Annonce

Annonce

Jordbearbejdning i rækkeafgrøde

Grøntsagsproduktion er kendetegnet ved, at der i flere af virksomhedens kulturer er flere plantehold pr. sæson. Jorden bearbejdes, og der er bar jord mellem afgrøderne. Foto: Irene Brandt-Møller.

Tre bud på kulstofbinding i jorden

En rådgiver, en lektor og en konsulent kom på Økologi-Kongres 2019 med hver sit bud på, hvordan man kan få mere kulstof i sin jord.

Der er enighed om, at hvis vi øger landbrugets kulstofbinding i jorden, øger vi samtidig jordens frugtbarhed. Derved reduceres behovet for gødning, samtidig med at dyrkningsjorden bliver mere robust. Spørgsmålet er, hvilke tiltag landmanden skal prioritere for mest effektivt at opnå dette mål. På Økologi-Kongres 2019 i november kunne deltagerne gå hjem med tre forskellige bud på, hvordan man bedst binder kulstof i sin jord.

Martin Beck, selvstændig rådgiver, fortalte om det regenerative jordbrug, herunder samspillet mellem planter og mikrobiologi, regeneration af jordens humusindhold og behandling af organisk gødning. 

»Hvis man skal prioritere sin indsats, kan man tage afsæt i ti punkter for høj jordfrugtbarhed,« sagde Martin Beck og præsenterede sin top ti-liste for jordfrugtbarhed.

Hans præmis er, at jo mere levende jorden er, des mere frugtbar er jorden - uanset kulstofindholdet - men er der meget kulstof, så er det lettere at holde jordfrugtbarheden.

Første punkt på Martin Becks liste er: Permanent grønt plantedække, fordi mikrolivet i jorden har brug for kontinuerlig forsyning med rodexudater.

Andet punkt på listen er: Optimering af fotosyntesen og plantesundheden, fordi det er fotosyntesen, der gør jorden frugtbar.

Tredje punkt på listen er: Forøgelse af plante- og den mikrobielle mangfoldighed, fordi humusdannelsen enten ikke fungerer eller går meget langsom, hvis plantesammensætningen er artsfattig.

Fjerde punkt: Fremme svampemikrobiologien i jorden, fordi svampene spiller en vigtig rolle i humusdannelsen, og fordi mange ukrudtsarter trives på svampefattig jord.

Femte punkt: Få adgang til atmosfærisk kvælstof. Det kan de N2-fikserende bakterier hjælpe til med. Samtidig har kvælstof, som frigøres i jorden, den fordel, at det ikke går tabt, men bliver optaget af svampene og tilgængeliggøres igen til planterne efter behov.

Punkt seks: Balancering af næringsstoffer, fordi overskud af næringsstoffer i jorden fører til dårlig næringsstofeffektivitet.

Punkt syv: Integrer husdyrene i humusdannelsen, fordi drøvtyggere har evnen til at fermentere grønt plantemateriale.

Punkt otte: Jordbearbejd skånsomt, fordi mikrolivet i jorden fortrinsvis lever i de øverste jordlag, og specielt svampene tåler ikke for megen jordbearbejdning.

Punkt 9: Fremstil højkvalitets kompost og behandl husdyrgødningen, fordi der i ubehandlet gylle og gylle fra biogasanlæg typisk er mineraliserende og nedbrydende processer, som fortsætter i jorden.

Punkt ti: Brug energetiske metoder til at fremme jordens sundhed.

Hanne Lakkenborg Kristensen, der forsker i planter, fødevarer og bæredygtighed ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, fortalte om, hvordan dobbeltdyrkning, plantebaserede gødninger og vinterjorddække kan øge udnyttelsen af kvælstof, mens jordens frugtbarhed opbygges.

I de afgrøder, hvor det er gået bedst, har vi høstet mange flere kilo afgrøder i DoubleCrop-parcellerne end i standard-parcellerne. Det kan skyldes, at der er signikant forskel på, hvor meget kvælstof der mineraliseres i de to systemer, hvor DoubleCrop-systemet har vist sig at være bedst.

— Hanne Lakkenborg Kristensen

»I projektet DoubleCrop har vi arbejdet med samdyrkning af planter og samtidig reduceret udvaskningen af kvælstof. Vi har arbejdet med plantebaserede gødninger, som har erstattet animalske gødninger, og endelig har vi dokumenteret, at faste kørespor og pløjefrihed øger udbytterne, rodvæksten og det plantetilgængelige kvælstof,« sagde Hanne Lakkenborg Kristensen.

Projektet er blevet gennemført i to parallelle dyrkningssystemer - et DoubleCrop-system og et standard-system, hvor resultaterne har kunnet sammenlignes.

I DoubleCrop-systemet blev der arbejdet med reduceret jordbearbejdning, plantebaseret gødning, to afgrøder pr. sæson og plantedække året rundt. I Standardsystemet blev jorden pløjet, gødet med animalsk gødning, én afgrøde pr. sæson og ofte bar jord om vinteren.

