Projekt for unge har svært ved at tiltrække unge

Projektet 'Det Samfundsnyttige Landbrug' (DSL) skal hjælpe de unge med at etablere et landbrug, men det går trægt med at få skabt den store interesse blandt den yngre generation. 

DSL har udviklet undervisningsmateriale, som kan benyttes på landbrugsskolerne, og de cases, man har udviklet, tager alle afsæt i, at de unge kan komme i gang med egen landbrugsproduktion med en meget mindre investering.

»Desværre har vi ikke kunnet spore den helt store interesse for vores modeller, når vi præsenterer dem. Men jeg tror, at tiden arbejder for sagen. Det tager tid at få ændret bevidstheden om, hvordan man kan etablere sig med landbrug,« siger Lone Andreasen, der er projektleder.

I 2008 var der 717 bedriftsejere i Danmark, som var under 30 år. I 2018 var antallet stort set halveret til 367. I samme periode er hver femte landbrugsbedrift forsvundet, og de unge landmænd udgør procentvis en mindre og mindre del af landmændene.

»Der er enorme potentialer i nye samarbejder. Vi skal bare indse det, og så tager det tid og ekstra overskud i en periode, hvor vi skal opbygge den nye organisering,« siger Lone Andreasen.

Hun har præsenteret undervisningsmaterialet for nogle af landbrugsskolerne, men det er ikke så let at få plads i undervisningsplanerne.

»Somme tider tænker jeg: Er der en næste generation i landbruget? Der er jo unge nok, som søger ind på uddannelserne. Men nogle af dem ser det ikke som attraktivt selv at etablere sig. Og blandt de, der drømmer om at etablere sig med egen gård, har mange udgangspunkt i det traditionelle landbrug, hvor de køber en gård og driver den. Men i takt med at gårdene er blevet større er priserne steget voldsomt, og der er ikke ret mange unge landmænd, der har en realistisk chance for at etablere sig på egen gård, når prisen for en gård er over 25-30 mio. kr.,« siger Lone Andreasen.

Den ene fiktive case, som de unge præsenteres for, handler om den unge landmand, Kirsten, der samarbejder med den etablerede planteavler Jens og grøntsagsavleren Anders. 

Kirsten har investeret 3 mio. kr. i tre mobile grisestalde, hvor hun kan fravænne og opfede slagtegrise, som hun aftager fra Svend. De mobile grisestalde er placeret på Jens’ kløvergræsmarker. I alt passerer grisene i løbet af et år 24 ha. Grøntsagsavleren Anders rykker hvert år ind på otte af de 24 ha og dyrker grøntsager, når grisene har afgræsset, gennemrodet og gødet kløvergræsmarken.

»Vi har beregnet, at Kirsten med en daglig arbejdsindsats på ca. fire timer om dagen og 150 timers lønarbejde om året hos enten Jens eller Anders i spidsbelastningsperioder, hvert år kan trække 200.000 kr. efter skat ud til privatforbrug. Forudsætningen er dog noget bedre - men ikke urealistiske - priser for økologiske grise end i øjeblikket. Og jeg er overrasket over, at nogle af de unge melder tilbage, at 200.000 kr. efter skat ikke er nok, i stedet siger de: 'Kom igen, når hun kan tjene det dobbelte',« siger Lone Andreasen, som med projektet siden sidste efterår har tilbudt unge landmænd et kursusforløb, hvor de præsenteres for forskellige modeller for at starte nye landbrugsvirksomheder.

Udgangspunktet er, at der er brug for, at landmænd kan og vil etablere nye, robuste landbrugsvirksomheder, som kan bidrage med løsninger på samfundets udfordringer vedrørende klimaet, biodiversiteten, næringsstofhusholdningen, forvaltningen af økosystemer og sociale arbejdssteder. 

De unge landmænd arbejder i kursusforløbet med deres egne virksomheders forretningsmodeller, finder samarbejdspartnere og udvikler samarbejdet, lægger et 5-årigt drifts- og finansieringsbudget samt udarbejder en handlingsplan med budget for opstarten af deres virksomheder.

»Kurset er udviklet til unge landmænd, der starter egen virksomhed i forløbet. Undervejs mødes de med andre unge nystartede landmænd flere gange og med de udviklingskonsulenter, der er tilknyttet projektet,« forklarer Lone Andreasen.

Hun ærgrer sig dog over, at det endnu ikke er lykkedes at samle nok interesserede unge, til at kursusforløbet er blevet realiseret.

»Vi arrangerede sidste år to møder på Sjælland og i Jylland, hvor der var pæn opbakning, og en del unge landmænd kom forbi og hørte om vores tilbud. Så de unge er derude; og vi vil gerne bidrage til, at de kommer bedst muligt fra start, hvis de vælger at benytte modeller fra DSL for deres etablering,« siger Lone Andreasen.

Hun er overbevist om, at de samarbejdsmodeller, som blev afprøvet i Det Samfundsnyttige Landbrug, med tiden vil kunne hjælpe mange unge landmænd ind i erhvervet.

Det Samfundsnyttige Landbrug er blandt andet udsprunget af de udfordringer, der truer med at give økologien i Danmark et alvorligt tilbageslag og ophæve den gode virkning på biodiversitet og bæredygtighed.

Udfordringerne er eksempelvis:

• En presset økonomi i landbruget tvinger ofte landmanden til mindre hensyntagen til dyrevelfærd, miljø og natur, hvilket begrænser muligheden for en bæredygtig udvikling af bedriften

• De store produktionsenheder er ofte økonomisk og fagmæssigt uoverkommelige at overtage for den nye generation af landmænd

• Ved et hvert generationsskifte på en bedrift, skal bedriftens værdier refinansieres, og de belaster den nye generation af landmænd med gæld og forstærker en industrialiseringsproces af landbruget, hvis bedriften overtages af store produktionsgårde.

Målet i projektet har været at skabe både økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed, samtidig med at rammerne og tilgængeligheden for den næste generation af økologiske landmænd forbedres.