Annonce

Annonce

En blå traktor er ved at pløje marken

Man skal huske på plovens effektivitet til at nedmulde store mængder efterafgrøder og i samme forbindelse etablere et optimalt såbed, mener Eskil Romme. Foto: Colourbox

Er ploven uberettiget udskældt?

DEBAT: Der mangler en nøgtern vurdering af, hvad pløjning egentlig kan og kræver, sammenlignet med andre teknikker som anvendes i stedet for ploven.

Af: Eskil Romme, økolog, Halkær

Efter deltagelse i Jordens Dag arrangementet på Dalum Landbrugsskole fik jeg efterfølgende nogle tanker om jordfrugtbarhed, kulstofindlejring og de anvendte teknikker, og når jeg prøver at konkludere i forhold til mit landbrug og mine erfaringer, er der nogle ting jeg støder på:

1) Sabine Ravnskovs oplæg om Myccorhiza understregede, at organisk materiale er afgørende vigtigt for svampene, og dermed går det jo godt i tråd med det, som vi økologer generelt har haft og nu fremover skal inddrage i vores praksis.

2) Ilsø’s oplæg var spændende, men lige hvad regnormesammenligningen gælder (han nævnte en faktor 10 til fordel for No Till), så var det jo ikke helt retvisende, idet pågældende ejendom med pløjning tilsyneladende aldrig havde nedmuldet halm (sådan som jeg hørte det). Jeg har altid pløjet og altid haft regnorme og måger.

3) Jeg har dels fra hæftet om ”Reduceret Jordbehandling i Økologien” dels fra egen og erfa-gruppe-kollegaers erfaring en oplevelse af, at ”ploven” i en del sammenhænge bliver underkendt og noget negativt vurderet. Jeg synes i den forbindelse, at man skal huske på plovens effektivitet til at nedmulde store mængder (ønskede) efterafgrøder og i samme forbindelse etablere et optimalt såbed.

Jeg synes, at der mangler en nøgtern vurdering af, hvad pløjning egentlig kan og kræver, set i sammenhæng med hvad andre teknikker, som anvendes i stedet for ploven, kræver til sammenligning med pløjning (både hvad energi og tid angår).

Der er flere fokuspunkter i forbindelse med pløjning, f.eks.: Et pløjningsbaseret såbed er udover at være optimalt for hovedafgrødeetablering samtidig optimalt for efterafgrødeetablering som undersået (ved stor mængde organisk materiale i jordoverfladen ved forårs-undersåning vil en småfrøet efterafgrøde være svær at etablere)

4) Man kunne efterlyse en overvejelse af, hvorledes Sabine Ravnskovs oplysninger om svampenes afhængighed af organisk materiale sammenholdt med pløjningens ”negative” indvirkning på svampene samlet set spiller sammen. Altså kan tilgang af organisk materiale opveje pløjning?

5) Efter en samtale med Esben Øster Mortensen (ph.d., ansat på Foulum) blev jeg gjort opmærksom på, at Myccorhiza’er er stærkest til vedligehold af kulstof, i modsætning til bakterier som efter sigende skulle være mere dynamiske og ikke så pløjningsfølsomme i en kulstofindlejringsproces.

6) Efter at have læst om CarbonFarm 1 og 2 støder jeg på et lidt underligt fænomen, nemlig det at forsøgsopsætningen i CarbonFarm 2 har ”Behandling 1” opsat med pløjning og ingen eller få efterafgrøder! Jeg tænker jo så flg.: Hvad nu hvis man med pløjning og maksimal brug af efterafgrøder (som i øvrigt er nemmere at etablere i forbindelse med pløjning) opnår en ligeså god kulstofindlejring som under behandling 1), 2) og 3)?

Jeg ved jo godt, at vi her har at gøre med en trend lige nu hvad angår reduceret jordbehandling, men vi skal jo huske på, at langt hovedparten af økologerne stadig pløjer og ikke har planer om at droppe ploven, og set i den sammenhæng ville det være temmelig interessant at se en sammenligning indenfor begrebet Carbonfarm, hvor ploven har sin naturlige og realistiske plads.

Der bliver i vidt omfang fræset og harvet m.m. for at muliggøre kernernes spiring - jeg tror, det ofte sker med lige så stor indsats maskinelt og energimæssigt som en pløjning – så hvis nu det lille indgreb med vending af mulden ikke rigtig betyder det helt store, så er man måske kommet ud på et vildspor?

Flere artikler fra samme sektion

Fire landbrug har fået et hav af nye træer denne vinter

KRONIK: Hvordan skal skovlandbrug strikkes sammen for at give de optimale og ønskede effekter, og hvad er markedspotentialet for produkterne? Det undersøger projektet 'Robust' i disse år.

24-01-2022 3 minutter Kronik,   Skovlandbrug

Thises næstformand stiller op som ØL-formand

GENERALFORSAMLING 2022: Et tredje medlem af Økologisk Landsforening har nu meldt sig som formandskandidat forud for foreningens generalforsamling.

24-01-2022 3 minutter Generalforsamling 2022

Nu skal der flere økologiske ingredienser i danske brød

Danske bagerier har gennem flere år klaget over mulighederne for at anprise brugen af økologiske ingredienser i brød. Nu forsøger Økologisk Landsforening sammen med dagligvarehandlen og bagerbranchen at lægge pres på myndighederne for at få lempet reglerne.

24-01-2022 7 minutter Bageri,   Mærkning