»I de afgrøder, hvor det er gået bedst, har vi høstet mange flere kilo afgrøder i DoubleCrop-parcellerne end i standard-parcellerne. Det kan skyldes, at der er signifikant forskel på, hvor meget kvælstof der mineraliseres i de to systemer, hvor DoubleCrop-systemet har vist sig at være bedst,« sagde Hanne Lakkenborg Kristensen.

Den foreløbige konklusion i projektet, som endnu ikke er afsluttet, er, at ved at benytte dyrkningsprincipperne fra DoubleCrop opnår man som minimum samme eller højere udbytter end i standardsystemet. Holdet bag forsøget har også dokumenteret, at der sker en højere mineralisering og mere mikrobiel aktivitet ved samdyrkning, at samdyrkning af løg og issalat fungerer fint - både i forhold til maskiner og arbejdsgange, samt at animalsk gødning kan erstattes af plantebaseret, ensileret gødning.

»Der er med andre ord tale om en bæredygtig intensivering, som giver mere liv i jorden og større frugtbarhed,« sagde Hanne Lakkenborg Kristensen.

Dorrit Andersen, der er konsulent ved Månsson A/S, fortalte på sessionen om, hvordan frilandsgartneriet arbejder med metoder som bioraffinering af hønsemøg og planterester i eget biogasanlæg og brug af kompostering som kilde til kulstoflagring.

Månsson A/S dyrker i alt 1.550 ha - heraf 1.000 ha med grøntsager. 600 ha dyrkes økologisk, 400 ha er under omlægning og 550 ha dyrkes konventionelt. Derudover er der 85 ha hønsegårde til virksomhedens 200.000 æglæggere.

»Vores strategi er at skabe synergieffekt mellem grøntsager og æg gennem udnyttelse af gødningen, udvikling af kompost og opnåelse af selvforsyning og produktion af energi,« fortalte Dorrit Andersen.

Grøntsagsproduktion er kendetegnet ved, at der i flere af virksomhedens kulturer er flere plantehold pr. sæson. Jorden bearbejdes og der er bar jord mellem afgrøderne, og ved dyrkning af mange forskellige slags afgrøder sikres et fornuftigt sædskifte.

»I biogasanlægget sker en mineralisering af kvælstoffet, så det lettere kan optages af planterne, hvilket betyder øgede udbytter og kvalitet samtidig med, at risikoen for udvaskning mindskes. Derudover opbygger vi organisk kulstof i jorden, fordi kun halvdelen af det organiske kulstof nedbrydes i biogasanlægget,« forklarede Dorrit Andersen.

Men på de sandede jorde i Brande, hvor Månsson A/S holder til, er der brug for flere tiltag, hvis jordfrugtbarheden skal øges.

»Vi startede derfor i år med at lave kompost til vores marker. Vi byggede komposten op af flis fra pil og poppel, som vokser i hønsegårdene, omsat flis fra indgangsarealerne ved hønsehusene samt andre biomasser, som ikke var egnede til biogasanlægget - for eksempel frasorterede løg med jord og kulehalm,« fortalte Dorrit Andersen.

På baggrund af den viden, de har indsamlet fra avlere i hele verden, besluttede man hos Månsson A/S at opsætte to kompostmiler, som i starten blev vendt hver anden dag.

»Da den organiske masse var tilpas omsat og temperaturen i milerne konstant, blev de samlet til én kompoststak, som blev sat så højt som muligt. I stakken foregår en fermenteringsproces, og efter seks måneder i stakken er smittetrykket så lavt som muligt,« fortalte Dorrit Andersen.

Hun fortsatte:

»Men vi har flere tiltag, som alle har til formål at bevare og opbygge kulstofindholdet i vores jord. Alle hønsegårdene er tilplantet med pil, poppel og græs, vi har 250 ha kløvergræs og arealer med vedvarende græs. Derudover bruger vi efterafgrøder i form af rug og vintervikke, og endelig har vi på ejendommen skovarealer, læhegn, naturarealer og bibrak.«

Hidtil har Månsson A/S ikke målt kulstofindholdet i jorden.

»Men vi har haft efterafgrøder i mange år, og vi kan se, det virker, så i fremtiden vil vi også måle udviklingen af kulstofindholdet i vores jord,« sagde Dorrit Andersen.

Flere artikler fra samme sektion

Skoleophold har nuanceret rådgivers syn på god rådgivning

Susanne Kromann Helle har deltaget på rådgiverskolen i projektet NutHy.

24-01-2020 5 minutter Udbytte og jordbearbejdning

Rådgivere inddrages i projekt for at øge øko-udbytterne

Projekt skal bane vej for højere økologisk udbytter med flere tilgængelige næringsstoffer.

24-01-2020 3 minutter Næringsstoffer

Småt er godt på det alsidige landbrug Katrinelunden

I Velfærdsdelikatesser-konceptet handler produktionen ikke kun om dyrevelfærd men også om bæredygtighed og klima.

23-01-2020 6 minutter BæredygtighedSkovlandbrug