Annonce

Annonce

Jonas Høeg i marken

Jonas Høeg vurderer, at maskinstationer med fordel kan spille en større rolle i økologisk planteavl, fordi de kan tilbyde specialopgaver tilpasset økologers behov. Foto: Karen Munk Nielsen.

Planteavl kan blive næste bølge for maskinstationer

Økologisk markdrift kræver nogle gange særlige løsninger, udstyr og større præcision. Maskinstationerne kan byde ind med løsninger, hvis flere økologer efterspørger dem.

Maskinstationerne løser allerede en del opgaver på mange økologiske landbrug. Typisk er det opgaver omkring grovfoderproduktion, dvs. græshøst og majsdyrkning. Når det gælder korn og bælgsæd, er maskinstationerne sjældnere involveret, selv om en del økologiske planteavlsbrug kunne have fordel af det. »Det kan være bedrifter, der har en størrelse, der ikke berettiger til at investere i specialmaskiner eller præcisionsudstyr, eller bedrifter med ukrudtsproblemer, der kunne have gavn af en vis andel rækkedyrkede afgrøder i sædskiftet,« konstaterer Jonas Høeg, plante- og maskinrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.

”Maskinstationernes hovedopgave er græs og grovfoder, men næste bølge kunne blive salgsafgrøder hos planteavlerne. Det stiller selvfølgelig krav til udstyr og præcision, som økologer er særligt afhængige af for at opnå høje udbytter,” tilføjer han.

Økologernes ønskeseddel til maskinstationer

Skal maskinstationerne i højere grad udføre specialopgaver på økologisk planteavlsbrug, skal de kunne noget, som landmanden ikke selv kan.

  • Pakkeløsning – etablere og renholde rækkesåede salgsafgrøder
  • Sikker etablering af efterafgrøder
  • Tidlig høst af korn – skårlægger samt pick-up til mejetærsker
  • Gylleudlægger – skånsom for jorden
  • On land pløjning
  • Langfingrede strigler som alternativ til radrensning af hestebønner – bredde evt. tilpasset gyllevogn
  • Hygiejne – krav om rene maskiner/redskaber.

Pakkeløsning til rækkedyrkning

Jonas Høeg har en liste over ønsker til maskinstationer, der i højere grad vil servicere økologiske planteavlere. Den første, han nævner, er en pakkeløsning med såning og radrensning af åbne rækkeafgrøder.

»Vårbyg, vårhvede, raps og hestebønner er eksempler på afgrøder, som med fordel kan dyrkes på større rækkeafstand, hvis man har fået oparbejdet for stort ukrudtstryk. Kombinationen af bred- og rækkesåede og af vinter- og vårsåede afgrøder er en god måde at tackle et ukrudtsproblem på i stedet for, som nogle gør, at undlade at dyrke vårsæd,« siger Jonas Høeg, der understreger, at det ikke er et enten eller med brug af maskinstation.

»Det kan for eksempel være 20-25 pct. af sædskiftet, som man lader dem, der har specialmaskinerne, dyrke,« siger han.

Sikker etablering af efterafgrøder kunne høre med i pakken. Det forudsætter udstyr, der kan placere frøene præcist i jorden i forbindelse med sidste radrensning eller ved såning af hovedafgrøder. Nye såmaskiner fås med flere tanke og kan gøre arbejdet meget præcist.

Tidlig høst er en særlig disciplin, som Jonas Høeg forventer mere udbredt de kommende år. Dels for at sikre hovedafgrødens kvalitet, dels for at give en efterafgrøde mere væksttid og volumen.

»Til sådan en opgave har vi brug for skårlæggere med stor bredde og for mejetærskere med pick up. Det vil give økologer flere muligheder for veletablerede efterafgrøder – såvel undersået som etableret efter høst,« forklarer han.

Aftal kvalitet på forhånd

Skal maskinstationerne i højere grad udføre specialopgaver på økologiske planteavlsbrug, skal de kunne noget, som landmanden ikke selv kan. Jonas Høeg opfordrer planteavlerne til at efterspørge ydelserne, men også til at være præcise omkring kravene til kvaliteten af arbejdet.

»Tag et møde med maskinstationen inden sæsonen og afstem forventningerne til hinanden. Aftal kvaliteten og hvem, der skal kontrollere den. Det er ikke nok, at kornet spirer frem – det skal spire samtidig, for at ukrudtsbekæmpelsen lykkes. Præcision er særligt vigtig hos økologer,« understreger Jonas Høeg.

Aftaler kan også handle om dæktryk og kørselsmønstre på marken og om det faktum, at maskiner skal være rene, når de kører ind på en økologisk ejendom.

»I værste fald kan man få sin afgrøde kasseret, hvis ikke grejet er rent, så det er vigtigt at have en aftale også på dette område – og betale for det om nødvendigt,« siger Jonas Høeg. 

 

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Flere artikler fra samme sektion

Økologiens store lokomotiv bremser op

Det økologiske areal faldt i 2023, og det ses i den animalske produktion, hvor bl.a. mælkeproduktionen, som ellers har været økologiens store motor, faldt. Hos Arla arbejder man fortsat på at reducere øko-produktionen.

13-04-2024 5 minutter Statistikker,   Mejeri

Arlas nedjustering af økologien sætter stop for generationsskifte og laver indhug i det økologiske areal

Arlas beslutning om at reducere produktionen af økologisk mælk med 100 mio. kg om året gør nu indhug i det samlede økologiske areal og betyder samtidig stop for generationsskifter med økologiske bedrifter, som Arla-økolog Laust Krejberg netop står over for. I år lukker han måske køerne på græs for sidste gang

13-04-2024 10 minutter Statistikker,   Mejeri

Kød fra malkekvæg har lavere klimaaftryk end fra kødkvæg

Nye undersøgelser konkluderer, at CO2e-aftrykket per kg oksekød kan reduceres væsentligt, hvis ammekøer udskiftes med kvæg fra malkebesætninger. Klimabelastningen for oksekød produceret i kombination med mælkeproduktionen er halvt så stor som belastningen fra kød produceret af ammekvæg.

08-04-2024 10 minutter Klima