Annonce

Annonce

Honningbi på en tidselblomst

En større diversitet af blomstrende afgrøder på økologiske marker er formentlig med til at øge mængden af honningbier, vurderer forskere i et nyt studie. Foto: Colourbox

Studie: Bier trives bedre på øko-marker end konventionelle marker

Mængden af honningbier er markant større på økologiske marker end de konventionelle, viser et nyt fransk studie.

Honningbier trives langt bedre i økologiske marker end konventionelle, hvilket ses i antallet af voksne bier, æg og mængden af honningproduktion.

Det viser et nyt studie baseret på data fra 180 kolonier gennem seks år i det centralvestlige Frankrig.

Forskerne fandt 37 pct. flere æg, 20 pct. flere voksne bier og en 53 pct. større honningproduktion ved de økologiske marker sammenlignet med de konventionelle. Det skriver forskningscentret National Center for Scientific Research (CNRS) i en pressemeddelelse.

I landbrugsområder, hvor vårraps og solsikker endnu ikke blomstrer i maj og juni, er det småt med maden for de bestøvende insekter, hvilket hæmmer både honningproduktionen, pollenspredningen og væksten i bikolonien. Men i de økologiske marker er udbuddet af blomstrende afgrøder, heriblandt ukrudt, større, hvilket forskerne mener kan være årsagen til den større trivsel. De spekulerer også i, at fraværet af pesticider gavner bierne.

"Dette studie viser, at økologisk landbrug kan mindske de negative effekter ved intensivt landbrug og øge overlevelsen hos bierne, der spiller en vigtig rolle som pollenspredere," står der i pressemeddelelsen.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Journal of Applied Ecology.

Tidligere har studier påvist, at visse pesticider udgør en risiko for bier ved både at påvirke deres overlevelsesevne, navigation og adfærd, hvilket bl.a. fik EU til at forbyde udendørs brug af tre neonikotinoider på blomstrende afgrøder. 

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud