Studie finder stor klimagevinst ved at skrotte ploven

Mens pløjefrit landbrug stadig er en niche inden for landbruget, er det ikke desto mindre en praksis på hastig fremmarch. Og nu viser et nyt studie også, at der kan være en markant klimagevinst ved at parkere ploven og benytte sig af direkte såning.

I studiet, der blev udført på 160 arealer i det sydvestlige England, undersøgte forskerne, hvilken betydning pløjning har for udledningen af drivhusgasser samt jordens mulighed for at lagre kulstof. De fandt, at udledningen fra pløjefri jord var op mod 30 pct. lavere end for pløjet jord - samtidig kunne den pløjefri jord lagre mere kulstof.

Når jorden pløjes, skaber det luftlommer, som fyldes med ilt, og sammen med kulstoffet i jorden bliver det til CO₂. Forskerne scannede de forskellige typer landbrugsjord og kunne se, at jord, som ikke pløjes, indeholder langt færre luftlommer, hvilket mindsker dannelsen af CO₂. I stedet blev luftboblerne skabt af regnorme og rødder, der lod til at trives i den minimalt bearbejdede jord, og jo længere tid, jorden var pløjefri, desto mere kulstof indeholdt den.

"Landmænd, der benytter sig af pløjefri dyrkning, producerer muligvis mindre mad i begyndelsen, hvis frøene har svært ved at spire i den hårdere, iltfattigere og ubearbejdede jord. Det kan være et problem i de første år med pløjefri dyrkning. Men erfaringer viser, at regnorme og rødder kan hjælpe med at genskabe den naturlige jordstruktur, som i løbet af noget tid reducerer disse problemer," skriver tre af studiets fire forfattere i et indlæg på det videnskabelige medie The Conversation.

For økologer er det en udfordring at undlade at bearbejde jorden, fordi de ikke kan bruge syntetiske pesticider til bekæmpelse af ukrudtet. Lige nu undersøger man i projektet CarbonFarm, om der er metoder i den pløjefri dyrkning, som kan bruges af økologerne. I projektet deltager fire landmænd - to økologiske og to landmænd, der praktiserer den minimale jordbearbejdning - som har lagt marker til forsøgene, hvor eksperter afprøver en række forskellige jordbearbejdningsstrategier. Projektet afsluttes til juni.

Tager resultatet med forbehold

Den massive klimagevinst, som det britiske studie har fundet, skal dog tages med forbehold og kan ikke nødvendigvis overføres direkte til danske forhold, påpeger Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

"Man kan ikke bruge et enkelt studie til noget i denne sammenhæng. Der er lavet masser af studier på dette område, og der skal derfor tages udgangspunkt i review og metaanalyser, der kigger på tværs af studierne. Generelt viser disse studier, at der er ingen eller kun en lille effekt af reduceret jordbearbejdning på kulstof i jorden, men at den varierer afhængig af især klimaforhold, hvor effekten er mindst under kølige og våde forhold som fx i Danmark, hvor den formentlig er ikke eksisterende," skriver han i en mail til Økologisk Nu.

Han henviser til en vidensyntese, som forskere fra DCA, Aarhus Universitet, udgav sidste år om reduceret jordbearbejdning (conservation agriculture, CA). I rapporten konkluderes det, at CA i nogle situationer kan bidrage til en lavere klimabelastning og mindske miljøpåvirkningen med kvælstof og fosfor - til gengæld er der en række udfordringer, bl.a. med hensyn til brugen af herbicider, udledningen af lattergas samt planteetablering og vækst.

Ca. to pct. af den danske landbrugsjord dyrkes pløjefrit, mens tallet for britisk landbrug er syv pct.