Søren Bilstrup høster i tre måneder

Godt halvvejs i august går blæsten og bygerne frisk over Salling, og høst er noget, der foregår i ryk. På Lundholm har Claes-mejetærskeren nu stået stille i tre dage, og med 25 mm regn det seneste døgn går der nok endnu et par dage, før den igen kører ud. Søren Bilstrup, der driver Lundholm, tager det nogenlunde roligt, selv om han endnu ikke er halvvejs med høsten.

Han er altid sent færdig.

»Jeg gør mig faktisk umage for at have en lang sæson, så vi kan høste mest muligt selv. Jeg prøver at lave markplanen, så vi høster fra midt i juli til 1. oktober. Der skal være nok at lave hele tiden for medarbejderne. Omvendt skal vi også kunne nå det hele,« forklarer Søren Bilstrup, der har drevet økologisk planteavl i mere end 20 år.

Udsigt til middel høst

I løbet af de næsten tre måneder, høsten varer, æder gårdens gamle, grønne 25 fods Claas-mejetærsker sig igennem 600 hektar korn, bælgsæd og frøgræs. Kan den ikke følge med, får han hjælp af maskinstationen. Hellere bruge 100.000 kr. om året på maskinstation end millioner på en ny, stor mejetærsker. Claas'en skal holde til 2023, er planen.

På nuværende tidspunkt er vinterbyg, hvidkløver, rajsvingel, ærter og karsefrø høstet. Rajgræs er delvist høstet - en del ligger stadig på skår og venter på nogle dages tørvejr ligesom timothe. Høsten slutter i hestebønner, lupin og hamp.

I år ser udbytterne indtil videre fornuftige ud og peger på en middel høst. Hvidkløveren i laden, forventer han, giver 200-300 kg oprenset frø. Vinterbyggen, der er afhentet, har givet 50 hkg/ha, og han er nogenlunde tilfreds med de 20-25 hkg spelt, han har høstet.

»Men lupin, ærter og hestebønner kommer til at skuffe. Det var for tørt under blomstringen, og mange blomster faldt af. Fremavlsærterne har kun givet 20 hkg,« fortæller Søren Bilstrup.

Skårlægger i regn

Søren Bilstrup skårlægger gerne sine afgrøder før høst, når det er muligt. Han har egen skiveskårlægger og pickup og er med egne ord blevet mere modig med årene.

»Jeg er blevet rimelig hård til det. Jeg kan godt finde på at skårlægge en fuldmoden afgrøde. Kapaciteten på mejetærskeren bliver så meget større, når kornet er skårlagt, og det samme gælder på tørreriet. Frøgræs skårlægger vi om natten for at undgå spild. Vi kan også finde på at gøre det i regnvejr, hvis det er blevet vel modent. Jeg har heldigvis en fantastisk elev, der er med på det,« siger Søren Bilstrup, der lige nu går og overvejer, om han skal skårlægge sin modne vinterhvede, der er temmelig grøn i bunden.

Tørrerier arbejder på højtryk

Med så mange forskellige afgrøder i markplanen med enkorn, emmer og andet specialkorn til Aurion, med græsfrø og fremavl og med en højværdiafgrøde som karsefrø, er det en større logistisk opgave at sørge for, at alt bliver tørret grundigt ned.

Det er Søren Bilstrup selv, der lægger ind og passer tørrerierne, men han er også afhængig af dedikerede medarbejdere, der er omhyggelige med at støvsuge og gøre mejetærsker og vogne rene mellem de forskellige afgrøder. Der skal to afgrøder ind på alle tørrerier, og en del af kornet skal sælges i høst for at få det til at hænge sammen.

»Vi er presset på plads, men det er svært at beslutte at investere i større kapacitet, fordi det meste af jorden er forpagtet på femårige aftaler. Jeg har en plan i hovedet, men den er flydende, og der skal mingeleres. Det kan godt være stressende, for jeg ved ikke altid, hvornår afgrøderne skal leveres. Det kan være i morgen, men det kan også blive i februar.«

Dumt, men sjovt

Søren Bilstrups mange og specielle afgrøder giver alt andet lige en masse ekstra arbejde og planlægning.

»Om vinteren, når jeg lægger markplanen, synes jeg, at jeg kan det hele – nu synes jeg måske, jeg har sat rigeligt i gang. Noget af det, jeg gør, er sikkert idioti. Det ville være nemmere bare at dyrke havre og rug, men der er jeg bare ikke. Det skal være sjovt. Karsefrø er alvor, det er en højværdiafgrøde, der bare skal lykkes, men resten skal være sjovt, også for medarbejderne. Det er vigtigt at skabe gode arbejdspladser, og jeg har heldigvis meget dedikerede folk,« siger den 55-årige planteavler.