Sådan kan du give dine malkekøer et længere og bedre liv

Ko nr. 1877 på den økologiske gård Karensminde er ikke som de andre økologiske malkekøer. For hvor den gennemsnitlige levealder for en moderne ko er ca. fem år, har nr. 1877, der er Karensmindes ældste ko, rundet de 13, selvom hun egentlig ikke malker specielt godt. 7.200 kg mælk har hun givet de seneste 12 mdr.

"Men hun er en god græsser og den første til at gå ud, og så har hun ingen skavanker. Hun havde en klovbrandbyld i 2008, det er alt," siger Mikkel Juhl Nielsen.

For 10 år siden begyndte han og hans far, Karl Lund Nielsen, at eksperimentere med længere kælvningsinterval, så udskiftningsprocenten i dag ligger på omkring 25. Køerne går i dybstrøelse, og Mikkel Juhl Nielsen tilskriver bl.a. staldsystemet, at udskiftningsprocenten er lav, og den forlængede laktation er velfungerende.

"Vi har altid haft det mål, at køerne skal have et sundt og godt liv. De skal kunne holde længe, så vi selv bestemmer, om de skal slagtes eller ej," siger han.

Mikkel Jul Jensen og Karl Lund Nielsens gård er en af flere case-eksempler, som er omtalt i det nye inspirationskatalog 'Længe leve den økologiske malkeko', der netop er udgivet af Økologisk Landsforening. Kataloget skal inspirere landmændene til at forlænge køernes liv og øge deres velfærd ved at give faglige tip og vise, hvad andre landmænd har gjort for på området.

'Gennem de seneste år har der været en stigende opmærksomhed på malkekøers korte levealder. Moderne malkekøer bliver kun ca. fem år og producerer gennemsnitligt mælk i 2,5 år. Dette stemmer dårligt overens med de økologiske principper om ansvarlig produktion, og med de økologiske forbrugeres forventninger til økologiske produktionsforhold og etik', forklarer projektleder Julie Cherono Henriksen, Økologisk Landsforening, i katalogets forord.

Her fortæller hun, at der er gode muligheder for at optimere mælkeproduktionen og økonomien, hvis levealderen øges:

'Ved øget levealder og gerne øget livsydelse vil udskiftningsprocenten kunne reduceres markant. Dette betyder, at antallet af kvier bliver færre, så foderomkostningerne falder, og pladsen i stalden kan udnyttes bedre eller på nye måder. Dermed opnår mælkeproducenten driftsøkonomiske fordele og reducerer antal dage i koens liv, hvor hun ikke producerer mælk. Dette har en positiv effekt på bedriftens klimaregnskab, da færre dyr og øget livsydelse resulterer i lavere metanudledning fra bedriften'.

Ældre køer er mere selvkørende

Inspirationskataloget fortæller, hvordan man med hjælp fra Seges' 'Holdbarhedsprofil' får et overblik over, hvor mange køer der slagtes eller aflives for tidligt, hvad man kan gøre for at undgå yverbetændelse og for høje celletal - bl.a. at det er vigtigt at holde køerne rene - samt vigtigheden af den rette fodring, og at kviernes velfærd sikres, da de er grundlaget for fremtidens malkekobesætning.

Bjarne Nebel fra Sepstrup Vestergaard praktiserer også længere levetid. Hans malkekøer er i gennemsnit syv år, og hans ældste ko har netop kælvet for tiende gang.

Han ser flere fordele ved at have ældre køer og nævner som eksempel, at de er mere selvkørende, fordi de kender rutinerne. Desuden kan de æde store mængder grovfoder, så han har oplevet en højere ydelse. Der er dog også ulemper i form af mælkefeber og risiko for forhøjede celletal.

Bjarne Nebel tillægger sin stald, der er bygget i 2010, stor betydning for, at køerne nu bliver så gamle, som de gør, for sådan har det ikke altid været.

"Inden da gik de i dybstrøelse. Det fungerede ikke. Hvis de unge køer overlevede til anden laktation, så gik det, men vi slagtede mange allerede i første laktation," forklarer han.

I den nye stald er der sand i sengebåsene, fast gulv med skrabere, og goldkøerne har fået bedre forhold. Hygiejnen er bedre, køerne får ekstra tid i kælvningsboksene, og malkerobotterne gør, at køerne ikke skal stå og vente på opsamlingspladsen, og der er automatisk udfodring otte gange i døgnet og to gange manuelt, så der er ingen kamp om foderet.

"Grundlæggende synes jeg, man skal passe på de dyr, man har. Derfor slagter jeg ikke en ko, hvis den har det godt. En ko bliver typisk slagtet, hvis den ikke længere bliver med kalv, eller hvis dens temperament ikke er godt," siger han.