Biologisk mangfoldighed i biodynamisk perspektiv

Af Klaus Loehr-Petersen, projektleder i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

Biodynamisk dyrkning ligner på de fleste områder økologisk, men der er forskelle i både filosofi, principper, metoder og resultater. 

Filosofien kan man synes om eller ikke, metoderne kan være vanskelige at forstå med et almindeligt landbrugssyn, men resultaterne er klare: Det virker rigtigt godt. Faktisk en del bedre end økologisk og konventionel på den biologiske mangfoldighed i jorden og de positive følger: mere liv, mere muld, bedre struktur, mindre metan og mindre lattergas. Det viser videnskabelige resultater af forsøg over 40 år i Schweiz med sammenligning mellem biodynamisk, økologisk og konventionel dyrkning.

Konklusion fra FiBL, det schweiziske forskningsinstitut for økologisk og biodynamisk forskning: DOK-forsøgenemed sammenligning mellem biodynamisk (D), økologisk (O), og konventionel (K), der har kørt siden 1978 i Schweiz, viser, at økologisk og især biodynamisk landbrugsjord har mere humus, er mere levende, er mere artsrig og producerer mindre drivhusgasser end konventionel.

I de økologiske og biodynamiske parceller i forsøget høstes gennemsnitligt ca. 20 pct. mindre på tværs af alle afgrøder. Udbytteforskelle mellem disse og konventionel har været stabile i løbet af forsøgets 40 år.

Desuden producerer biosystemerne afgrøderne med omkring 50 pct. mindre anvendelse af gødning og energi, hvilket gør dem mere effektive og bedre for miljøet.

Biologisk dyrkning (samlet betegnelse for økologisk og biodynamisk) fremmer i stigende grad mangfoldigheden af rodsymbiotiske svampe og gavnlige biller.

I økologisk dyrkede parceller blev der fundet i alt ca. 30 pct. flere jordorganismer og i de biodynamiske dyrkede parceller 60 pct. flere end i de konventionelle parceller. Biologiske jorde i DOK-forsøget indeholder op til 4.000 kg mere kulstof (humus) pr. ha og er op til 60 pct. mere aktive.

Landbrug er ikke kun påvirket af klimaændringer, men er også årsagen til klimaændringer. Målingerne ved DOK har vist, at de økologiske parceller giver 39 pct. lavere og de biodynamiske parceller 56 pct. lavere klimapåvirkning af drivhusgasserne CO₂ , CH₄ (metan) og N₂O (lattergas) end de konventionelt dyrkede parceller (Fra forskningscenter FiBL i Schweiz, 2019).

Spørgsmålet var tidligere ofte, om biodynamisk dyrkning virker eller bare er en lidt mærkelig form for økologi. Nu er spørgsmålet mere, hvorfor det virker så godt. Dels på jordens processer og frugtbarhed, dels på kvaliteten af fødevarerne inkl. vine. Det biodynamiske svar er, at kvaliteten kommer af helheden, ikke af enkelt eller få metoder eller midler.

Filosofien, som vi i det biodynamiske jordbrug er inspireret af, er et helhedssyn på de levende organismers samspil med hinanden og naturens rytmer. 

Principperne omfatter blandt andet, at man ser et jordbrug som en levende organisme, hvor en høj grad af mangfoldighed af mikroorganismer, planter, dyr, natur og mennesker er vigtig for organismens sunde funktion. 

Til at styrke dette samspil anvender vi nogle såkaldte præparater, der er lavet af urter, gødning og kiselpulver på sådan måde, at de virker aktiverende og regulerende på jordens frugtbarhed og afgrødernes sundhed og robusthed. Desuden er kompostering et centralt ’værktøj’ til at styrke bedriftens frugtbarhed. 

Biodynamikere har holdt ’kompostfanen’ højt i de mange årtier, hvor andre mente, det var spild af tid og næringsstoffer. Det har heldigvis ændret sig – kompost er i dag bredt anerkendt som et væsentligt middel til at skabe balance og sundhed i jorden. 

De biodynamiske præparater bruges dels som tilsætning til gødning og kompost (få gram pr. ton), dels udrørt i vand og sprøjtet ud på jorden og afgrøderne på bestemte tidspunkter i afgrødernes udviklingsforløb. Mængderne er små (for eksempel 5 g kiselpræparat i 20 liter vand til 1 ha), men virkningerne er ofte markante.

Siden Rudolf Steiner for næsten 100 år sidenbeskrev de principper og sammenhænge, det biodynamiske jordbrug bygger på, har man udviklet de biodynamiske metoder på baggrund af studier, forsøg og forskning. Det gælder både de forskellige præparater og deres anvendelse, og hvordan man kan forme en bedrift til at rumme en stor mangfoldighed (modsat specialisering) af alt fra mikroorganismer over husdyr til sociale og kulturelle aktiviteter. 

Lidt højtideligt kan man sige, at livskvaliteten for gårdens jord, planter, dyr og mennesker – og aftagere af fødevarerne - hænger sammen med, hvor levende og harmonisk landmanden m/k formår at udvikle sin gård-organismen. I den sammenhæng er den biologiske mangfoldighed en afgørende faktor. Det har været et centralt princip i biodynamisk dyrkning i små 100 år.

 Dansk oversættelse af rapport fra forsøgets første 21 år kan læses her.