Annonce

Annonce

Et billede, der viser de mange tilhørere til verdenskongressen for skovlandbrug

1.200 skovlandbrugseksperter fra 97 lande var i maj samlet i Montpellier, Frankrig, for at udveksle viden og diskutere landbrugets fremtid med træer. Foto: Julie Rohde Birk

Træer udvider det økologiske rum

NATURKLUMMEN: I maj fandt den fjerde verdenskongres for skovlandbrug sted i Montpellier, Frankrig. Min kollega Mette Kronborg og jeg deltog sammen med 1.200 andre skovlandbrugsfolk fra 97 lande fordelt over hele verden.

I mange år har skovlandbrug været forbeholdt udviklingslande, hvor inklusionen af træer og buske har forbedret levevilkårene for mange af verdens fattigste. 

Det er stadig et af de stærke våben, vi har i kampen mod fattigdom, men det er ikke længere kun i udviklingsarbejdet, at vi ser skovlandbrug. På den fjerde verdenskongres for skovlandbrug afholdt i maj handlede således ca. halvdelen af oplæggene om skovlandbrug i tempereret klima, hvilken er en kraftig stigning bare i forhold til seneste verdenskongres. 

Oplæg fra universiteter og andre fagpersoner fra hele verden viste stor diversitet i design af skovlandbrugssystemer, men fælles for dem alle er, at hensynet til kloden er centralt.

Skovlandbrug har mange fordele. Listen er ikke fuldstændig, da effekterne i høj grad afhænger af, hvilket system træerne indgår i.

Generelle effekter af skovlandbrug:

  • Stabiliserer jorden, mindsker jorderosion og øger jordens vandkapacitet
  • Bidrager med læ og skygge for både dyr og afgrøder
  • Bidrager til jagt og andre rekreative formål
  • Muliggør et tredimensionelt landbrugssystem med en højere fotosyntese og produktion
  • Bidrager til øget naturværdi i landbrugsfladen pga. mere føde og flere levesteder
  • Optager CO2 fra atmosfæren, som opbygges i træernes ved og i jorden omkring dem
  • Bidrager med fødevarer, foder, biomasse til energiformål og tømmer
  • Bidrager til et mere økonomisk robust system
  • Bidrager til et system med højere modstandskraft over for klimaændringer og ekstreme vejrforhold
  • Bidrager til en forbedret næringsstofcyklus.

Integration af træer i landbruget er ikke en ny opfindelse. Historisk set har mennesket dyrket jorden omkring træer og udnyttet de mange nyttige egenskaber, som træerne har, men i takt med intensivering af landbruget og maskinernes udbredelse og tiltagende størrelse, er træerne forsvundet fra landskabet. 

Få steder minder landbruget i dag om det alsidige samspil mellem menneske og natur, som engang var. Til trods for skovlandbrugs egentlige rolle som ’det oprindelige landbrug’, blev det først bredt anerkendt som koncept i 1970’erne, hvilket medførte etableringen af the International Centre of Research on Agroforestry i 1978.

Helt centralt i udviklingen af skovlandbrug uanset hvor i verden er, at der er en række fordele i relation til klima, biodiversitet, miljø og robusthed (herunder økonomisk), som skovlandbruget skaber. 

Den enkelte jordejer har måske et ønske om, at det for eksempel især skal være den økonomiske robusthed, der designes for, men alle de andre effekter vil stadig være der i større eller mindre grad. Eksempelvis vil et stykke omdriftsjord aldrig tabe naturmæssig værdi af, at der plantes træer på det. 

På kongressen var der således ganske få præsentationer af skovlandbrugsdesign. Man vil sjældent tage et færdigt design og implementere det rundt omkring. Som med permakultur vil man derimod tage udgangspunkt i arealet og designe skovlandbruget ud fra de elementer, det indeholder. Det kunne for eksempel være jordbunds- og hydrologiske forhold og lokalklima men også jordejerens ønsker, til eksempelvis produktion eller optimering af klima eller biodiversitet.

På kongressens hjemmeside kan man finde samtlige oplæg i slides og/eller videoform samt flere hundrede posters med præsentationer af skovlandbrugsprojekter fra hele verden.

Alternativerne til træbeplantningerne i et skovlandbrug er typisk den samme omdriftsjord, som omgiver træerne, så når vi skal måle naturværdien, er det en traditionel mark, vi sammenligner skovlandbruget med. Naturværdien af omdriftsjord er relativt lav, da gentagne jordbearbejdninger forhindrer artspopulationer i at indfinde sig permanent på arealerne, og fordi fjernelse af plantediversitet i form af ukrudtsbehandling også har en negativ effekt på diversiteten og massen af dyr. 

Tilføjelsen af træer i markfladen vil således uanset art og system have en positiv indflydelse på biodiversiteten, simpelthen fordi træerne udvider det økologiske rum.

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med naturprojekter hos Økologisk Landsforening.

Flere artikler fra samme sektion

Ny liste viser de mest bitre og stærkt smagende kål

KRONIK: To projekter har undersøgt planter med højt indhold af bitterstoffer, som har en meget gavnlig sundhedseffekt i kosten.

12-09-2019 4 minutter Frugt bær & grønt

Flere spindemider i konventionelle marker end økologiske trods insektgifte

Ukrudt er ikke kun en konkurrent til afgrøderne - de efterstræbte planter er også værter for mange nyttedyr.

12-09-2019 4 minutter Frugt bær & grønt

Forsker om ny Thise-mælk: Det er bedre dyrevelfærd

Thises nye mælk, der lader ko og kalv gå længere tid sammen, styrker kalvens vækst og dens sociale færdigheder, mener en forsker, som samtidig påpeger, at der mangler mere viden på området.

12-09-2019 3 minutter DyrevelfærdMejeri