Annonce

Andreas Barsøe t.v. og Nikolaj Dalsgaard har det godt med, at deres stude bliver aflivet hjemme på gården, så de slipper for transporten til et slagteri. Foto: Morten Telling

Studene er motor i kredsløbet på Eliselund

Biodynamisk makkerpar prioriterer, at alle studene bliver aflivet på gården og solgt via Spis Min Gris, så de undgår at transportere de levende dyr til slagteriet.

Studen står alene i en staldboks og snuser nysgerrigt ned i en spand med lidt foder. Så rejser den hovedet og ser interesseret på den lille flok mennesker, der står nogle meter derfra. I det samme lyder et højt brag og studen falder øjeblikkeligt livløs til jorden. Nedlagt af slagterens riffelkugle. Det var den sidste ud af fem stude, der blev skudt på denne mørke og halvkolde november morgen på den biodynamiske planteavlsbedrift, Eliselund, der ligger mellem Christiansfeld og Haderslev.

Lige rundt om hjørnet står alle de andre stude i den store løsdriftsstald og spiser roligt videre af deres morgenfoder. Helt upåvirkede af det, der lige er foregået få meter der-fra.

Efter aflivningen slæbes studen ud og får skåret et snit i halsen, så den kan bløde af, inden den læsses på en bil og køres til slagteriet sammen med de fire andre aflivede stude.

Gårdslagtning mindsker stress

"Selvfølgelig er det voldsomt, når man skyder, men det er hurtigt overstået. Vi slagter gerne fem-ti stykker ad gangen, og ved første skud reagerer de andre dyr kort ved lige at løfte hovedet, men ved de næste skud reagerer de som regel overhovedet ikke. De spiser bare videre. De er fuldstændigt ligeglade. De eneste dyr, der ikke oplever noget, er dem der bliver skudt. Det er utrolig rart, at det foregår så stille og roligt," forklarer Andreas Barsøe, der driver Eliselund sammen med sin ven og makker Nikolaj Dalsgaard. 

Kort om Eliselund

  • Eliselund - Biodynamisk planteavlsbedrift på 370 ha beliggende mellem Haderslev og Christiansfeld.

  • Gården drives af venneparret Nikolaj Dalsgaard på 33 år og Andreas Barsøe på 34 år. De er begge uddannede agrarøkonomer.

  • De dyrker hovedsageligt gamle kornsorter, som de selv opbevarer i overdækkede siloer, indtil de bliver leveret til Aurion.

  • Studeproduktionen udgør 220-230 stude årligt, som aflives på gården og afsættes til Spis Min Gris.

  • Gården har desuden en mindre produktion af rødbeder, som leveres til saftproduktion i Tyskland.

Nikolaj Dalsgaard tilføjer:

"Vi får jo studene som små, og passer dem hele vejen igennem, så godt vi overhove-det kan. Derfor synes vi også, det er fint, at det slutter på en ordentlig måde her på går-den, hvor de går i vante rammer og med vante lugte, og at de ikke når at blive nervøse eller stressede. At det foregår med riffel på afstand, er også rigtig godt. For skal man tæt på og aflive dem med en boltpistol, skal de fikseres. Og så når den, at opleve noget er uvant. Så vi har det rigtig godt med det her og er glade for måden, det fungerer på."

Spis Min Gris et godt koncept

På gården slagtes ca. 100 stude om året, og der tages lige så mange kalve ind. Alt kødet fra studene afsættes til Spis Min Gris - en lille grossistvirksomhed, der drives af kokken Mikkel Hesselager, og som sælger velfærdsslagtet økologisk og biodynamisk kød til kantiner og restauranter.

Mikkel Hesselager var selv med på Eliselund, da Spis Min Gris senest hentede fem stude på det biodynamiske landbrug
Mikkel Hesselager var selv med på Eliselund, da Spis Min Gris senest hentede fem stude på det biodynamiske landbrug. Foto: Morten Telling

"Det gør vi, fordi vi synes, det er et rigtigt godt koncept. Vi kan godt lide tanke om, at man skal bruge hele dyret. At dyr ikke kun er lavet af mørbrad eller ribeye – hele dyret skal bruges. Og så synes vi, det er rigtigt fint med velfærdsslagtning med aflivning her på gården," siger Nikolaj Dalsgaard.

