Annonce

Tre køer går på en græsmark nær en skov

Nordjyllands Landbrugsskole har som den første danske landbrugsskole startet et linjefag på 2. hovedforløb af uddannelsen, hvor eleverne kan vælge naturpleje. Foto: Colourbox

Fremtidens landmænd er naturforvaltere

NATURKLUMMEN: Danmark er langt bagefter med at opfylde målene om mere biodiversitet. Fremtidens landmænd kan være dem, der viser vejen.

Af: Julie Rohde, naturkonsulent i Økologisk Landsforening

Da sidste år gik på hæld mødtes ministre og grønne organisationer fra hele verden til COP 14, den internationale konference for beskyttelse af biodiversitet, for at arbejde på at en aftale, som skal bremse det massive tab af biodiversitet, som verden har oplevet igennem de seneste 100 og i særdeleshed de seneste 40 år. 

Det er 14. gang, at COP’en afholdes med målet om at bevare den biologiske mangfoldighed, dens bæredygtige brug og lige fordeling af dens goder. Men det er en kamp mod uret, og en kamp, som ikke ser ud til at blive vundet, hvis ikke der sker væsentlige ændringer i den måde, vi forvalter kloden på.

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med naturprojekter hos Økologisk Landsforening.

I 2010 vedtog 193 lande, heriblandt Danmark, de 20 såkaldte Aichi-mål, som blandt andet handler om at beskytte truede arter, stoppe ødelæggelsen af sårbar natur og skabe bæredygtigt landbrug.

Ambitionerne var fra dansk regerings side også ret skrabede og rakte umiddelbart ikke længere end de forpligtelser vi i forvejen har på EU-niveau.

— Julie Rohde

Det var nogle gode og ambitiøse mål, som tidligere miljøminister Esben Lunde Larsen dog allerede i april 2017 meddelte, at Danmark opgav at opfylde. Han mente, at målene var urealistiske, og desuden påpegede han, at der heller ikke var nogen andre lande, der ville nå det. 

Men ambitionerne var fra dansk regerings side også ret skrabede og rakte umiddelbart ikke længere, end de forpligtelser vi i forvejen har på EU-niveau. Det var ærgerligt, for Danmark har et potentiale til at gå forrest for det sunde samspil mellem naturen og landbruget, og den unge generation af landmænd er måske dem, der skal vise vejen. 

Nordjyllands Landbrugsskole har som den første danske landbrugsskole startet et linjefag på 2. hovedforløb af uddannelsen, hvor eleverne kan vælge naturpleje. Undervisningen består af emner som foderproduktion, adfærd, dyrevelfærd og etik, og de studerende får kendskab til de forskellige naturtyper og til, hvordan de beskyttes og plejes.

Initiativet til uddannelsen er kommet i kølvandet på det store EU-projekt om landmanden som naturforvalter, som Naturstyrelsen og Landbrugsstyrelsen i samarbejde med otte kommuner i Himmerland søsatte i 2018. 

Kim Qvist er direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, og han mener, at den næste generation af landmænd vil komme til at beskæftige sig med naturen i langt højere grad end sine forgængere. At de simpelthen er nødt til at forholde og engagere sig i naturen. 

"Landbruget vil formentlig i højere grad i fremtiden blive betalt for samfundsgoder frem for ren produktion. Der vil blive prioriteret midler til natur og vildtpleje, og det skal landmanden således tænke ind i den daglige drift, og lave planer for, hvordan han eller hun leverer gode resultater på natursiden. Samtidig får vi forbrugere, som vil have en merværdi koblet på deres indkøb, og på den baggrund aktivt opsøger landmænd for en helhedsoplevelse. Det inkluderer oplevelser i naturen. En bedrift kan således anvende naturen og naturtiltag til konkret markedsføring. Næste generation er simpelthen nødt til at forholde sig til det faktum, og tænke naturen ind som et parameter i bedriftens økonomi," siger Kim Qvist. 

Landbrug og natur er hinandens forudsætninger, og der har faktisk været et godt samspil mellem de to i mange tusinde år. Så har vi bare lige haft 75 år med pesticider og kunstgødning, men nu skal vi tilbage til en fødevareproduktion, der er i pagt med naturen.

— Kim Qvist, tidligere forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole

Som tidligere forstander for Kalø Økologisk Landbrugsskole mener Kim Qvist, at den unge generation af landmænd har potentialet til at tage opgaven med naturforvaltning på sig: 

"Interessen for natur er blandt landbrugseleverne forholdsvis stor, og den er klart stigende. Der er forholdsvis mange elever, som ikke blot er optagede af landbrugsproduktionen, men i særdeleshed hvorledes den kan gå i pagt med naturen og miljøet, herunder den klimamæssige indsats." 

Kim Qvist både håber og tror, at natur og landbrugsproduktion i fremtiden kommer til at gå hånd i hånd. 

"Landbrug og natur er hinandens forudsætninger, og der har faktisk været et godt samspil mellem de to i mange tusinde år. Så har vi bare lige haft 75 år med pesticider og kunstgødning, men nu skal vi tilbage til en fødevareproduktion, der er i pagt med naturen," siger Kim Qvist.

Flere artikler fra samme sektion

Vi ses til generalforsamlingen! Jo flere desto bedre

LEDER: Endnu en generalforsamling står for døren. Vi er en forening med en sund demokratisk historie, som skal plejes.

28-02-2019 3 minutter LederØkologisk Landsforening

Forbrugere er nødt til at betale en fair pris for landmændenes varer

DEBAT: Forbrugerne har store forventninger til landbrugets produkter i disse klimakrisetider, men det koster at producere klimaneutrale fødevarer.

24-01-2019 4 minutter DebatKlima & energi

Klimaneutral landmand er ny formand for Naturmælk

Jens Krogh, der har gjort sin bedrift klimaneutral, vil arbejde for at udbygge den positive udvikling på det sønderjyske mejeri, som efterlyser nye leverandører.

18-01-2019 2 minutter Mejeri