Annonce

Annonce

En grafik, der viser forbrugernes vurdering af seks bæredygtighedsmål i forbindelse med ØkologiLøft

Tabellen viser forbrugernes vurdering af, hvor vigtige de enkelte mål er ift. den overordnede idé med 'ØkologiLøft'. Forbrugerne anser først og fremmest øget dyrevelfærd og lav klimapåvirkning som vigtige bæredygtighedsmål, tæt forfulgt af rig natur og nulspild. Dette er de fire mest vigtige elementer at se på i relation til at gøre økologien mere bæredygtig. Relativt mindre er socialt ansvar og mere liv i landdistrikterne. Især sidstnævnte finder forbrugerne ikke vigtige i regi af ØkologiLØFT. Grafik: Epinion

Forandring fryder

LEDER: Med 'ØkologiLøft' har vi arbejdet målrettet på at finde en løsning, og skal vi undgå at blive løbet over ende både af andres initiativer og af deres massive kommunikation, så skal vi finde vejen til at bringe os selv endnu bedre i spil.

De mange forskellige dagsordener, som vi har arbejdet for i årevis, hvor væsentlige de end er, må ikke stå i vejen for en visionær politisk profilering af det signal, vælgerne sendte under folketingsvalget med al ønskelig tydelighed, nemlig klimaet.

Selvom valgkampen er slut, er der ikke fred i det bagland, som kæmper om sandheden og retten til fremtiden. Vi står som økologer med mærkesager, der efter vores bedste evne og med det regelgrundlag, vi bygger på, skal svare både på klimaet og på alle vores andre klare mål. Vi har i årevis også kæmpet for at få klimaet højere op på dagsordenen både i egne rækker men ikke mindst i forhold til den helt afgørende faktor nemlig EU.

Det er EU, der sætter rammerne for økologien, men med den nyligt reviderede økologi-forordning er der ikke et ord om klima. 

Det er også EU, der med sit gigantiske budget for den fælles landbrugspolitik har den afgørende indflydelse på, hvordan landbruget udvikler sig. Landbrugspolitikken er til genforhandling, og med det nye parlament og den nye kommission kan meget ske. Men når det kommer til stykket, er det ministerrådets regeringschefer, der sætter trumf på. Og med det netop overståede ministermøde, der endte med, at Polen bremsede for en overordnet klimaaftale, er det vanskeligt at forestille sig markante forandringer i retning af en ny kurs med et grønt, klimavenligt landbrug.

Klimaet er også en vanskelig opgave, som indebærer en risiko for at nytænkning rammer skævt. Det kræver en begavet måde at finde løsninger på, der både sikrer opbakning i landbruget, erhvervet og blandt forbrugerne, og sikrer at der tages konkrete skridt til at reducere landbrugets CO2 belastning. Men klimaet venter ikke.

Og markedet vil klimaet. Med vores erfaringer fra årtiers arbejde med at udvikle forbrugernes loyalitet og efterspørgsel efter økologi, er der håb. Men vi skal løfte opgaven selv, fordi vi ikke har hverken en fælles europæisk eller en dansk øko-regulering, som gør det entydigt, hvad det betyder for den økologiske produktion og som forbruger. 

Tværtimod oplever vi lige nu en intensiveret indsats, hvor kritikerne taler økologien ned som en mangelfuld klimaløsning. Det er en bitter mandel, både fordi vi har arbejdet så intenst i mere end ti år på at løfte på klima, fordi den centrale dokumentation viser, at økologien klimamæssigt er bedre pr. areal og på linje med det konventionelle pr. kilo, og fordi hele økologiens væsen er en udviklingsdagsorden og ikke en endegyldig “sådan er økologien”.

Men ingen skal da tvinge os til at sluge mandlen. Nej, der er med andre ord ingen vej uden om, at vi skal finde vejen til i praksis at løfte på klima uden at gå på kompromis med alle vores andre væsentlige mål. Samtidig skal vi finde den vej, der skal gøre det muligt at få betaling for indsatsen. 

Vi kan ikke hvile på nogen laurbær, når verden er så foranderlig en størrelse.

Med ‘ØkologiLøft’ har vi arbejdet målrettet på at finde en løsning, og skal vi undgå at blive løbet over ende både af andres initiativer og af deres massive kommunikation, så skal vi finde vejen til at bringe os selv endnu bedre i spil.

Vi skal være i front med vores helhedssyn og på alle de områder, vi står for, uanset om det handler om at sikre rent drikkevand og havvand, om at fremme biodiversiteten, om at sikre husdyrenes velfærd, om at tænke i kredsløb og genanvendelse af biomasse, og om at forebygge med sund mad, som også tager højde for mere grønt og mindre spild og dermed klima. 

Ø-mærket og det økologiske spisemærke rummer en del, men ikke det hele. Vi skal samle op, og vi skal videre. Vi skal møde forbrugerne og det marked, som gerne vil klimaløsninger.

Vi kan ikke hvile på nogen laurbær, når verden er så foranderlig en størrelse. En stor opgave ligger foran os. Forandring fryder!

Flere artikler fra samme sektion

Mens vi venter på finansloven

LEDER: På så mange andre områder i samfundet, har vi et princip om, at ”det er den, der forurener, som betaler”. Man kan spørge sig selv, hvorfor det princip ikke er gældende i forhold til vores fødevareproduktion.

31-10-2019 4 minutter Leder

Frilands direktør stopper

Henrik Biilmann har valgt at opsige sin stilling efter syv år hos Friland A/S.

22-10-2019 2 minutter Svineproduktion

Økolog ser ind i fremtiden: »Vi har aldrig set så mange storke. Der er storke overalt«

PODCAST: I den nye episode af 'Derfor blev jeg økolog' ser Kim Qvist, direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, 10 år ind i fremtiden. Lyt med her.

14-10-2019 2 minutter Podcast