Annonce

Annonce

Katrine Bach Hansen

Katrine Bach Hansen bor i Svendborg, men arbejder på Tåsinge, hvor hun forpagter den én hektar store økologiske jord, øhaven. Hun er uddannet fotograf, men fattede interesse for landbruget på en rejse til Indonesien. Foto: Øhave instagram

Uddannet fotograf lever af én hektar jord

Den 32-årige Katrine Bach Hansen havde længe stillet kursen mod fotografiets verden, men skiftede kameralinsen ud med kartofler efter et menneskemøde, hun aldrig vil glemme.

Katrine Bach Hansen har netop skiftet fra sit arbejdstøj til sit “smarte bytøj”. Det er ikke særlig “landsmandsagtigt”, konstaterer hun tørt i telefonen. 

”Det er lidt et dobbeltliv, som jeg lever - nok ikke som mange andre landmænd.”

Ikke desto mindre så er det lige præcis, hvad Katrine Bach Hansen er: Landmand. 

Hun er 32 år, bybo, uddannet som fotograf fra Fatamorgana, og efter en rejse til Indonesien tog hendes liv en drastisk drejning, som fik hende væk fra drømmen om at blive fotograf.

“Set i det store billede, så startede det hele nok tilbage ved mine forældre,” konstaterer hun.

Der bliver stille et øjeblik, inden hun fortsætter:

“Men jeg synes egentlig ikke, at det var et mærkeligt spring. Faktisk følte jeg, at det var det naturlige valg.”

Katrine Bach Hansen bor i Svendborg, men arbejder på Tåsinge, hvor hun forpagter den én hektar store økologiske jord, øhaven. Haven er en såkaldt market garden, og kan beskrives som en stor køkkenhave med et twist. Hun dyrker haven sammen med sin elev, og hun har de seneste to år, levet af at sælge afgrøderne til professionelle køkkener på Sydfyn.

Katrine Bach Hansen. Uddannet fotograf
Katrine Bach Hansen. Uddannet fotograf. Foto: Mikkel Vognæs

Hun har ingen længere landmandsuddannelse - blot seks måneder ved den norske økologiske landbrugsskole Sogn, Jord og Hagebrugsskulen i Aurland - og i de første 25 år af hendes liv strejfede tanken om at dyrke og sælge grøntsager hende slet ikke.

”I min barndom var mit forhold til naturen mere eller mindre reduceret til de ture, som jeg gik med mine forældre på stranden,” fortæller Katrine Bach Hansen.

”Samtidig har mine forældre altid støttet mig i mine interesser, eksempelvis da jeg droppede en gymnasial uddannelse til fordel for fotografskolen Fatamorgana, og derfor var det egentlig ikke mærkeligt, da jeg tog beslutningen om at blive landmand,” uddyber hun.

Det hele startede efter en rejse til Indonesien, som ændrede hendes forhold til naturen radikalt.

“Jeg har været 25 eller 26 år, da min daværende kæreste og jeg tog afsted. Vi kom i kontakt med nogle unge mennesker, og vi endte med at besøge den her helt fantastiske gård med nogle utrolige økosystemer, som de havde kopieret fra naturen,” siger hun og fortsætter:

“Men selvom gården var vild, så var det først og fremmest et menneskemøde. Vi blev vist rundt af en ældre mand, som fortalte om gården og økosystemerne, og jeg blev helt vildt inspireret, i kraft af hvem han var som person." 

Jeg kunne ikke bare tage tilbage til København og tage billeder, gå på gallerier og se på kunst. Det var simpelthen ikke værdifuldt nok i sig selv.

— Katrine Bach Hansen

Det lyder næsten spirituelt, når hun beskriver mødet med dét menneske, som på en fundamental måde ændrede hendes livssyn, og hun beskriver selv gårdbesøget som et vendepunkt i hendes liv. 

”Det gik op for mig, at vi mennesker er rigtig gode til at smadre ting, men vi er også virkelig gode til at bygge ting op. Og lige præcis landbrug giver én mulighed for at opbygge noget, som også vil komme fremtidige generationer til gavn, og netop denne tanke var dragende. Jeg havde lyst til at bygge noget op.”

Efter mødet i Indonesien blev gårdbesøg en måde at rejse på. Katrine Bach Hansen og hendes daværende kæreste besøgte gårde, der efterlevede det bæredygtige mantra, og som skabte natur og fødevareproduktion på samme tid. Samtidig blev idéen om at dyrke jorden frem for at dræne den central for hende, og et lille, men genstridigt frø blev plantet i hendes bevidsthed. 

Tog sagen i egen hånd

Gennem en årrække rejste parret rundt i verden, og efter et længere ophold på en gård i Sverige følte Katrine Bach Hansen ikke længere, at der var nogen vej tilbage.

“Jeg kunne ikke bare tage tilbage til København og tage billeder, gå på gallerier og se på kunst. Det var simpelthen ikke værdifuldt nok i sig selv.” 

I 2017 hjalp Katrine Bach Hansen og hendes kæreste en fælles ven med at anlægge Søtoftejordbrug i Ringsted, og året efter startede de selv øhaven på Tåsinge. 

Inspireret af de regenerative landbrug, som de havde besøgt på deres rejser rundt i verden, begyndte de at dyrke den én hektar store jord. I starten opslugte arbejdet hele deres liv, og de tilbragte mange timer i sol og regn på at klargøre haven. 

