Annonce

Annonce

Kristine Dalbach i marken blandt hvilende køer

Kristine Dalbach, driftsleder for Svanholms mælkeproduktion. Arkivfoto: Irene Brandt

Svanholm viste nye tiltag på Økodag

Overskudet fra Økodag på Svanholm går til, at kalvene skal have lov at gå sammen med deres mor på en ny løveng. Svanholm benyttede Økodag til at vise nye tiltag og spændende samarbejder, der binder land og by sammen i et bæredygtigt fællesskab.

I Svanholms malkestald arbejdes der for en ansvarlig produktion, som både involverer dyrkningen af foder, dyrenes livscyklus og øget inddragelse af forbrugerne, skriver godset i en pressemeddelelse.

Svanholm er eksempelvis blevet kendt for at gøre op med, at kalven fjernes fra koen kort efter fødslen.

"Det er et problem i forhold til dyrevelfærden og den største anke mod moderne mælkeproduktion," skriver Svanholm.

Overskuddet fra årets Økodag går således til en løveng ved kostalden, hvor køerne skal gå sammen med de kalve, der bliver født i løbet af foråret.

»På Svanholm vil vi vægte samlivet mellem ko og kalv, også selv om det betyder, at vi skal dele mælken med kalven. Samtidig vil vi drage nytte af de positive effekter, det har for kalven og koen, at de går sammen, i form af færre sygdomstilfælde,« fortæller Kristine Dalbach, der er driftsleder for Svanholms mælkeproduktion.

Mælken fra Svanholms 120 Jersey-køer bliver til kvalitets-is hos Hansens Flødeis, der ligger få kilometer fra gården.

Bæredygtigt kraftcenter

Svanholm arbejder på at blive et samlingspunkt for ansvarlig produktion af fødevarer. Godset har netop fået penge fra Underværker, der skal øremærkes udviklingen af et bæredygtigt kraftcenter på Svanholm, hvor land og by kan mødes om god mad og god madproduktion.

Svanholm har allerede opstartet et samarbejde med Steno Diabetes Center og en gruppe beboere fra boligområdet Tingbjerg i København. Mange af beboerne er vokset op på landet, men har siden de kom til Danmark ikke haft mulighed for at bruge deres evner inden for dyrkning og dyrehold.

»Beboerne kommer i år til Svanholm for at arbejde i marken og hjælpe med køerne og lære om noget af det, vi gør på Svanholm - som betaling får de sunde råvarer med hjem,« skriver Svanholm.

Flere samarbejder, hvor Svanholms værdier og kompetencer kan komme i spil, vil komme til.

Farm of Ideas på Svanholm

Svanholm har i flere år samarbejdet med restauranterne Relæ, Bæst og Manfreds, der er 100 pct. dedikeret til økologi. Restauranterne er ejet af Christian F. Puglisi, der også ejer gården Farm of Ideas, hvor de eksperimenterer med bæredygtig grøntsags- og mælkeproduktion og i øvrigt deler værdier med Svanholm.

Farm of Ideas er nu i samarbejde med Svanholm, hvilket godset betegner som en unik mulighed for synergi mellem gastronomi og eksperimenterende ansvarlig landbrugsproduktion.

»Svanholm laver fantastiske råvarer, og meget af det, vi ikke dyrker selv, køber vi hos dem. Nu kommer vi helt tæt på og vil have stort set alle vores råvarer inden for rækkevidde. Vi vil kunne bidrage til Svanholms produktion med gastronomisk indsigt og agere research og development, samtidig med at de giver os meget igen med sparring og erfaring. Jeg elsker det her sted – og her vil vi bygge vores agro-gastronomiske Utopia,« fortæller Christian F. Puglisi.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud