Annonce

Annonce

En blå traktor er ved at pløje marken

Udledningen fra pløjefri jord kan være op mod 30 pct. lavere end for pløjet jord - samtidig kan den pløjefri jord lagre mere kulstof. Foto: Colourbox

Studie finder stor klimagevinst ved at skrotte ploven

Pløjefri dyrkning kan sænke landbrugets udledning markant, viser nyt britisk studie. Dansk forsker er dog forsigtig med at drage endelige konklusioner.

Mens pløjefrit landbrug stadig er en niche inden for landbruget, er det ikke desto mindre en praksis på hastig fremmarch. Og nu viser et nyt studie også, at der kan være en markant klimagevinst ved at parkere ploven og benytte sig af direkte såning.

I studiet, der blev udført på 160 arealer i det sydvestlige England, undersøgte forskerne, hvilken betydning pløjning har for udledningen af drivhusgasser samt jordens mulighed for at lagre kulstof. De fandt, at udledningen fra pløjefri jord var op mod 30 pct. lavere end for pløjet jord - samtidig kunne den pløjefri jord lagre mere kulstof.

Når jorden pløjes, skaber det luftlommer, som fyldes med ilt, og sammen med kulstoffet i jorden bliver det til CO2. Forskerne scannede de forskellige typer landbrugsjord og kunne se, at jord, som ikke pløjes, indeholder langt færre luftlommer, hvilket mindsker dannelsen af CO2. I stedet blev luftboblerne skabt af regnorme og rødder, der lod til at trives i den minimalt bearbejdede jord, og jo længere tid, jorden var pløjefri, desto mere kulstof indeholdt den.

"Landmænd, der benytter sig af pløjefri dyrkning, producerer muligvis mindre mad i begyndelsen, hvis frøene har svært ved at spire i den hårdere, iltfattigere og ubearbejdede jord. Det kan være et problem i de første år med pløjefri dyrkning. Men erfaringer viser, at regnorme og rødder kan hjælpe med at genskabe den naturlige jordstruktur, som i løbet af noget tid reducerer disse problemer," skriver tre af studiets fire forfattere i et indlæg på det videnskabelige medie The Conversation.

Billedet viser luftlommerne (den hvide farve) i hhv. pløjefri og pløjet jord. Der er væsentligt flere luftlommer i den pløjede jord
Billedet viser luftlommerne (den hvide farve) i hhv. pløjefri og pløjet jord. Der er væsentligt flere luftlommer i den pløjede jord. Kilde: Cooper et al., 2021

For økologer er det en udfordring at undlade at bearbejde jorden, fordi de ikke kan bruge syntetiske pesticider til bekæmpelse af ukrudtet. Lige nu undersøger man i projektet CarbonFarm, om der er metoder i den pløjefri dyrkning, som kan bruges af økologerne. I projektet deltager fire landmænd - to økologiske og to landmænd, der praktiserer den minimale jordbearbejdning - som har lagt marker til forsøgene, hvor eksperter afprøver en række forskellige jordbearbejdningsstrategier. Projektet afsluttes til juni.

Tager resultatet med forbehold

Den massive klimagevinst, som det britiske studie har fundet, skal dog tages med forbehold og kan ikke nødvendigvis overføres direkte til danske forhold, påpeger Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

"Man kan ikke bruge et enkelt studie til noget i denne sammenhæng. Der er lavet masser af studier på dette område, og der skal derfor tages udgangspunkt i review og metaanalyser, der kigger på tværs af studierne. Generelt viser disse studier, at der er ingen eller kun en lille effekt af reduceret jordbearbejdning på kulstof i jorden, men at den varierer afhængig af især klimaforhold, hvor effekten er mindst under kølige og våde forhold som fx i Danmark, hvor den formentlig er ikke eksisterende," skriver han i en mail til Økologisk Nu.

Han henviser til en vidensyntese, som forskere fra DCA, Aarhus Universitet, udgav sidste år om reduceret jordbearbejdning (conservation agriculture, CA). I rapporten konkluderes det, at CA i nogle situationer kan bidrage til en lavere klimabelastning og mindske miljøpåvirkningen med kvælstof og fosfor - til gengæld er der en række udfordringer, bl.a. med hensyn til brugen af herbicider, udledningen af lattergas samt planteetablering og vækst.

Ca. to pct. af den danske landbrugsjord dyrkes pløjefrit, mens tallet for britisk landbrug er syv pct.

Flere artikler fra samme sektion

Støttepartier vil have stoppet, at statslige midler går til at fremme kødforbruget

Der skal ikke længere bruges offentlige midler på at markedsføre animalske fødevarer gennem landbrugets fonde, hvis det står til regeringens støttepartier.

19-01-2022 2 minutter Politik,   Forbrug

Forskere går i rette med benægtere: Biodiversiteten ér i krise

Et nyt studie har beregnet, at den 6. masseudryddelse sandsynligvis er påbegyndt og er forårsaget af mennesket. Forskerne påviser også, hvordan skeptikere i årevis har forsøgt at skabe tvivl om, hvorvidt der overhovedet ér en biodiversitetskrise.

19-01-2022 5 minutter Biodiversitet,   Forskning

Rasmus Prehn afviser obligatorisk klimamærke

Regeringen undersøger mulighederne for et frivilligt klimamærke på fødevarer, men udelukker, at det kan blive obligatorisk.

19-01-2022 2 minutter Forbrug,   Politik,   Klima