”Det var skidehårdt, og det var jo ikke bare et arbejde, men en livsstil,” siger hun, og holder en kort pause inden hun uddyber:

“Det er jo hele ens liv. Jeg tænker jo hele tiden over dyrkningssystemer og hvordan jeg gør jorden mere vital, også i dag, og på denne måde smelter fritid og arbejde sammen.”

Stiklinger plantes først i drivhuset, før de plantes videre ud på marken.
Stiklinger plantes først i drivhuset, før de plantes videre ud på marken. . Foto: Mikkel Vognæs

I efteråret 2019 overtog Katrine Bach Hansen hele øhaven, og det betød endnu mere arbejde, men samtidig var de mest presserende systemer allerede etableret.

Et vigtigt koncept inden for market gardening er nemlig at skabe en infrastruktur - systemer, der gør det så nemt som muligt at dyrke og afsætte grøntsager på en bæredygtig og effektiv måde.

Et system kan være at have de rigtige knive, en effektiv vaskestation, et vandingssystem og etablerede salgsmuligheder.

”Det at være en dygtig gartner er måske kun 30 procent af at have en market garden. Man kan være vildt god til at dyrke spidskål, men hvis man ikke kan sælge det eller tjene nok til at leve af det, så er det jo ikke bæredygtigt,” forklarer Katrine Bach Hansen.

Hun fortæller, at meget tid er gået på at opbygge et fast klientel, som man kan afsætte sine afgrøder til, og understreger at den personlige kontakt er vigtig.

”Folk vil rigtig gerne høre om, hvordan det går, og jeg får tit et tip med på vejen – jeg tror næsten, at folk føler en smule ejerskab over øhaven,” siger Katrine Bach Hansen.

I tunnellerne, som Katrine Bach Hansen kalder de hjemmelavede drivhuse, dyrkes der blandt andet tomater
I tunnellerne, som Katrine Bach Hansen kalder de hjemmelavede drivhuse, dyrkes der blandt andet tomater. Foto: Mikkel Vognæs

Selvom man kunne drømme om, at idealerne kan overvinde kravet om kolde kontanter, så fylder økonomi meget – det er simpelthen et vilkår, som er mejslet ind i landbrugssektorens fundament, og det anerkender Katrine Bach Hansen til fulde.

”Jeg tænker nok lige så meget på økonomi som alle andre landmænd, men det er bare sådan, at det er umuligt at være idealist og nå bredt ud, hvis man ikke har økonomien i orden,” konstaterer hun, men understreger samtidig, at det er vigtigt at holde det større perspektiv for øje:

”Det er jo en balancegang. Grunden til at jeg startede øhaven var jo for at gøre noget for naturen, men nogle gange arbejder jeg 60 timer om ugen, men bliver udbetalt en løn som ikke svarer til arbejdstiderne eller det store ansvar.” 

For at økonomien skal hænge sammen, er Katrine Bach Hansen overbevist om, at der skal andet til end blot at forstørre eller forbedre produktionen, og dér kommer hendes baggrund hende til gode.

”Som fotograf er jeg oplært i at søge inspiration, at få inputs, møde mennesker og suge til mig, og det er noget, som jeg bruger hele tiden,” siger hun.

Optimering af produktionen er i hendes øjne blot én mulighed blandt mange - eksempelvis leger hun med tanken om tiltag som at lave en pop-up restaurant og holde kurser. 

For Katrine Bach Hansen er det vigtigt, at haven ikke lukker sig om sig selv. Her er en markvandring organiseret af Økologisk Landsforening
For Katrine Bach Hansen er det vigtigt, at haven ikke lukker sig om sig selv. Her er en markvandring organiseret af Økologisk Landsforening. Foto: Mikkel Vognæs

Alt i alt, er der rigeligt med udfordringer for den forholdsvis nyudklækkede landmand, men på trods af lange arbejdsdage, konstant pres for at forny sig selv og begrænset økonomisk gevinst, så fortæller Katrine Bach Hansen alligevel om en taknemmelighed. 

“Jeg føler mig meget privilegeret. At kunne gå rundt udenfor en hel dag og kalde det arbejde gør mig glad, og samtidig får jeg lov til at arbejde sammen med nogle mennesker, som jeg kan lide at være sammen med,” siger hun.

Og ligesom hele havens eksistens skyldes Katrine Bach Hansens møde med et andet menneske, så faciliterer øhaven også mødet  mellem mennesker og natur.

”Når man står 10 mennesker sammen og luger et bed, og snakker om hvordan man gør det ene og det andet, så opstår der bare en fællesskab, der kan være svært at få andre steder,” siger Katrine Bach Hansen:

“Det er helt fantastisk.”

Flere artikler fra samme sektion

Mangel på økologisk udsæd

Der er mangel på økologisk udsæd dette forår, og for flere arter er der udsolgt af økologisk såkorn. Det gælder bla. havre og vårbyg. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OrganicXseeds (OXS).

22-03-2024 3 minutter

Ny metode til grødeskæring kan være til gavn for både miljø og landmænd

Gennem et stort forskningsprojekt lavet på 65 strækninger i fynske vandløb i samarbejde med 130 lodsejere, er det fundet en ny grødeskæringsmetode, der både er til gavn for miljøet og lodsejernes afvandingsinteresser.

21-03-2024 3 minutter

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

14-03-2024 4 minutter Fagligt talt,   Jordfrugtbarhed,   ØkologiRådgivning Danmark