Annonce

Annonce

Grise på en mark med træer

Bertel Hestbjergs 'Poppelgrise' får fire hjerter i Coops mærkningsordning og rangerer derfor som de grise, der ifølge eksperter har den højeste dyrevelfærd i kommerciel svineproduktion. Bertel Hestbjerg selv er dog ikke tilfreds - han vil gøre det endnu bedre. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Studie: Øko-grise har markant bedre velfærd end de konventionelle

Øko-grise scorer dobbelt så mange velfærdspoint som de konventionelle i et nyt studie, som samtidig viser, at velfærden i dansk konventionel svineproduktion er langt efter andre lande.

Der er en væsentlig forskel på dyrevelfærden i den danske økologiske svineproduktion sammenlignet med den konventionelle. 

Det konkluderer et nyt dansk-ledet studie, hvor forskere har sammenlignet dyrevelfærden i svineproduktionen i fem europæiske lande: Danmark, Sverige, Holland, Tyskland og Storbritannien.

I studiet er i alt fem eksperter i dyrevelfærd fra et universitet i hvert af de undersøgte lande blevet bedt om at rangere dyrevelfærden ud fra 15 parametre, som de er blevet forelagt. Det er blevet til et bedømmelsessystem, der gør det muligt at sammenligne de enkelte landes velfærd i produktionen.

Her fremgår det, at den danske økologiske svineproduktion scorer mere end dobbelt så højt som de konventionelle grise på skalaen, som går fra 0-100: Øko-grises velfærd får 50, mens de konventionelle ender lige over 20.

At den økologiske velfærd ligger så markant over den konventionelle får dog ikke Bertel Hestbjerg til at juble i røret, da Økologisk Nu ringer til ham for at spørge om hans holdning til resultatet.

Han er næstformand for svineudvalget i Økologisk Landsforening og producerer de såkaldte 'Poppelgrise'.

"En score på 50? Så er der plads til forbedring," konstaterer han. 

"Hvis du bliver spurgt om, hvor glad du er, og du svarer 50 ud af 100, er det da trist," fortsætter han.

Coops fire hjerter er bedst velfærd

Eksperterne har desuden vurderet velfærden i såvel frilandsproduktionen som den statslige mærkningsordning og Coops pendant. Det er Coops fjerde og højeste niveau kaldet "Det Ekstra Gode Liv", der opnår den højeste velfærdsscore - knap 60 ud af 100 - blandt de adspurgte eksperter, da den går længere end de økologiske regler, som må nøjes med tre ud af fire hjerter hos Coop.  

Netop Bertel Hestbjergs produktion af poppelgrise har fået tildelt Coops fire hjerter for "Det Ekstra Gode Liv", men det er ikke nok for ham, at velfærden "kun" vurderes til 60 af eksperterne.

"Jeg vil gerne lave verdens gladeste grise, så det ville være fedt, hvis jeg kunne komme i dialog med de forskere, så de kan fortælle, hvad jeg kan gøre bedre," siger han.

Peter Sandøe, der er sektionsleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og medforfatter på studiet, mener dog ikke, at Bertel Hestbjerg skal tolke resultatet så negativt. 

Frem for at tænke på vurderingerne i absolutte niveauer som en karakterskala fra skolen, mener Peter Sandøe, at man bør sammenligne tallene med hinanden - og her ligger økologerne altså i top, påpeger han.

"De tal er lavet, ud fra hvad eksperter vurderer, og de kan have urealistiske forventninger til, hvor højt noget skal rangeres," forklarer han til Økologisk Nu.

Det er ikke muligt at nå op på 100

I studiet angives 100 som den bedst mulige velfærd for grisene, mens 0 betegner en produktion udelukkende med effektivitet for øje. 

Peter Sandøe fortæller, at det ikke inden for undersøgelsens rammer er muligt at nå op 100. Det hænger sammen med, at eksperterne ikke konsekvent har givet topkarakter til den bedste af de forelagte muligheder. F.eks. er det bedst mulige arealkrav for slagtesvin, som bliver præsenteret for eksperterne, "2 m2 plus udendørs plads", og her er der flere af dem, som giver mindre end en topkarakter. 

Han og hans kolleger har derfor beregnet for Økologisk Nu, at et realistisk mål for en optimal dyrevelfærd ud fra de nuværende produktionsrammer, og hvad forskerne kan blive enige om, vil ligge på ca. 75. En score på 75 betyder således en griseproduktion, der har så god velfærd, som er muligt at opnå inden for moderne kommerciel svineproduktion. Herfra er der et stykke op til den ideelt set bedste dyrevelfærd.

Gør op med en myte

Studiets resultater gør også op med fortællingen om, at den konventionelle produktion i Danmark har verdens højeste dyrevelfærd. Det viser sig nemlig, at Danmark halter langt efter Sverige og Storbritannien, er noget efter Holland og på niveau med Tyskland. Faktisk er den danske produktion kun en anelse over minimumkravene i EU.

Danmark scorer lavt på velfærden i den konventionelle svineproduktion sammenlignet med andre lande. Kilde: Sandøe et al. 2020

"Det er ikke overraskende for mig som forsker, at Danmark ikke klarer sig så godt, som mange går og tror, men det er nok overraskende for forbrugerne. Danmarks griseproduktion hæver sig ikke op over et EU-minimum, og det er ikke noget, brancen råber højt om," siger Jan Tind Sørensen, forsker ved Institut for Husdyrvidenskab - ANIS Welfare på Aarhus Universitet, til videnskab.dk, som også har skrevet om studiet. Han bidrog ikke selv til studiet.

"Lovgivningen i Danmark er ikke så god som i Tyskland og Holland og de lande, vi bør måle os med. Det ses eksempelvis på pladsen til slagtesvin, hvor Danmark er på niveau med Spanien," tilføjer han.

Studiet fortæller dog ikke noget om, i hvilken grad reglerne i praksis bliver overholdt eller overtrådt. Derudover kan to ens systemer også blive håndteret vidt forskelligt af landmændene, hvilket vil betyde forskelle i velfærden, uden at det afspejles i eksperternes vurdering. 

Vurderingerne vil også blive mere solide, hvis man inddrager endnu flere eksperter, skriver forfatterne.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud