En flok tilhørere lytter til Gustav Forsberg, der forklarer om Thermoseed-processen. Bag ham er en stor maskine i stål.

Gustav Forsberg fra Lantmännen BioAgri forklarer om Thermoseed-processen. Foto: Brita Dahl Jensen

Pasteuriseret udsæd vinder frem i Sverige og Norge

KRONIK: En hurtig opvarmning med vanddamp, efterfulgt af en nedkøling og tørring af frøene, har med få undtagelser samme effekt som bejdsning.

KRONIK

Af: Brita Dahl Jensen, cand.agro. og ph.d.

En måde at nedbringe forbruget af pesticider på er at sikre en optimal frøkvalitet og at behandle frø med fysiske metoder, frem for kemisk bejdsning. 

En fysisk frøbehandling kan dernæst ved yderligere behov efterfølges af behandling med biologisk baserede produkter, eller med bejdsning, med hensyntagen til om afgrøden og dyrkningsmåden er konventionel eller økologisk. 

Dagens tema blev sat i relief til EU-lovgivningen inden for plantebeskyttelse af Peter Bergkvist fra det svenske kemiagentur, som hører under den svenske regering. Agenturet arbejder på at reducere risikoen for mennesker og miljø i forbindelse med brug af kemikalier, i overensstemmelse med at EU medlemslande har en forpligtelse til at sikre bæredygtig anvendelse af pesticider, at fremme et lavt pesticid-input og at prioritere anvendelse af ikke kemiske midler, hvor dette er muligt (artikel 14, EU direktiv 2009-128/EC). 

Ny viden fører desuden til, at risikovurderinger af produkter og deres anvendelse er ved at ændre sig, også når det gælder bejdsemidler. Eksempelvis har negative effekter på bier ført til, at man i Sverige - som i de fleste EU-lande, dog ikke i Danmark - ud fra et forsigtighedsprincip forbyder brugen af visse insektmidler til bejdsning, de såkaldte neonikotinoider. 

Flere midler vil forsvinde 

Til gengæld er der så arbejde igang for at gøre det nemmere at få godkendt lav-risiko produkter og at revurdere kravene til mikroorganismer. Set i lyset af at 70 pct. af de bekæmpelsesmidler, som var på markedet for 20 år siden, er faldet bort, og antallet af introducerede nye aktivstoffer har været faldende på globalt plan igennem de sidste 20 år, så er der god grund til at kigge i krystalkuglen efter nye løsninger. 

En metode, der har vundet solidt fodfæste i Sverige og Norge, og som anvendes i Frankring og USA og er på vej ud i andre lande, er en form for let dampbehandling af frø. Den anvendes indtil videre specielt til udsæd af cerealier, men også til frø af andre afgrøder. Behandlingen markedsføres som ’Thermoseed’. 

Et af dagens højdepunkter var et besøg hos Lantmännen, specifikt Thermoseed’s behandlingsanlæg i Eslöv. Gustaf Forsberg, som har været med fra starten i udviklingen af Thermoseed-behandlingen, var en af vores guider. 

Thermoseed-behandlingen går ud på, at frøet bliver udsat for en hurtig opvarmning med vanddamp, efterfulgt af en nedkøling og tørring. Processen har effekt over for svampe- og bakteriepatogener på og i frøet - specielt dem, som er lokaliseret tæt på frøets overflade - uden at skade kimen. 

Næsten samme effekt som med bejdsning

Markforsøg har vist, at frøspiringen efterfølgende stimuleres, og at etablerede plantebestande er kraftigere end plantebestande etableret på basis af konventionelt bejdset udsæd. Efter behandling af højt inficerede frøpartier af hvede, byg, havre, triticale, spelt og ris har forsøg vist, at effekten over for de fleste patogener - med enkelte undtagelser - var sammenlignelig med effekten opnået med bejdsning. 

Ligeledes er markudbytter i hvede, byg og havre på samme niveau, som udbytter fra bejdset såsæd. 

