Annonce

Annonce

Annonce

De to erfagrupper i projektet ’Længe leve den økologiske malkeko’

De to erfa-grupper i projektet ’Længe leve den økologiske malkeko’ holdt fællesmøde i Økologiens Hus tidligere på året. Foto: Irene Brandt-Møller

Landmænd går sammen i grupper for at styrke dyrevelfærden

To dyrevelfærdsprojekter i Økologisk Landsforening giver deltagerne mulighed for at dele succeser og fiaskoer med hinanden.

Kristine Dalbach, der er driftsleder i kvægstalden på Svanholm, er ikke i tvivl om, at hun hellere vil lære nyt gennem en staldskole end ved at læse projekt- og forskningsrapporter.

»Det er rart at være et sted, hvor der er et kæmpe drive for, at det skal lykkes. Samtidig er vi en gruppe, som alle er startet på bar bund, for der er meget få, der har erfaringer med det, vi arbejder med i vores staldskole,« fortæller hun om staldskolekonceptet, der er en central del af to dyrevelfærdsprojekter i Økologisk Landsforening; ‘Længe leve den økologiske malkeko’ og ‘Guide til dyrevelfærd’.

Deltagerne prøver hver for sig tingene af hjemme på deres egne bedrifter, og så mødes de i staldskolen, hvor de kan dele succeser og fiaskoer med hinanden - og begge dele kan de andre deltagere drage nytte af hjemme på deres egne gårde.

»Vi besøger hinanden på skift, og værten vælger, hvilket emne der skal arbejdes med. Vi ville gerne høre om de andres erfaringer med fravænningen efter de tre måneder, som vi har valgt, og som kan være lidt hårdt for koen. Ingen er eksperter, men alle kan stille spørgsmål og komme med forslag. Det er en rigtig god måde at gøre det på,« siger Kristine Dalbach.

Kristine Dalbach foretrækker at lære nyt gennem en staldskole frem for at skulle læse projektrapporter
Kristine Dalbach foretrækker at lære nyt gennem en staldskole frem for at skulle læse projektrapporter. Arkivfoto: Irene Brandt-Møller

Iben Alber Christiansen er kvægkonsulent i Økologisk Landsforening og facilitator i staldskolen i sit projekt ‘Guide til dyrevelfærd’. Hun beskriver staldskolen som en “udviklingsstaldskole”, fordi deltagerne i fællesskab udvikler arbejdsmetoder, som giver kalven mulighed for at gå sammen med koen i længere tid efter fødslen.

»Jeg oplever stor åbenhed deltagerne imellem og stor lyst til at diskutere alle aspekter - også de etiske - ved at ændre management i stalden, så det nu primært er koen, der er førstepasser af kalven, der så på anden vis skal lære at omgås mennesker,« fortæller Iben Alber Christiansen.

Som facilitator skal Iben Alber Christiansen understøtte gruppen, så de har de bedste forudsætninger for erfaringsudvekslingen, når de mødes i staldene på de deltagende gårde. Så vidt muligt deltager gårdens kalvepassere, andre gange involveres forskere med specifik viden inden for det emne, staldskolen mødes om.

»Denne staldskole er landsdækkende, og det kan være lidt af en udfordring, omvendt får vi også mange gode diskussioner på rejserne frem og tilbage. Jeg vil gerne udvide gruppen, så flere kan følges ad eller vi eventuelt kan dele op i en øst- og en vestgruppe på sigt,« siger Iben Alber Christiansen.

Hendes kollega, Julie Cherono Schmidt Henriksen, der er landbrugsfaglig projektleder med speciale i kvæg i Økologisk Landsforening og facilitator i erfa-gruppen i projektet ’Længe leve den økologiske malkeko’, har gjort sig samme erfaring: Det fungerer bedst, hvis deltagerne ikke skal bruge to-tre timer - eller mere - på transport for at mødes.

»Det er travle mennesker, som skal deltage i grupperne, så det er vigtigt, at tiden bruges optimalt. Derfor er det også vigtigt, at alle, som deltager, forpligter sig, så man kan bevare kontinuiteten i gruppen,« siger Julie Cherono Schmidt Henriksen.

Hendes erfaring er, at en gruppestørrelse på fem-seks deltagere er ideel, hvis fremmødet er stabilt i gruppen, og lidt flere, hvis det ikke er tilfældet.

Julie Cherono Schmidt Henriksen understreger, at man ikke skal undervurdere den viden, en erfa-gruppe har tilsammen.

»Det er jo mange års praktisk landbrugserfaring, de tilsammen kan mønstre, og i grupperne har de mulighed for ligeværdig sparring om muligheder og erfaringer fra de løsninger, de andre deltagere har valgt. Det kan jo være sårbart at skulle vise sine udfordringer frem, men den praksisnære vidensdeling giver tryghed. Min erfaring er, at deltagerne tænker meget over de valg, de træffer, og når de så står ude i deres stald og skal dele deres tanker med andre landmænd, som tumler med de samme opgaver, så bliver det lige pludselig meget konkret,« siger hun.

Både Julie Cherono Schmidt Henriksen og Iben Alber Christiansen arbejder i projektsammenhæng med etablering af nye erfagrupper og staldskoler.

»Vi har en projektansøgning inde, som skal skabe mulighed for et netværk mellem producenter af naturplejekød og storkøkkener. Målet med dette netværk er at skabe kontakter og bedre forståelse mellem producent og aftager,« fortæller Julie Cherono Schmidt Henriksen.

Iben Alber Christiansen vil gerne i gang med flere staldskoler.

»Det kan være om ko og kalv, men også afgræsning, staldoptimering eller udearealer. Hvis man læser denne artikel og sidder og tænker på, at man gerne vil være med i en erfagruppe eller staldskole, så skal man endelig ikke holde sig tilbage. Ring til mig, så finder vi ud af, hvad der er af muligheder,« siger Iben Alber Christiansen og tilføjer:

»Men det er vigtigt, at man selv allerede er i gang med det, man gerne vil arbejde med i en staldskole eller erfagruppe, så får man mest ud af det og har noget at byde ind med.«

Flere artikler fra samme sektion

Landmand gav jord tilbage til naturen

Da Tage Størup fra Skellerup ved Silkeborg besluttede sig for at gå på pension som landmand, gav han noget af sin jord tilbage til naturen.

02-06-2020 4 minutter Biodiversitet

Gratis økologiske omlægningstjek i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune tilbyder i samarbejde med Økologisk Landsforening gratis omlægningstjek til landmænd i kommunen.

02-06-2020 2 minutter Omlægning

Bedre dokumentation skal fjerne tvivl om afgræsning

Blandt tilhængerne af holistisk planlagt afgræsning er der ikke tvivl: Systemet leverer på klima, biodiversitet og dyrevelfærd, men skal HPA redde kreaturerne gennem klimaindsatsen, skal der fakta på bordet.

02-06-2020 6 minutter Biodiversitet,   Holistisk afgræsning