Annonce

Annonce

Mark med efterafgrøder

Efterafgrøder kan bruges til at opfylde nyt krav om mindst 20 pct. kvælstoffikserende afgrøder. Foto: Janne Aalborg Nielsen

Sædskiftekrav bliver lempet i sidste øjeblik

De nye sædskiftekrav for økologer, der træder i kraft efter nytår, er blevet lempet på flere punkter i forhold til første udkast. Efterafgrøder og udlæg godtgøres nu som kvælstoffikserende afgrøder.

Efterafgrøder, udlæg og mellemafgrøder kan alligevel medregnes, når økologer fra nytår skal opfylde kravet om mindst 20 pct. kvælstoffikserende afgrøder i omdrift. Oprindeligt var der lagt op til, at kun hovedafgrøder kunne tælle med, men det er ændret i den netop offentliggjorte vejledning om økologisk jordbrugsproduktion.

Peter Mejnertsen, der er økologichef for rådgivningsvirksomheden Velas, har tidligere udtrykt bekymring for, at sædskifterne hos mange landmænd ville blive for fastlåste, hvis kravet endte med kun at omfatte hovedafgrøder.

”Det bliver alligevel ikke så svært som frygtet,” skrev Peter Mejnertsen om de lempede sædskiftekrav i en mail før offentliggørelsen af den endelige vejledning.

Kravene til kvælstoffikserende afgrøder i sædskiftet opfyldes ved at have afgrøder med mindst 50 pct. storfrøede arter fra ærteblomstfamilien eller mindst 15 pct. småfrøede bælgplantearter i græsblandinger. Andelen bliver opgjort efter antal frø og ikke efter frøvægt, som der først var lagt op til.

Udover at efterafgrøder, udlæg og mellemafgrøder nu kan tælle med, så fremgår det også af vejledningen, at kløver til frø også lever op til kravet som kvælstoffikserende afgrøde.

Ingen bagatelgrænse

Af vejledningen fremgår det, at de nye regler gælder for alle økologiske bedrifter uanset størrelse. Der kommer altså ikke en bagatelgrænse, hvor små bedrifter er undtaget fra reglerne. Landbrugsstyrelsen skriver i en mail, at det ikke er muligt at indføre en sådan undtagelse.

”Sædskiftekravene er en udmøntning af økologiforordningens krav til, at jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet skal forøges ved anvendelse af sædskifte. Der gives ikke i økologiforordningen adgang til at fastsætte specifikke undtagelser (af f.eks. små bedrifter) til dette krav i national lovgivning,” skriver Landbrugsstyrelsens pressevagt.

Der kommer samtidig nye dokumentationskrav for modtagelse af ikke-økologisk husdyrgødning. Det er eksempelvis ikke længere tilladt at afgive økologisk gødning og erstatte det med ikke-økologisk, medmindre det er fagligt begrundet eller sker i forbindelse med levering til biogas.

Derudover skal man dokumentere, at man har forsøgt at finde økologisk gødning, før man modtager ikke-økologisk gødning.

Krav

På økologiske bedrifter skal der fra 1. januar 2022 indgå bælgafgrøder i sædskiftet, som svarer til mindst 20 pct. af omdriftsarealet. Bælgafgrøder defineres af Landbrugsstyrelsen som herunder:

  • En afgrøde, der udelukkende består af sorter fra ærteblomstfamilien.
  • En blanding af korn og storfrøede sorter fra ærteblomstfamilien, hvor sidstnævnte udgør mindst 50 pct. af frøene i blandingen.
  • Græsblandinger, hvor der indgår småfrøede bælgplanter med mindst 15 pct.

På økologiske bedrifter skal mindst 50 pct. af det indberettede produktionsareal bestå af kulstoflagrende afgrøder fra 1. januar 2022. Kulstoflagrende afgrøder er:

  • Græs og græsblandinger, både permanent og omdrift.
  • Efterafgrøder og udlæg af græs og græsblandinger.
  • Energiafgrøder, skovkulturer, naturarealer, frugttræer og -buske med bunddække af græs samt juletræer, remisser og læhegn, hvis det indberettes som økologisk areal.

For afgrøder, der er etableret før årsskiftet, bliver kravene først aktuelle fra vækstsæsonen 2022-2023.

Flere artikler fra samme sektion

Støttepartier vil have stoppet, at statslige midler går til at fremme kødforbruget

Der skal ikke længere bruges offentlige midler på at markedsføre animalske fødevarer gennem landbrugets fonde, hvis det står til regeringens støttepartier.

19-01-2022 2 minutter Politik,   Forbrug

Forskere går i rette med benægtere: Biodiversiteten ér i krise

Et nyt studie har beregnet, at den 6. masseudryddelse sandsynligvis er påbegyndt og er forårsaget af mennesket. Forskerne påviser også, hvordan skeptikere i årevis har forsøgt at skabe tvivl om, hvorvidt der overhovedet ér en biodiversitetskrise.

19-01-2022 5 minutter Biodiversitet,   Forskning

Rasmus Prehn afviser obligatorisk klimamærke

Regeringen undersøger mulighederne for et frivilligt klimamærke på fødevarer, men udelukker, at det kan blive obligatorisk.

19-01-2022 2 minutter Forbrug,   Politik,   Klima