I dag findes der ni store anlæg til Thermoseed behandling i verden - heraf tre i Sverige og tre i Norge. Anlægget i Eslöv har en kapacitet på 15 tons udsæd i timen. Inden et parti behandles, bliver der udtaget en test-frøprøve. Prøven udsættes for forskellige protokoller for at bestemme dén, der er optimal for arten og frøpartiet, som skal behandles. 

Mange faktorer spiller ind. Der er en fin balancegang imellem at udsætte frøet for den rette høje temperatur og fugtighed, som har effekt på patogenerne i de ydre frødele, samtidig med at frøets kim skal skånes for at bevare spireevnen. Effekten af de forskellige protokoller afprøves ved at lave spireprøver i jord. Den protokol, som giver det bedste spireresultat anvendes dernæst til at beregne den endelige Thermoseed-behandling af frøpartiet. 

Støver mindre

Thermoseed-behandlingen anvendes af både konventionelle og økologiske avlere. I Sverige bliver omkring 60.000 tons udsæd af korn behandlet, hvilket er 30 pct. af certificeret udsæd. I Norge bliver omkring 75 pct. af al udsæd behandlet. Blandt fordele ved behandlingen nævnes, at landmændene er glade for, at de ikke bliver udsat for kemikalier under håndtering af såsæden, og at den støver mindre. Og skulle der være en rest udsæd tilbage, så er der ikke noget affaldsproblem. Den kan bruges til foder. 

Thermoseed- anlæggenes størrelse bygges efter behov. Eksempelvis kan mindre anlæg være relevante for andre afgrøder, hvor frømængden er mindre end korn. 

Thermoseed kan nu anvendes kommercielt til byg, hvede, rug, triticale, havre, ris, hør, løg, spinat og gulerod, og flere arter er på vej til at komme på listen. Metoden kan omfatte eller kombineres med andre biologisk baserede eller kemiske behandlinger, hvis dette er relevant, hvorved der er mulighed for at opnå syngergistiske effekter. 

Anvendelse af kombinationer af behandlinger er dog stadig på afprøvningsstadiet. 

Frøbehandling i Danmark 

Mødet om frøbehandling og besøget hos Lantmännen med fokus på Thermoseed-behandlingsanlægget gav et godt indblik i, hvad der sker i Sverige. Thermoseed-behandlingen anvendes allerede kommercielt til udsæd i stor stil i både Sverige og Norge til både økologisk og konventionel dyrkning. Det er svært at overse. 

Mere forskning og udvikling er undervejs for at opnå optimale og effektive frøbehandlinger, og for at opfylde målsætningen om at begrænse pesticidforbruget, men her er en metode, som allerede er introduceret med god effekt inden for mange vigtige arter, så det virker umiddelbart berettiget at få den afprøvet og implementeret også under danske forhold, både i forbindelse med økologisk og konventionel dyrkning. 

En afsluttende 'tag med hjem'-besked fra mødet var desuden, at fornuftig landmandspraksis - herunder et godt sædskifte - aldrig går af mode, og bør være en vigtig del af at sikre udbytte og kvalitet af afgrøderne - også i fremtiden.

Flere artikler fra samme sektion

Vejen til mere miljø- og klimavenlige øko-grise

Den økologiske svineproduktion tilstræber at imødese grisenes behov, samtidig med at det arbejder på at reducere miljø- og klimabelastningen.

21-01-2019 4 minutter SvineproduktionForskning

Nyt katalog giver gartnere overblik

En ny hjemmeside viser gartnere, hvilke midler der må bruges i det økologiske jordbrug.

21-01-2019 1 minutter Frugt bær & grønt

Læg plan for forårsarbejdet nu

FAGLIGT TALT: Udnyt vintermånederne til at forberede dig på handlingerne i marken - både på ukrudtsstrategi og maskinkombination.

21-01-2019 2 minutter Fagligt talt