Annonce

Annonce

So med smågrise mellem træer

Der er mange former for skovlandbrug, og Carolina Yang vil gerne samle så mange oplysninger som muligt for at kunne belyse udviklingen af skovlandbruget bedst muligt. Foto: Joachim Kjeldsen

Kandidatstuderende efterlyser landmænd med erfaringer i skovlandbrug

Carolina Yang søger kontakt til landmænd, som vil bidrage med deres erfaringer til hendes speciale om en landbrugsform, som vinder voksende indpas i Danmark.

Af Carolina Yang, kandidatstuderende på Sveriges landbrugsuniversitets agroskovbrugsuddannelse.


I sidste semester var jeg på udveksling på Københavns universitet. Min tid i København udvidede min viden om bæredygtige fødevaresystemer, og inspirerede mig til at skrive speciale omhandlende skovlandbrug.

Skovlandbrug er en integration af vedproduktion i en afgrøde- og/eller husdyrproduktion. Mit speciale er et komparativt studie af udviklingen inden for skovlandbrug i Danmark og Sydsverige, for at forstå muligheder og udfordringer for tempereret agroskovbrug i disse regioner.

Carolina Yang studerer på Sveriges landbrugsunversitets agroskovbrugsuddannelse, hvor hun skriver speciale om skovlandbrug

Som del af projektet er der udarbejdet et  spørgeskema om landmænds opfattelse af skovlandbrugssystemer.

Hvis du er gårdejer, som i øjeblikket forvalter et produktionssystem, vil jeg meget gerne høre fra dig og være taknemlig, hvis du vil udfylde dette spørgeskema.

Du er velkommen, uanset hvilket produktionssystem du bruger – uanset om du pt. praktiserer skovlandbrug eller om dit landbrug producerer afgrøder, husdyr og/eller træ. Din stemme og mening er meget værdifuld for projektet.

Det tager maks 10 minutter at udfylde skemaet, som består af spørgsmål omhandlende din nuværende gård, efterfulgt af spørgsmål omhandlende forskellige landbrugsaspekter i produktion, miljøkvalitet og socioøkonomiske kvaliteter. Spørgeskemaet er tilgængeligt indtil den 30. juni.

Spørgeskemaet er anonymt. De indsamlede svar vil blive håndteret i overensstemmelse med GDPR, og vil kun blive brugt til dette specifikke projekt. Til gengæld for din deltagelse og hjælp vil jeg gladelig dele resultatet af mit speciale.

Hvis du har spørgsmål om spørgeskemaet eller projektet generelt, eller gerne vil følge op på mit projekt, så tøv ikke med at kontakte mig på: +46 738-47 51 93 eller cayg0001@stud.slu.se

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud