Annonce

Annonce

En traktor kører hen over en mark og sprøjter den med pesticider

Tiden er moden til at skabe nye typer af samarbejder, hvor vi samler kræfterne og støtter dem, der vil omlægge fra konventionelt landbrug til et økologisk og bæredygtigt landbrug, mener skribenten. Foto: Colourbox

Fart på miljøomlægningen i landbruget til gavn for forbruger og klimaet

DEBAT: Landbruget skal omlægges til at være mere klimavenligt og pesticidfrit. Men tænkningen i systemet er stadig domineret af det konventionelle landbrug.

Af: Martin Nordstjerne Rasmussen, folketingskandidat for Sjællands Storkreds, partiet Klaus Riskær Pedersen

Mange unge ønsker et bedre klima og en mere miljørigtig måde at dyrke jorden på og starte eget økobrug, men hele tænkningen i systemet er domineret af det konventionelle landbrug.

Det skal der laves om på. Derfor skal der fokuseres på fødevarer af høj kvalitet. At få forbrugerne til at vælge produkter, som er produceret så lokalt som muligt, minimere transport af fødevarer over lange distancer, men afsættes lokalt, hvorved vi minimerer udslip af fossile brændstoffer og sænker CO2-udledningen.

Mange små landbrug er igang og har allerede små øko-producenter i lokalområderne. Denne holdningsændring og nye indstilling til omlægningen undgår maskiner og giftstoffer som pesticider, der forurener drikkevand og udleder meget mere CO2 for at producere.

De traditionelle brug skal omlægge deres forhold i tråd med både klima og miljø i stedet for automatisk at løfte paraderne. Tiden er moden til at skabe nye typer af samarbejder, hvor vi samler kræfterne og støtter dem, der vil omlægge fra konventionelt landbrug til et økologisk og bæredygtigt landbrug. 

Der skal mere til på klimafronten

Vi har mulighederne for at sætte ind imod klimaændringerne. Selv om vi alle har et ansvar, er det nødvendigt med både nationale og internationale aftaler for at løse klimakrisen på kort sigt. Vi har dog mulighederne for at sætte effektivt ind imod klimaændringerne. På det årlige COP-møde, hvor det seneste var i Katowice i Polen i december, var der især tre emner på den store dagsorden: Paris-aftalens regler, Paris-aftalens ambitionsniveau og Paris-aftalens finansiering. Fordi Paris-aftalen står helt centralt i det klimatiske løsningskompleks.

Paris-aftalens ambitionsniveau: Alle ved, at de reduktionsmål, der er indeholdt i Paris-aftalen, ikke er nok. De vil give en temperaturstigning på mellem 3,0 og 3,5 grader. Så der skal mere til, hvorfor der var stor forventning til rapporten fra FN’s klimapanel – IPCC – om 1,5 graders-målet. Denne rapport, der kom i begyndelsen af oktober, var meget klar: Verden skal reducere udslippet af drivhusgasser med næsten 50 pct. i løbet af de næste 12 år. Men under COP2 skabte en alliance mellem USA, Rusland, Saudi-Arabien og Kuwait usikkerhed om, hvor meget rapporten skulle betyde. De fire lande ville ikke have, at IPCC’s beregninger skulle indgå i COP24-beslutningen. Så landene kunne bruge rapporten, hvis de havde lyst. Det vil så i år vise sig, i hvor høj grad, det bliver tilfældet. I vores eget land har vi en opfattelse af, at vi er meget klimabevidste og grønne.

Vi skal være forgangsland og have den grønne førertrøje på. Med vilje og handlekraft kan vi gøre vores og være grønne – hvis vi vil.

Derfor vil vi skabe en CO2-omlægning af landbruget, ej flere hensigtserklæringer - det skal starte nu.

Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.

Flere artikler fra samme sektion

Replik til Fie Graugaard: Arealeffektiv fødevareproduktion gavner klima, miljø og natur

DEBAT: Det er ikke korrekt, når Fie Graugaard hævder, at arealeffektiv produktion ifølge Concito kun kan opnås med brug af pesticider. Der er selvfølgelig flere veje hertil, ikke mindst en kostomlægning til mere planterig kost.

24-04-2024 4 minutter Debat,   Klima,   Pesticider

Danmarks "grønne" tænketank Concito har skiftet farve

Den grønne tænketank Concito er nu blevet til Danmarks sorte tænketank, når den argumenterer for, at pesticider er nødvendige også i fremtidens landbrug. Men muldlaget i jorden udpines, hver gang der sprøjtes imod svampe, uønskede planter og insekter.

19-04-2024 5 minutter Debat,   Pesticider,   Klima

Vi skal finde de gamle dyder frem igen

LEDER: Der er efterhånden en bred enighed i samfundet om, at vi skal spise en langt mere plantebaseret kost. Vi, der har været længe i gamet, kan jo huske tilbage på en barndom, hvor kødet var en luksusvare.

05-04-2024 4 minutter Leder,   Økologisk Landsforening