Annonce

Annonce

Mejetærsker i kornmark

Regnskabstallene for 2018 viser at økonomien hos økologerne sidste år kørte i bakgear, og det gennemsnitlige driftsresultat blev mere end halveret. Arkivfoto

Økonomi: 600.000 kr. mindre til økologerne i 2018

Driftsresultatet dykkede markant på de økologiske bedrifter sidste år – som det gjorde på alle landbrug. På heltidsbedrifterne faldt resultatet fra 1,1 mio. kr. i rekordåret 2017 til 462.000 kr. i 2018.

Siden 2011 har der været positive tal på den gennemsnitlige øko-landmands bundlinje, og det var der også i 2018, men der er tale om et drastisk fald på 600.000 kr. i forhold til året før. Årsagen er primært lavere priser og en dårlig høst i 2018, oplyser Danmarks Statistik, som netop har offentliggjort tallene.

Ingen merindtjening på økologisk mælk

Mælkeprisen faldt med 21 øre/kg fra 2017 til 2018, og det gav de økologiske mælkeproducenter et dyk på en lille mio. kr. i gennemsnit. Resultatet er fortsat positivt, men der er stor variation mellem bedrifter.

Den bedste fjerdedel opnåede et resultat på 2,1 mio. kr., mens den ringeste fjerdedel kom ud med et minus på en halv million kr. Økologisk mælk har de senere år givet noget bedre afkast end konventionel, men i 2018 blev denne forskel udlignet.

Svin går i 0

Svineproducenterne oplevede et fald i afregningsprisen på 400 kr. pr. slagtesvin og har måttet indkassere en endnu større tilbagegang. Fra et driftsresultat på 1,8 mio. kr. i 2017 endte 2018 i et stort rundt 0. Indtjeningen har de seneste to år været ens i den i den konventionelle og den økologiske svineproduktion, men det økologiske prisfald er fortsat her i 2019, mens noteringen på konventionelle svin stiger.

Det økonomiske resultat på specialiserede planteavlsbedrifter blev 200.000 kr., hvilket er 340.000 kr. lavere end året før.

Mange økologiske bedrifter er deltidsbedrifter. Ser man på økonomien i den samlede økologiske produktion, blev driftsresultatet mere end halveret og endte i 217.000 kr.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud