Annonce

Annonce

Adrien Messean stå smilende og fodrer en ko med askegrene.

"Det er helt naturligt at inkludere træerne i gårdens cyklus," siger den franske økolog Adrien Messean. Foto: Julie Rohde

Skovlandbrug gavner både klima og biodiversitet

Den franske økolog og kvægbonde, Adrien Messean, dækker ti pct. af dyrenes foderbehov med løv fra stynede ask, pil og popler. Og kvæget kan lide det.

Skovlandbrug er endnu ikke udbredt herhjemme, men rundt om i verden er der mange landmænd, der kombinerer skov- og landbrug i systemer, der gavner klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd. 

En af dem er Adrien Messean, der driver et 30 ha stort økologisk landbrug øst for Paris med kødkvæg, eng, skov og dyrket jord. Han er samtidig botaniker og har opbygget et skovlandbrug, hvor han udnytter, at kvæg ynder at æde såvel græs som løv. 

"Det er helt naturligt at inkludere træerne i gårdens cyklus. Ikke alene giver de rigtig godt foder til dyrene, de er også med til at skabe en god biodiversitet, bedre klimaftryk og et bedre miljø for dyrene, der kan finde ly og læ under træerne," forklarer Adrien Messean. 

Ask er livretten

Kvæget fodres med løv fra ask, pil og poppel, og favoritten er askeblade, fortæller Adrien Messean, da Økologisk Landsforenings konsulenter Mette Kronborg og Julie Rohde besøgte ham i efteråret for at studere skovlandbrug. 

Se køerne blive fodret med askegrene i nedenstående video. Besøget hos Adrien Messean er led i projektet 'InTRÆgrer'. 

"I 'InTRÆgrer' undersøger vi hvordan, skovlandbrug kan praktiseres her i Danmark, og vi mener faktisk, at mange flere landmænd bør arbejde med træer og buske på markfladen. Træerne øger det rum, vi kan dyrke i, og den mængde sollys og CO2, vi kan fange og nyttiggøre. Det er til gavn for klimaet og naturen, men vi kan også se, at træerne skaber mere robuste landbrugssystemer, både biologisk og økonomisk," forklarer naturkonsulent i Økologisk Landsforening, Julie Rohde. 

I projektet er udarbejdet inspirationskataloget 'Skovlandbrug' med eksempler fra danske og udenlandske bedrifter. Her kan man læse mere om Adrien Messeans erfaringer og om syv andre landmænd, som dyrker skovlandbrug. Ønsker man trykte eksemplarer af kataloget, kan man kontakte jur@okologi.dk.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud