Annonce

Annonce

Et rålam står ved nogle brændenælder

En lille indsats kan redde mange lam. Et af rådene lyder, at man bør begynde med skårlægningen i midten af marken og derefter arbejde mod kanten - på den måde presses vildtet ud af marken, i stedet for at de trykker sig. Foto: Colourbox

Pas på dyreungerne ved skårlægning - få her tip til at redde dem

FAGLIGT TALT: Der er på nuværende tidspunkt født mange rålam og harekillinger, som kan ligge i græsmarkerne, særligt på marker, der støder op til naturområder. En lille indsats kan redde mange.

Af: Mads Juul, planterådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Tiden for første slæt nærmer sig, og mange vil nok køre, så snart vejret tillader det igen. Samtidig er der på nuværende tidspunkt født mange rålam og harekillinger, og råen og haren ynder at lægge de små i græsmarkerne, særligt i marker, der støder op til naturområder som skove, krat og hegn.

Hvert år går der desværre mange lam og harekillinger til i forbindelse med skårlægningen, og det kan aldrig helt undgås, men en lille indsats kan redde mange lam.

Du kan sætte pinde med sække op dagen inden skårlægning, brug gerne træpinde og papirposer, så sker der ingen skade, hvis du skulle glemme at få én ind, før skårlæggeren kommer.

Gå en tur med hunden i marken inden skårlægning eller kontakt eventuelt lokale jægere eller jagtforeningen - de er som regel meget villige til at hjælpe.

Begynd med skårlægningen i midten af marken og arbejd derefter mod kanten, på den måde presses vildtet ud af marken i stedet for, at de trykker sig.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud