Annonce

Annonce

Madaffald hældes i en stålbeholder

Kildesorteret husholdningsaffald er næringsrigt og en af de store ’bunker’ af restprodukter, som kan recirkuleres til økologers marker. Det er vigtigt, at kommuner og affaldsvirksomheder er opmærksomme på økologers behov for næringsstoffer, hvis økologien skal vokse, lyder en af konklusionerne i projektet ’Ren Recirkulering’. Foto: Marendine Krainert Ladegaard

Restprodukter er afgørende for, at man kan få mere økologi

Have-parkaffald og kildesorteret husholdningsaffald er nogle af de restprodukter, økologer sætter deres lid til som erstatning for konventionel husdyrgødning. Mængden af disse recirkulerbare produkter rækker imidlertid ikke alene, hvis økologien skal vokse til 25 pct. i 2030.

Når det økologiske areal skal fordobles, og økologerne samtidig ønsker at udfase konventionel husdyrgødning, opstår der et gab, som skal lukkes.

Recirkulerede, organiske biomasser kan dække en del, men langt fra alt - selv ikke hvis økologer i en tænkt fremtid må anvende biogødning, dvs. behandlet spildevandsslam. Det viser beregninger fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug i projektet ’Ren recirkulering’.

»Det er utroligt vigtigt, at økologer accepterer at bruge de recirkulerede produkter, og at også samfundet omkring os accepterer det og vil levere restprodukterne til økologer. Ellers kommer vi ingen vegne,« siger Anton Rasmussen, projektleder i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, om vejen til en fordobling af det økologiske areal.

Biogødning sikrer P og K

Han har regnet på behovet for næringsstoffer i en sådan situation, og de viser, at KOD og have-parkaffald kan dække 35-50 pct. af økologernes brug af N, P og K i konventionel husdyrgødning med det nuværende importmønster.

»Regner vi biogødningen med, er vi næsten i mål med P og K og kan lave sædskifter, der hænger fornuftigt sammen med hensyn til næringsstoffer, men det gode, økologiske landmandskab skal også udfoldes, og husdyrbrugere skal i højere grad dele næringsstoffer med planteavlere,« siger Anton Rasmussen, der i november præsenterede beregningerne på Økologi-kongressens session ’Cirkulært landbrug’.

Beregningerne viser, i hvor høj grad de tre store bunker restprodukter KOD, have-parkaffald og biogødning kan erstatte importen af konventionel husdyrgødning.

Restprodukters gødnings­potentiale
Økologers behov for gødning vil stige i takt med et øget økologisk areal. I denne fremskrivning
er 25 pct. af landbrugsarealet økologisk. Tabellen viser, hvor stor importen af konventionel
husdyrgødning ville være, hvis den nuværende import-praksis blev opretholdt, samt hvor
store mængder N, P og K der kan substitueres med KOD, have-parkaffald og biogødning
(ikke tilladt i økologisk produktion).
Det forudsættes i beregningerne, at al recirkuleret biomasse er til rådighed for økologer.
N, t/år P, t/år K, t/år
Import, konv. gødning 18.500 3.100 15.000
KOD 5.300 670 3.700
Have-parkaffald 2.200 390 3.900
Biogødning/slam 6.300 4.100 700
I alt 13.800 5.160 8.300
Procent af import konv. 75 166 55
Kilde: Beregninger i projektet ’Ren recirkulering’, Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Biogødning er ikke godkendt til økologi i dag, men er helt nødvendig for at dække behovet for fosfor. Ifølge Anton Rasmussen er der også andre kilder til næringsstoffer, som blot ikke er kortlagt endnu.

»Og teknologiske løsninger vil helt sikkert også kunne bidrage til et økologisk landbrug, hvor næringsstofferne i højere grad bliver bevaret i systemet,« forudser han.

Nu består opgaverne i at overbevise kommunale beslutningstagere om, at økologerne skal have næringsstofferne i KOD, og at motivere så mange biogasanlæg som muligt til at indrette sig på at levere gødning til økologer.

»Heldigvis er flere anlæg interesseret i at indrette sig på økologernes behov, og nogle er aktuelt ved at blive certificeret, men jeg kan kun opfordre økologiske landmænd til at danne leverandørgrupper, kime det lokale biogasanlæg ned og vise flaget,« anbefaler Anton Rasmussen.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud