Annonce

Annonce

Den biologiske mangfoldighed af dyr og planter i jordbruget er i katastrofal tilbagegang.

Danmark passer bedre på cirkuselefanter end på vores egne truede dyr og planter

DEBAT: Danmark bruger alt for få midler til at beskytte truede planter og husdyr - et arbejde som vi ellers er internationalt forpligtet til.

Af: Louise Windfeldt, hortonom, fagjournalist og ph.d., på vegne af Danske Arkegårde, Foreningen Frøsamlerne, Foreningen Gamle Danske Husdyrracer og Danske Husdyr


I denne uge blev det endeligt besluttet, at fire pensionerede cirkuselefanter kommer til Knuthenborg Safaripark. Det betaler staten 11 mio. kr. for. 

Der er ikke noget galt i, at elefanterne får et godt otium, men til sammenligning har regeringen i årets finanslov afsat 4,2 mio. kr. til at beskytte Danmarks samlede bestand af bevaringsværdige husdyr og kulturplanter. Det vil sige alt fra danske sorter af korn, frugt og grøntsager til den røde danske malkeko, det jyske kvæg, den sortbrogede landracegris og gamle danske landhøns med flere.

Det er vel at mærke dyr og planter, som er truede, og som vi er internationalt forpligtede til at tage vare på i Danmark. De har ikke blot betydning for vores kulturhistorie. Deres forskelligartede og mangesidige genpuljer udgør grundlaget for de kulturplanter og husdyr, vi i dag er afhængige af. Men de er samtidig vores forsikring for at kunne udvikle, avle og forædle landbruget i en fremtid præget af klima- og miljøforandringer.

Jordbrugets biodiversitet i katastrofal tilbagegang

De 4,2 mio. kr., som staten har sat af til at tage sig af hele dette område er en beskæring af rammen med 30 pct. i forhold til finansloven for 2018, hvor der var afsat 6,7 mio. kr. Den voldsomme beskæring blev altså allerede vedtaget på sidste års finanslov – samtidig med at man afsatte midler til at pensionere de fire cirkuselefanter.

Det er på tide, at Danmark vågner op og bevilger tilstrækkelige midler til området.

Det sker på et tidspunkt, hvor den biologiske mangfoldighed af dyr og planter i jordbruget er i katastrofal tilbagegang. Dette understreges af Nordens Genbank, NordGen, og af førende forskere og planteforædlingsvirksomheder i Norden. På samme måde konkluderer Bernt Guldbrandtsen, lektor i genetik ved Aarhus Universitets Institut for Molekylærbiologi og Genetik, at tilbagegangen af genetisk diversitet i de gamle husdyrracer er alarmerende for fremtidig avl:

“Når racer uddør, mister vi genetisk materiale, som vi kan få brug for i fremtiden til at løse nye udfordringer såsom klima og miljø,” siger han.

Hvis vi ikke sikrer, at genpuljerne hos de overleverede dyre- og plantegenetiske ressourcer gives videre af vores generation i bedre stand end den, vi har modtaget dem i, vil vi langsomt underminere hele jordbrugssektorens mulighed for at agere i en fremtid præget af ændret klima og nye dyrkningsforhold.

Derfor mener vi, det er på tide, at Danmark vågner op og bevilger tilstrækkelige midler til området.

Der er brug for længerevarende samfundsmæssige investeringer, der ændrer rammevilkårene for en bæredygtig brug og bevaring. Samtidig vil det kunne give fremdrift på en lignende måde, som det er sket inden for økologien. På baggrund af en statslig investering på 20 mio. kr. på finansloven i 1987 og etableringen af Det Økologiske Fødevareråd samme år har feltet udviklet sig til i 2018 at stå for et samlet salg af økologiske fødevarer på 15,8 mia. kr.

De samfundsmæssige investeringer i dette område er derved kommet mangefold tilbage.

Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.

Flere artikler fra samme sektion

Lad os dele vores erfaringer, før ilden brænder ud

DEBAT: Vi håber og tror stadigvæk på, at historien om Samsø Slagtehus kan ende som en af de positive historier om et lokalt initiativ, der lykkes.

16-12-2019 4 minutter Debat

Mens vi venter på finansloven

LEDER: På så mange andre områder i samfundet, har vi et princip om, at ”det er den, der forurener, som betaler”. Man kan spørge sig selv, hvorfor det princip ikke er gældende i forhold til vores fødevareproduktion.

31-10-2019 4 minutter Leder

Frilands direktør stopper

Henrik Biilmann har valgt at opsige sin stilling efter syv år hos Friland A/S.

22-10-2019 2 minutter Svineproduktion