.

I dag overforsynes økologiske svin med visse næringsstoffer, især protein, det ved vi fra et stort projekt, hvor vi har undersøgt søernes behov for energi og protein til mælkeproduktion, fysisk aktivitet, termoregulering og vedligehold om sommeren.

I dette projekt så vi, at drægtige økologiske søer får 10 pct. eller mere af samtlige aminosyrer dækket ved afgræsning, men vi kender ikke bidraget fra grovfoder om vinteren.

Økologiske grise har et højere energiforbrug end grise på stald, og derfor tildeles de flere foderenheder, men proteinindholdet i den sidste foderenhed er den samme, selv om det først og fremmest er energi, grisene brænder af ude på marken.

De nuværende fodernormer er fastlagt på baggrund af forsøg med indendørs svin og vurderes løbende. Man har imidlertid ikke særskilte normer til udendørs svin, da der ikke har været et ordentligt grundlag for at lave specielle anbefalinger til økologiske produktionsforhold. WI-FI-projektet skal skaffe den nødvendige viden om bidraget af energi og protein fra grovfoder om vinteren.

Som en del af projektet fodres en mindre gruppe økologiske søer i december og januar med forskellige mængder ensilage (0, 2, 4 og 6 kg pr. dag), samtidig med at der måles på blod og urin for at undersøge, hvilke kemiske stoffer der kan bruges som indikatorer for dyrenes ensilageoptag om vinteren.

I en anden del af WI-FI-projektet farer 22 Topigs Norsvin søer i løbet af vinteren 2021 på Økoplatformen i Foulum. Søerne fodres på to proteinniveauer i drægtigheden, og der skal måles på ensilageoptag, foderoptag, produktionsresultater, mælkeproduktion, fysisk aktivitet samt en række nærringstoffer i blod, mælk og urin i drægtighed og diegivning.

Resultaterne forventes at betyde foderbesparelser og lavere miljøbelastning på markerne. Økologisk protein er en mangelvare, og fodring med mindre og mere passende mængder protein vil forbedre foderudnyttelsen og producenternes bundlinje, samtidigt med at miljøet skånes.

Resultaterne forventes at ligge klar i 2022.

Projektet WI-FI er en del af Organic RDD 5- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Flere artikler fra samme sektion

Mangel på økologisk udsæd

Der er mangel på økologisk udsæd dette forår, og for flere arter er der udsolgt af økologisk såkorn. Det gælder bla. havre og vårbyg. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OrganicXseeds (OXS).

22-03-2024 3 minutter

Ny metode til grødeskæring kan være til gavn for både miljø og landmænd

Gennem et stort forskningsprojekt lavet på 65 strækninger i fynske vandløb i samarbejde med 130 lodsejere, er det fundet en ny grødeskæringsmetode, der både er til gavn for miljøet og lodsejernes afvandingsinteresser.

21-03-2024 3 minutter

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

14-03-2024 4 minutter Fagligt talt,   Jordfrugtbarhed,   ØkologiRådgivning Danmark