Annonce

Annonce

Et rålam står ved nogle brændenælder

Op mod 20.000 rålam bliver hvert år dræbt på danske marker i forbindelse med høsten. Foto: Colourbox

Poser i marken kan redde rålam fra at blive maltrakteret

Det er højtid for nyfødte rålam, og det øger risikoen for, at de bliver kørt over på marken. Et ægtepar gør sit for at undgå påkørsler.

På landbruget ved Freerslev Kotel kan forbipasserende lige nu se flere hvide poser spredt ud på marken.

Poserne er placeret på pæle de steder, hvor der er observeret rålam, og hensigten er, at de skal få moderen til at fjerne sit lam, så det undgår at blive maltrakteret, når der høstes. En skæbne, som op mod 20.000 lam ifølge Danmarks Jægerforbund hvert år møder i forbindelse med høst i Danmark.

For ægteparret Inge og Erik Christoffersen er praksissen med at opsætte poserne gået i arv i landmandsfamilien. 

Det skriver tv2lorry.dk, der også bringer billeder af, hvordan poserne er sat op.

"Landbruget bør man have i forening med naturen. Det er så lille en ting, som kan gøre en stor forskel, og jeg synes, det er en pligt, man som landmand har. Der skal være plads til naturen, det er rigtig vigtigt for mig," siger Inge Christoffersen til tv2lorry.dk.

Biolog: Det har en effekt

Ifølge Jes Aagaard, biolog og medlem af Det Dyreetiske Råd, er det et godt initiativ, men han håber på, at nye og mere tekniske løsninger kan afhjælpe problemet. Han opfordrer dog stadig til, at landmændene selv gør noget aktivt for at undgå påkørslerne.

"Det har en effekt, at man gør noget, så det skal man endelig blive ved med. Jeg vil bare gerne opfordre til, at man forsøger at udvikle nogle metoder, som er mere moderne og mindre tidskrævende for den enkelte. Enten med infrarødt lys eller droner, som kan varsle, inden det er for sent," siger han til tv2lorry.dk.

Ægteparret har endnu ikke været vidner til rålam, som er blevet ramt af de store maskiner, men det har været tæt på. De har så brugt hundeførere med hunde til at få råen til at fjerne sit lam.

Flere måder at reducere risikoen på

DCE - National Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har i flere år undersøgt mulighederne for at undgå at skade vildt i forbindelse med høsten, men der er ikke fundet en endegyldig løsning endnu. 

Landbrugsstyrelsen har dog udgivet en guide om, hvordan man kan minimere risikoen for at påkøre vildt. Det er ikke kun rålam, men også harekillinger og jordrugende fugle, som er i fare, når der skal høstes.

Styrelsen nævner, at det ikke kun er et etisk problem, når dyrene bliver påkørt og enten lider eller bliver dræbt, men at det også kan være en psykisk belastning for føreren af køretøjet og samtidig forringe foderværdien af afgrøden, da dyrerester i foder kan gøre produktionsdyrene syge.

Styrelsens forslag til at forebygge dyr på marken eller skræmme dem væk er bl.a.:

  • at opsætte skræmmemidler dagen før høst,

  • at sprøjte urin fra rovdyr eller andet på jorden tæt ved randen af marken, 

  • at afsøge marken med hunde forud for høst 

  • at planlægge køremønsteret. Harer fasaner og til dels rålam er relativt mobile, men vil nødig krydse nyslåede arealer, for at komme væk. Det går derfor mere ofte galt, hvis man starter med at tage et par omgange hele vejen rundt om marken, for dyrene vil så flygte længere ind på marken i stedet for ud mod tilstødende arealer, der ikke høstes. I stedet skal man lade den side af marken, der vender ud mod det naturlige sted at flygte hen, stå uslået og tage det allersidst. Derfor skal man helst starte i den ende af marken, der vender væk fra områder, hvor harer og fasaner naturligt vil søge hen ved forstyrrelse. Alternativt anbefales, at man starter midt på marken og kører ud mod siderne. Ved disse metoder vil harer og fasaner have bedre muligheder for hele tiden at søge derhen, hvor forstyrrelserne er mindst, og de presses derved ud af marken. 

  • bruge teknologier såsom droner med varmefølsomt kamera og/eller kamera på selve høsteren/skårlæggeren,

  • montering af en såkaldt vildtbom, der hænger ned foran og ved siden af høstmaskinen. Dog nævnes det, at metoden ved hurtig kørsel formentlig har begrænset effekt.

De enkelte tiltag hjælper ikke nødvendigvis mod alle dyr på marken. Eksempelvis er skræmmemidler egnet mod dyr, der kan flyttes, og kan ikke bruges mod jordrugende fugles reder.

Læs hele Landbrugsstyrelsens guide her

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud