Annonce

Annonce

Niels Erik Nilsson og Thomas Malmkjær står i en kostald med malkekøer på hver side.

Niels Erik Nilsson (t.v.) og Thomas Malmkjær har fundet en vej til et generationsskifte, som de begge ser store fordele ved. Foto: Irene Brandt

To generationer bytter roller

Niels Erik Nilsson og Thomas Malmkjær har startet et generationsskifte, der skridt for skridt skal ende med, at de har byttet roller.

I en alder af 55 år er Niels Erik Nilsson, der har en økologisk mælkeproduktion i Fjelstervang sydvest for Herning, i fuld gang med at sikre sig, at han om en halv snes år har mulighed for at trappe sit arbejdsliv ned. 

"Jeg købte ’Bjerregård’ i 1991, og i 1995 lagde vi om til økologisk produktion. Vi leverer til Thise og har specialiseret os i at levere A2-mælk," fortæller Niels Erik Nilsson. 

I oktober 2013 købte Niels Erik Nilsson naboejendommen, ’Lillelund’, som også havde været økologisk kvæggård; men som var overtaget af kreditforeningen: 

"Jeg købte mest for jordens skyld. Alt inventar og alle maskiner var væk, og planen var, at der kunne gå kvier og kødkvæg på gården." 

I 2013 var Niels Erik Nilsson bestyrelsesformand for Thise, og da ikke færre end 10 leverandører i december 2013 meldte sig ud af mejeriet - hvoraf fire meldte sig ud på én gang - tog Niels Erik Nilsson dagen efter snakken med Thomas Malmkjær, da han kiggede forbi Bjerregård, om de eventuelt skulle give sig til at malke på Lillelund. Mejeriet skulle jo have noget mælk, og inden et år var staldene på Lillelund fyldt med 125 drægtige kvier, som begyndte at kælve omkring 1. maj 2015. 

Generationsskiftets faser

Thomas Malmkjær er vokset op på en nabogård i Fjelstervang, og han har arbejdet på ’Bjerregård’ i en årrække. 

I år er han blevet 30, og det har været en vigtig milepæl for den unge landmand. Niels Erik Nilsson havde nemlig lovet, at inden Thomas Malmkjær fyldte 30, skulle de have en aftale på plads for det generationsskifte, de begge kunne se som en mulighed. 

"1. januar i år købte Thomas ’Lillelund’ af mig. Det er mine køer, der går på gården, og løsøret er også mit; men jeg har forpagtet stalden af Thomas. Han er ansat af mig og som driftsleder, og derudover avler han foder, som han sælger til mig. Afregningen på de ydelser - foder, gylle og mælk - vi handler indbyrdes, foregår efter de samme principper, som i et IS," fortæller Niels Erik Nilsson. 

Siger banken nej, kan man som ung landmand jo prøve at låne pengene i Vækstfonden; men det er en dyr løsning.

— Niels Erik Nilsson, økologisk mælkeproducent

Om fem år skal generationsskiftet tage en ny udvikling. Til den tid skal Thomas Malmkjær overtage alt løsøret og køerne på begge gårde fra Niels Erik Nilsson, samtidig med at Thomas Malmkjær forpagter jord og bygninger på ’Bjerregård’ af Niels Erik Nilsson.

1. januar 2028 afsluttes generationsskiftet, og Thomas Malmkjær køber ’Bjerregård’ af Niels Erik Nilsson.

Omvendt sharemilker

Fordelen ved dette ejerskifte er, at Thomas Malmkjær har mulighed for allerede nu at afskrive på bygninger og jord, hvis driften giver overskud.

Ejede han kun dyrene, som i en traditionel sharemilker-løsning, ville et overskud fra driften ikke kunne afskrives, men ville blive beskattet. I stedet har Thomas Malmkjær nu mulighed for at lave en opsparing, så han står bedre, når han skal finansiere købet af ’Bjerregård’ om ni år.

"Jeg har arbejdet på ’Bjerregård’ siden 2014, og banken kan se, hvad jeg kan. Samtidig kender banken Niels Erik, hvilket også er en stor fordel. For tror Niels Erik på mig, så er det lettere at få banken med," siger Thomas Malmkjær.

Hans erfaring er, at hvis man som ung landmand har styr på tallene, kan forklare, hvad man vil, og derudover holder, hvad man lover, så går samarbejdet med banken noget lettere, når der skal søges om et lån.

Exit-strategi for en god plan

For Niels Erik Nilsson er der ud over ønsket om at have en plan for et kommende generationsskifte også et ønske om til enhver tid at have stabil arbejdskraft på gården, som kan sikre, at driften kører - hver dag - og i fremtiden.

"Ellers skal jeg jo have en afviklingsstrategi," siger Niels Erik Nilsson.

Afviklingsstrategien på de to gårde - som faktisk i dag er fire gårde, da både Niels Erik Nilsson og Thomas Malmkjær i år har købt en ny gård hver - handler ikke om, hvordan produktionen skal afvikles; men om hvad der skal ske, hvis de to landmænd en dag ikke er enige om, hvordan samarbejdet skal være. 

"Bliver vi uenige, har vi vores gårde hver især, og så deler vi køerne," siger Niels Erik Nilsson. 

Thomas Malmkjær supplerer: 

"I den aftale, vi har lavet, er der ikke skrevet nogen priser ind. For ydelserne - mælk, foder og gylle - tager vi udgangspunkt i markedspriserne. Og med hensyn til prisen på ’Bjerregård’ 1. januar 2028, så er det helt umuligt at forudsige den i dag." 

Hvis ikke jeg sammen med Niels Erik havde fundet denne her løsning, var det nok endt med, at jeg havde købt en nødlidende gård.

— Thomas Malmkjær, økologisk mælkeproducent

Jordpriserne har været præget af store udsving, og de kan blive afgørende for, om generationsskiftet rent faktisk går efter planen. 

"Hvis jordprisen til den tid er 50.000 kr. pr. ha, vil Niels Erik nok ikke sælge - og er den 250.000 kr. pr. ha, har jeg nok ikke råd til at købe. Ender det sådan, kan vi jo altid fortsætte samarbejdet efter den model, vi kører i dag," siger Thomas Malmkjær. 

Vigtigt at tjene penge fra dag ét

Thomas Malmkjær afsluttede i 2010 sin uddannelse som agrarøkonom, og målet har hele tiden været egen gård. 

De to gårde

Lillelund:

  • 90 ha
  • 125 jerseykøer
  • Leverer til Thise
  • Thomas Malmkjær ejer bygningerne og jorden.
  • Niels Erik Nilsson ejer køerne og løsøret i staldene, som han forpagter af Thomas Malmkjær.

Bjerregård

  • 220 ha
  • 210 jerseykøer type A2
  • leverer til Thise
  • Niels Erik Nilsson ejer jorden, bygningerne, løsøret og køerne.
  • Thomas Malmkjær er ansat hos Niels Erik Nilsson.

"Hvis ikke jeg sammen med Niels Erik havde fundet denne her løsning, var det nok endt med, at jeg havde købt en nødlidende gård; men det kan være et sats, for man ved ikke, hvad man køber. Der kan være en hund begravet, som man ikke kender til, når man køber. Det kan blive dyrt, og det er vigtigt, at man kan tjene penge fra dag ét. Spørgsmålet er også, om jeg havde kunnet få banken med på et gårdkøb, hvis jeg ikke havde haft Niels Erik ved min side," siger Thomas Malmkjær. 

Niels Erik Nilsson supplerer: 

"Siger banken nej, kan man som ung landmand jo prøve at låne pengene i Vækstfonden; men det er en dyr løsning. Og på en måde kan man sige, at jeg agerer vækstfond for Thomas."

Thomas Malmkjær mener, at lån i Vækstfonden ligefrem kan ødelægge forretningen.

"De 3-4 pct., det koster ekstra at låne i Vækstfonden, kan ødelægge enhver forretning. Det er en kunst at få sin gård finansieret; men jeg er glad for den løsning, vi har fundet. Jeg kender Niels Erik - og er der en hund begravet, kender jeg også den," siger han.

Tager det stille og roligt 

Inden aftalen om samarbejdet faldt på plads, var den talt grundigt igennem, og begge parters rådgivere havde også været inde over aftalen. 

"I dag er det mig, der mest tager mig af de administrative opgaver på gårdene, men Thomas kommer mere og mere ind over denne opgave også. Og om fire år, når vi bytter, så regner jeg med, at det er Thomas, der styrer den del," siger Niels Erik Nilsson. 

Når der skal investeres i maskiner, når der skal købes foder etc., så aftales det mellem de to landmænd, hvad, hvornår, hvor dyrt, og hvor meget der skal købes. Men er det en pakke skruer, der skal købes, så er det under bagatelgrænsen, og den, der mangler skruerne, køber dem. 

"Vi har to regnskaber, men når året er omme, og regnskaberne skal gøres op, så kører dette samarbejde som ethvert andet IS eller ApS," siger Thomas Malmkjær. 

Niels Erik Nielsson får det sidste ord: 

"Takket være vores samarbejde har vi begge større frihed, end vi ellers ville have. Så længe der bare er én af os i nærheden, kan den anden godt tage på ferie. Det er en stor fordel. Og så er vi enige om, hvor vi skal hen. Det er også en fordel. Og herfra tager vi det så stille og roligt."

Flere artikler fra samme sektion

Mangel på økologisk udsæd

Der er mangel på økologisk udsæd dette forår, og for flere arter er der udsolgt af økologisk såkorn. Det gælder bla. havre og vårbyg. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OrganicXseeds (OXS).

22-03-2024 3 minutter

Ny metode til grødeskæring kan være til gavn for både miljø og landmænd

Gennem et stort forskningsprojekt lavet på 65 strækninger i fynske vandløb i samarbejde med 130 lodsejere, er det fundet en ny grødeskæringsmetode, der både er til gavn for miljøet og lodsejernes afvandingsinteresser.

21-03-2024 3 minutter

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

14-03-2024 4 minutter Fagligt talt,   Jordfrugtbarhed,   ØkologiRådgivning Danmark