Annonce

Annonce

Forskellige typer bitre grøntsager

I projektet BitterSund er sortimentet af grønsager med bitter og stærk smag blevet udviklet for at forbedre sundheden og for at få et mere spændende sortiment af forskelligt smagende grønsager. Arkivfoto: Maja Eline Petersen

Vejledning til dyrkning af bitre grønsager på vej

Projektet 'BitterSund' nærmer sig sin afslutning. Der er udviklet opskrifter til store og små husholdninger, og gartnerier og landmænd, der vil dyrke de sunde grønsager, kan se frem til en kommende DCA-rapport om dyrkningsmetoder.

“Bitterheden af grønsager påvirkes af, hvor meget N og S planterne gødes med, af sortsvalget og af plantens alder. Det viste resultaterne af projektet MaxVeg’, som var forløber for ‘BitterSund’,” fortalte lektor Hanne Lakkenborg Kristensen fra Institut for Fødevarer - Planter, Fødevarer og Bæredygtighed på en nylig temadag om jordbrugets plantegenetiske ressourcer.

‘MaxVeg’ viste også en tendens til, at 500 gram grove grønsager pr. dag i 12 uger havde en positiv effekt på vægttab og fysiologiske indikatorer på livsstilsrelaterede sygdomme, primært diabetes 2 og hjertekarsygdomme.

I ‘BitterSund’ har en række samarbejdspartnere - blandt andre Økologisk Landsforening, Aarhus Universitet, Aarstiderne, Månsson Øko og Regionshospitalet i Randers - arbejdet med at udvikle et sortiment af grønsager med bitter og stærk smag med henblik på forbedret sundhed og flere smagsoplevelser.

Målet har også været at få forbrugerne til at spise de grove og bitre grønsager ved at øge anvendeligheden af de bitre kål og rodfrugter gennem udvikling af retter og opskrifter.

Derudover er stabiliteten af sorters bitre og stærke smag ved dyrkning forskellige steder i Danmark blevet undersøgt.

BitterSund

Formålet er at øge befolkningens sundhed via øget forbrug af sunde og bitre kål og rodfrugter hos to brugersegmenter: private, raske kunder og offentlige, syge brugere.

Målene er at:

  • Udvikle et sortiment af grønsager med bitter og stærk smag med henblik på forbedret sundhed og flere smagsoplevelser.
  • Få forbrugerne til at spise de grove og bitre grønsager – ved at øge anvendeligheden af de bitre kål og rodfrugter gennem udvikling af retter og opskrifter.
  • Vurdere de samfundsmæssige konsekvenser ved større indtag af grove grønsager.
  • Undersøge stabiliteten af sorters bitre og stærke smag ved dyrkning forskellige steder i Danmark.

Smagen varierer

Hanne Lakkenborg Kristensen har undersøgt dyrkningen af spidskål, rødkål, blomkål, savoykål, rosenkål, majroe, patinak, persillerod, hvidkål, grønkål, gulerod, selleri og rødbede.

”Erfaringerne fra vores forsøg viser, at smagen varierer fra år til år på grund af skiftende vejrforhold. Valget af sort og dyrkningslokalitet har også betydning for smagsudviklingen i grønsagerne. Og savoykål, spidskål og pastinak er mest følsomme over for disse variationer, når det handler om udviklingen af bitterstoffer i grønsagerne,” sagde Hanne Lakkenborg Kristensen.

Vilde med palme- og grønkål

Aarstiderne lagde i ugerne 37-40 2018 bitre og stærkt smagende grønsager i Pionerkassen. De kunder, der købte kassen, blev bedt om at udfylde et spørgeskema om deres oplevelser med grønsagerne i kassen.

Ud fra besvarelserne konkluderer Aarstiderne, at kunderne umiddelbart synes bedst om palmekål og grønkål, som begge får høj score for velsmag, og mindst om ræddike og majroe, som får lav score for velsmag. Når kunderne vurderer bitterheden af de forskellige grønsager, giver de højst score til Wasabina, ræddike og majroe, imens grønkål og kinesisk broccoli får lav score i forhold til bitterhed og opleves altså mindst bitre.

Kunderne vurderede også deres tilberedningsvanskeligheder med de forskellige grønsager fra Pionerkassen, og her fandt de størst udfordringer med at tilberede Wasabina og majroe, imens det var mindre svært at bruge palmekål, grønkål og kinesisk broccoli.

På denne baggrund lyder den endelige konklusion på forløbet med de bitre og stærktsmagende grønsager således:

”I denne undersøgelse ses et mønster, hvor nogle bitre og stærkt smagende grønsager ikke smager kunderne, mens andre bitre og stærkt smagende grøntsager findes meget velsmagende. Dette kan tænkes at være på grund af det forskellige indhold af bitterstoffer i de forskellige grønsager, hvor nogle bitterstoffer fører til velsmag og nydelse og andre det modsatte. Tilberedningsvanskeligheder kan tænkes at hænge tæt sammen med spisevaner og kendskab/hyppig brug (eller mangel på samme) i forhold til den enkelte grønsag. Her vil en udvidelse af grønsagsuniverset givetvis kunne afhjælpe manglende indtag, smag for eller lyst/kunnen til at tilberede ’nye’ grønsager.”

Flere artikler fra samme sektion

Plantebaseret firma søger danske producenter af grøntsager

Salget af økologiske måltidskasser hos Simple Feast er nu blevet så stort, at selskabet kan høste flere fordele ved at handle direkte med danske og svenske producenter af grøntsager.

21-02-2020 4 minutter Plantebaserede fødevarer

Ny regel om brug af ikke-økologisk N-gødning i 2020

FAGLIGT TALT: Alle økologer skal nu dokumentere et behov for N-gødning, når man bruger ikke-økologisk N-gødning. Loftet på de 50 kg udnyttet ikke-øko N pr. ha. falder væk i 2020.

18-02-2020 2 minutter Næringsstoffer,   Fagligt talt

Planteavl kan blive næste bølge for maskinstationer

Økologisk markdrift kræver nogle gange særlige løsninger, udstyr og større præcision. Maskinstationerne kan byde ind med løsninger, hvis flere økologer efterspørger dem.

14-02-2020 3 minutter Planteavl