Annonce

Annonce

Lars og Lene Jørgensen

Lars og Lene Jørgensen håber, at deres erfaringer med en klima- optimeret foderstrategi kan inspirerer andre, som ønsker at opfede tyrekalve. Foto: Camilla Kramer

Krogsagergårds nye foderplaner skal inspirere andre

En klimaoptimeret foderstrategi skal reducere klimaaftrykket med 10 pct. pr. kg kød, og det har ændret på rutinerne hos jyske økologer.

Af Ekstern skribent
04. september 2020, 13:10
Læsetid: 3 minutter

Af Julie Cherono Schmidt Henriksen, Økologisk Landsforening, og Camilla Kramer, Center for Frilandsdyr


Som led i projektet ’Produktion af øko-ungtyre med lav klimabelastning’ bliver tyrekalvene på Krogsagergård fodret efter en optimeret plan ift. til både økonomi og klima. Folkene bag projektet forventer, at den klimaoptimerede fodringsstrategi vil reducerer udledningen fra tyrene med 10 pct. pr. kg produceret kød.

I projektperioden følges tyrene tæt af slagtekalverådgiver Per Spleth fra Seges, som løbende vejer ungtyrene og tilpasser deres foderplaner, oplyser

Småkalvene (0-3 mdr.) går i fællesbokse med 3-4 kalve på malkekvægsbedriften indtil de bliver 3-4 mdr., hvor de flyttes sammen med kvierne. Det har den fordel, at kvierne lærer de små kalve at afgræsse.

Herefter flyttes ungtyrene over på en anden ejendom under Krogsagergård, så de er adskilt fra kvierne.

Produktion af øko-ungtyre med lav klimabelastning

  • Projektet ”Produktion af øko-ungtyre med lav klimabelastning” ledes af Center for Frilandsdyr og er et samarbejde mellem SEGES, DCA og Økologisk Landsforening.

  • Projektet er støttet af Kvægafgiftsfonden.

  • Læs mere om projektet og produktion af ungtyre på www.frilandsdyr.dk/projekter-kvaeg

De yngste tyrekalve (4-8 mdr.) går sammen i et mindre hold, hvorefter de rykker op på holdet med de ældste kalve, hvor de bliver indtil slagtning. Slagtealderen afhænger af både vægt og muligt kontrakttillæg, hvorfor slagtealderen kan spænde fra 8 og 17 mdr. På denne måde sikres det, at fodringen er tilpasset deres behov.

Oprykningen til holdet med de ældste kalve vurderes individuelt baseret på vægt og adfærd. Nogle kalve har behov for at blive i holdet med de yngste kalve længere end andre for at undgå at blive trynet af de største ungtyre, og dermed ikke tager på i vægt.

Alle ungtyre har fri adgang til både stald og græsarealet omkring stalden. Bedriftens mål er, at ungtyrene opnår en slagtevægt på minimum 210 kg og samtidig har en form på under 5, så de kan opnå kontrakttillægget hos Friland A/S her i sommerperioden.

På Krogsagergård håber de på, at de erfaringer, der kommer ud af afprøvningen af den klimaoptimerede fodringsstrategi, kan inspirere andre mælkeproducenter, som overvejer at opfede deres tyrekalve selv.

”Det handler om, at vi som mælkeproducenter tager ansvar. Tyrene er et resultat af produktionen og vi kan ikke bare skubbe problemet videre,” siger Lars Jørgensen.

Og så opfordrer de på Krogsagergård til at se muligheder på bedriften ift. ledige bygninger eller arealer, og at undersøge mulighederne for samarbejdspartnere i lokalmiljøet i forhold til dyr, foder og gødning.

Flere artikler fra samme sektion

Mikroplast kan hæmme livet i jorden

Et nyt studie viser, at forurening med mikroplast i jorden kan reducere mængden af orme og leddyr.

15-09-2020 2 minutter Miljø,   Forskning

Mange slags afgrøder giver mere liv i marken

En mosaik af forskellige afgrøder gavner insektlivet i marken og styrker dermed både bestøvning og nyttedyrenes bekæmpelse af skadedyr, konkluderer forskere.

14-09-2020 3 minutter Biodiversitet,   Natur,   Forskning,   Økologisk Landsforening

Blomster bekæmper skadedyr

Blomsterstriber øger den biologiske bekæmpelse af skadedyr i marken med 16 pct. og giver bedre bestøvning af afgrøderne, konkluderer nyt studie.

14-09-2020 3 minutter Natur,   Forskning,   Økologisk Landsforening