Studene blev motoren på bedriften

Hovedproduktionen på Eliselunds 370 ha biodynamiske jorde er egentlig dyrkning af gamle kornsorter og glutenfri havre, som leveres til bageriet Aurion samt en mindre rødbedeproduktion, som leveres til tyske Voelkel til fremstilling af biodynamisk rødbe-de- og grøntsagsjuice.

Andreas Barsøe og Nikolaj Dalsgaard overtog gården efter Kurt Jessen i 2018, som også havde en mindre flok stude gående. Allerede i 2019 valgte de at opskalere studeproduk-tionen til de nuværende 220 stude, så de dels kunne skabe en bedre balance og sam-menhæng på gården, dels kunne sikre et tilpas flow i studeproduktionen.

"Studene er hele vores motor i bedriftens kredsløb," forklarer Andreas Barsøe.

"Studene er med rundt i sædskiftet, hvor de græsser på de 80 ha, vi har udlagt til slæt-græs. Samtidig med at de producerer kød, leverer de også gødning, som vi kan bruge til vores kompost. Så studene er meget vigtige og værdifulde for os som biodynamikere. Vi synes, det er spændende at arbejde med det lukkede kredsløb og jordens frugtbar-hed, og her indgår dyrene som en meget vigtig del," siger Andreas Barsøe.

Og Nikolaj Dalsgaard fortsætter:

"Vi går op i at kompostere gødningen, hvor den ligger på møddingspladsen i minimum 6 og helst 12 måneder. Vi præparerer komposten med de biodynamiske præparater og bruger den typisk først, når den er godt omsat og helt svampeagtig. Herefter flytter vi så kompost rundt i hele sædskiftet, så stort set alle marker får kompost."

Studene er som dovne teenagere

Demeterreglerne foreskriver, at kreaturer ikke må afhornes. Og netop hornene er altid noget, der vækker spørgelysten, når landbrugselever eller andre landmænd besøger Eliselund.

"Normalt vil man jo afhorne kalvene eller avle hen imod, at de ikke får horn. Vi synes, det er synd. De er skideflotte at se på, synes vi. De er lidt hårde ved inventaret, men rent adfærdsmæssigt er de ikke hårde ved hinanden på nogen måde. Vi skal naturligvis lige være opmærksomme på, at de har horn, men de har ikke ondt i sinde, og vi opfatter det ikke som en ulempe i det daglige arbejde. Indbyrdes har de jo et hierarki fra de er helt små, og vi gør meget ud af at holde dem i samme flok, så der ikke kommer nye til eller går nogen fra, før de skal slagtes, så de er faktisk helt utroligt rolige. Vi plejer at sige, at de er lidt lige som en flok dovne teenagere. De går og tåger lidt rundt," griner Andreas Barsøe.

Men faktisk er hornene også ofte et samtaleemne mellem Andreas Barsøe og Nikolaj Dalsgaard.

"Vi kan bruge megen tid på at kigge på dem og snakke om, at det er nogen sjove horn, og at de er store og meget forskellige.  Og så kan vi jo samtidig se, at de har en funktion for dyret. Hvis vi mærker på dem, er de ufatteligt varme. De er varmere end vores hånd-led, så der foregår en enorm blodgennemstrømning igennem hornene. Kvæg har natur-ligt horn, så vi synes, det er fint, at de har dem," siger Nikolaj Dalsgaard. 

Morten Telling er freelancejournalist, og har skrevet artiklen for Foreningen for Biodynamsk Jordbrug

Flere artikler fra samme sektion

Konsulent: Økologer går glip af stor eksportmulighed

Kun meget få danske landmænd har fokus på det voksende marked for økologisk havre. Det er tankevækkende, at Danmark ikke har større eksport, mener økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

Succesrig assurandør droppede millionhyre og blev mikrogartner

NY SERIE: I dag lever Jes Hjort-Malmberg af de grøntsager og spirer, som han dyrket på 800 m2 i forældrenes baghave, og han har ikke et sekund fortrudt, at han forlod et vellønnet, men stressende sælgerjob for at arbejde med jorden.

26-01-2021 7 minutter Grøntsagsproduktion

Skal de danske Jens'er virkelig gå foran i den grønne omstilling af de store gryder?

Traditionelt har det være de kommunale centralkøkkener og sygehuskøkkener, der har ført an, når det gælder mere økologi og grønt på menuen i det offentlige. Men Forsvaret er aldrig prøvet før. Indtil nu.

25-01-2021 5 minutter Kronik,   Omlægning