Annonce

Annonce

Randi Vinfeldt fodrer en so

Bag Sofari står Foreningen for Fremme af Økologisk Kvalitetssvinekød (FØKS), som Randi Vinfeldt er formand for. PR-foto

Sensommervejret er fedt for øko-grisene

Pressemeddelelse

PRESSEMEDDELELSE: Måske er du blandt dem, der sukker over manglen på godt strandvejr siden starten af august? Det gør de økologiske grise ikke. Faktisk er de oppe at køre over det vejr, vi har haft - og som er i vente i de kommende dage.

Smågrisene og søerne ude på marken elsker mikset af de 18-20 grader, lidt vind og lidt sol. En regnbyge fylder blot mudderpølen og får græsset til at gro, så soen kan mudderbade og både små og store tryner har noget frisk grøntfoder at æde af og rode i.

Lige netop synet af grisene, der trives ved vejret og udelivet er omdrejningspunkt for Sofari på søndag d. 5. september kl. 10-14. Her åbner 12 økologer fordelt over hele landet produktionerne op og viser, hvordan vejrdagen er for soen og smågrisene på marken.

Bag Sofari står Foreningen for Fremme af Økologisk Kvalitetssvinekød (FØKS), som Randi Vinfeldt er formand for.

”Havde det været indian summer med solrigt vejr og høje temperaturer, ville søerne have haft det for varmt. Så ligger de bare og daser og dovner i skyggen. Men når vejret er som i år, er grisene aktive ude på markerne. Det er en fornøjelse at se på – og det syn vil vi gerne dele," siger Randi Vinfeldt.

Økologiske grise

  • En økologisk so skal bo i en hytte på en mark, når den føder sine unger - de små pattegrise.

  • På marken kan dyrene rode i jorden og bade i mudder på naturlig grisemanér.

  • Efter mindst syv uger på græs fravænnes smågrisene og kommer på stald.

  • I stalden har grisene ekstra god plads, strøelse og altid adgang til udeareal i form af en løbegård.

Vejret spiller en kæmpestor rolle

En af Sofari-værterne er Kirsten Rasmussen fra Risbjerg Landbrug på Fyn.

 ”Vejret spiller helt klart en kæmpestor rolle for en økologisk gris,” siger Kirsten Rasmussen og tilføjer:

”Vi er så spændte hver aften, når vi ser Vores Vejr på DR."

Soen har et ordentlig lag spæk, men kan ikke svede. Skinner solen og er temperaturen over cirka 15 grader, skal søerne derfor have adgang til sølehuller, hvor de kan køle sig af i mudderet. Når søerne tager mudderbad, virker det også som solcreme på den lyserøde grisehud, der kan blive forbrændt. Der er også opsat halmballer, der giver skygge. På solrige dage går dyrene instinktivt derind.

Vejret betyder naturligvis også meget for Kirsten Rasmussen og hendes øko-kollegaer. De skal fylde pølehullerne, når vejret er tørt, og står regnen ned i stride strømme, skal hun have regntøjet på og ud at fylde masser af frisk, tør halm ind til soen og smågrisene i grisehytterne.

Halmlegelande og grisofoner

På Sofari kan du opleve meget mere end mødet med grisene. Hvert af de tolv øko-steder sit eget program. Blandt andet børneaktiviteter som halmlegelande, en tur i en grisevogn, grisequizzer og smagsprøver til alle.

Ja, hos landmand Brian Holm ved Brørup i Jylland opfører bandet Duo Maiale endda en koncert, der er komponeret for instrumenterne grisofon og vildsvinofon.

Hanne Børsch er projektleder for Sofari, og hun understreger, at det er en oplevelse for hele familien at komme ud og se, hvordan de økologiske grise lever på marken.

”Og ikke mindst opleve det store engagement landmændene og deres medhjælpere lægger i arbejdet med de økologiske grise året rundt - uanset vind og vejr," siger Hanne Børsch.

Læs mere om de vejrbidte øko-grise og de 12 landbrug, der åbner deres produktion på www.sofari.dk.

Sofari arrangeres af Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer i samarbejde med foreningen FØKS samt slagterierne Friland, Organic Pork og Tican. 

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

Mangel på økologisk udsæd

Der er mangel på økologisk udsæd dette forår, og for flere arter er der udsolgt af økologisk såkorn. Det gælder bla. havre og vårbyg. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OrganicXseeds (OXS).

22-03-2024 3 minutter

Ny metode til grødeskæring kan være til gavn for både miljø og landmænd

Gennem et stort forskningsprojekt lavet på 65 strækninger i fynske vandløb i samarbejde med 130 lodsejere, er det fundet en ny grødeskæringsmetode, der både er til gavn for miljøet og lodsejernes afvandingsinteresser.

21-03-2024 3 minutter

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

14-03-2024 4 minutter Fagligt talt,   Jordfrugtbarhed,   ØkologiRådgivning Danmark