Annonce

Annonce

Jesper Fog-Petersen fremviser en mark med vintersorter af bælgsæd for en række personer på en markvandring

Jesper Fog-Petersen fra Økologisk Landsforening præsenterer veletablerede vintersorter af bælgsæd for 50 deltagere i markvandringen hos Nordic Seed. Foto: Karen Munk Nielsen

Vinterært og -hestebønne har medvind i år

Vintersorter af bælgsæd er fortsat risikable under danske klimaforhold. I år ser 48 forsøgsparceller hos Nordic Seed dog særdeles lovende ud efter en mild vinter.

God ukrudtskonkurrence, tidlig høst og merudbytte er tre forventede fordele ved at dyrke ærter og hestebønner i deres vinterformer. Det er blot ikke hvert år, det danske vintervejr er mildt nok til, at de klarer sig.

I år gik det godt. Hos forædlervirksomheden Nordic Seed ved Odder kunne 50 økologiske landmænd og rådgivere i sidste uge bese syv forskellige veletablerede og velvoksne vintersorter af hestebønne og ni sorter af vinterært med og uden iblanding af korn.

“Hvis I ser bort fra, at jeg har været for nærig med udsæden i hestebønnerne, synes jeg faktisk, de står pænt,” konstaterer økologikonsulent Jesper Fog-Petersen, der præsenterer forsøget som led i Økologisk Landsforenings projekt om mere dansk bælgsæd til konsum.

Høstresultater 2019 (konventionelle forsøg)

  • Vinterært1 61,62 hkg/ha

  • Vinterært2 54,17 hkg/ha

  • Mythic (vår) 35,39 hkg/ha

“Sortsbeskrivelserne lovede, at de buskede sig, så jeg satsede på et plantetal på 32, men som I kan se, har de blot en enkelt stængel, og den sene nattefrost har også taget sit, så vi burde nok have sået normalt plantetal på 50.”

Et af formålene med at teste vintersorter under danske forhold er, at udbyttepotentialet er højere.

“Vi har de seneste to-tre år haft tørre forsomre, hvor vårært har haft svært ved at blomstre. Sidste år høstede vi 5-6 t/ha i forsøg med vinterært, så der er klart noget at hente i vintersorterne,” siger Jesper Fog-Petersen.

Sorterne i forsøget er hentet i bl.a. England, Tyskland og Østrig.

“Det betyder selvfølgelig ikke, at vi kan dyrke dem med succes i Danmark, men der sker hele tiden en sortsudvikling, og jeg kan konstatere, at dyrkningen i Tyskland rykker længere og længere nordpå, så jeg forventer, at vi er godt på vej,” tilføjer han.

Sorterne udviser særdeles stor variation mht. højde og konkurrenceevne. I nogle parceller med blandsæd har bælgsæden taget magten, i andre kornet, og i atter andre balancerer de to arter.

“Vi forventer en tidlig høst i vintertyperne. Det giver gode muligheder for at etablere efterafgrøder, men det giver også – og det er vigtigt i konsumafgrøder – en større sikkerhed for god kvalitet. Risikoen for svampe i kernerne er alt andet lige større, jo senere vi høster,” påpeger Jesper Fog-Petersen.

Formål med samdyrkning

Samdyrkning af økologisk vinterbælgsæd og vintersæd forventes at have effekt på en lang række parametre:

  • Øge udbyttet i ærter og hestebønner
  • Tidlig høst og bedre kvalitet
  • Bedre klimasikring
  • Bedre overvintring ved samdyrkning
  • Mere fugt i jorden ved blomstring
  • Mindre fremspiring af ukrudt og bedre ukrudtsdækning
  • Færre bedebladlus i hestebønne
  • Mindre sygdomstryk
  • Øget produktion af kvælstof i sædskiftet
  • Mere protein i kornet
  • Tidlig afgrøde til evt. ensilering


Flere artikler fra samme sektion

Landmand advarer om risikoen ved at eje

LandboUngdom og Økologisk Landsforening samarbejder om inspirationsaftener, hvor medlemmer af LandboUngdom kan møde etablerede landmænd og blive inspireret til selv at starte en produktion.

02-07-2020 5 minutter Uddannelse,   Generationsskifte

Økologisk uddannelse er på konventionelle præmisser

På Kalø Økologisk Landbrugsskole er arbejdet med uddannelsesbekendtgørelsen for landbrugsskoler en daglig udfordring.

02-07-2020 3 minutter Uddannelse

Virus tvang til anderledes tænkning, da skovlandbrug skulle fremvises

I denne tid skal der tænkes anderledes. Det blev der i den grad, da et netværksmøde om skovlandbrug med stor tilslutning blev lavet til et virtuelt møde mellem landmand og konsulenter og dem bag skærmene.

02-07-2020 4 minutter Skovlandbrug