Annonce

Annonce

Fugtig eng med sø

Det er nemmere at skabe bedre natur, end det er at skabe ny natur. Foto: SEGES

Vil du se mine padde-faciliteter?

FAGLIGT TALT: I takt med at fokus på naturen på den enkelte bedrift er stigende, kan man sagtens forestille sig, at det bliver populært med score-replikker som ovenstående.

Af Anne Eriksen, ØkologiRådgivning Danmark

Et sten- eller jorddige, der er mindst 100 meter langt og ½ meter højt, giver nemlig en score på 3 point, da det er skjul og levested for utallige planter, insekter, padder og små pattedyr. Top-score-replikkerne kan give 5 point, men så skal de også handle om gamle næringsfattige råstofgrave, helårsgræsning med lavt dyretryk eller beskyttede arealer. Det kan man imidlertid også sagtens forestille sig perspektiverne i!

Det er nemmere at skabe bedre natur, end det er at skabe ny natur. Kigger man rundt på bedriften, er der garanteret mange små kiler, læhegn, fugtige pletter og andre områder, man kan forkæle, så de bliver værdsatte områder for naturlig flora og fauna. Jo større variation, des bedre. Det handler blandt andet om at lade dødt ved blive stående/liggende i læhegnene.

Anne Eriksen. Foto: ØkologiRådgivning Danmark

Man har fundet ud af, at dødt ved huser forskellige insektarter afhængig af om det er opretstående, liggende og primært i sol eller i skygge. Det er jo fantastisk at kunne gavne naturen ved at lade være med at gøre noget, selv om nogle nok vil få problemer med at styre deres oprydningstrang.

Jo oftere, man klipper læhegnene, og jo bedre teknik, man bruger, så grenene skæres af og ikke flås af, des mindre hårdt er det for livet i hegnet. Afklippet skubbes ind i hegnet igen, og det kan overvejes at etablere en græsbræmme eller ”fodpose”, da udbyttet ved hegnet alligevel som regel er lavt og måske senere modent. 

Så rammer man selvfølgelig direkte ind i grundbetalings-kravene, hvis det breder sig ind i markblokken – det er så en overvejelse, der må tages.

Det er balancen mellem fornuftig markdrift og det at tilgodese naturen, der er den svære øvelse. Men man kan jo starte med at overveje, hvor stor betydning, naturen har for en selv – er det livskvalitet, at der kommer mere fuglevildt eller flere harer og rådyr, eller at der kommer sjældne blomster? 

Man kan tilpasse sin naturindsats, så den tilgodeser ens egne ønsker, og der er heldigvis hjælp at hente hos særligt uddannede rådgivere, hvis man ikke selv er den store doktor Pjuskebusk. Det handler ikke mindst om, hvordan man plejer naturen korrekt, så den ønskede tilstand opnås, og det ikke bare gror til i grove græsser, gråbynke og tidsler.

På LandbrugsInfo kan man finde et ”score-kort”, og her kan man se, at der under optimale betingelser kan scores 45 point for i alt 13 forskellige naturtiltag. Men mindre kan absolut også gøre det, og listen er en god inspiration til, hvor man kan sætte ind.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud