Annonce

Annonce

Annonce

Hvis vi er for træge, hvis ikke vi får skabt de nødvendige samarbejder og hvis ikke vi har foreningens styrke samlet – alle fire medlemsgrupper, risikerer vi, at andre mere agile og stærke organisationer overhaler os indenom med løsninger, der ligger langt væk fra økologien, skriver Per Kølster.

Gode drøftelser og grundig debat på dialogmøderne

DEBAT: ØL's generalforsamling er årets højdepunkt, og der er ikke noget, jeg hellere ville end at samles fysisk. Men med den fart, der er på grøn omstilling, har vi markant brug for at komme videre med foreningens udfordringer, mener Per Kølster.

Af: Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening

I den forgangne uge har Økologisk Landsforening holdt tre dialogmøder som optakt til, at vi på generalforsamlingen d. 5. marts skal stemme om ny demokratisk struktur. Det har været en fornøjelse at opleve, at rigtig mange har grebet den digitale mulighed for at drøfte og diskutere vedtægtsændringen til bunds, og at flere og en mere mangfoldig gruppe end under normale omstændigheder har deltaget og er kommet til orde i debatten, fordi det var nemt at passe ind i en travl kalender.

At inddrage flere interesser og få hele vores medlemsskare i spil er netop omdrejningspunktet for forslaget om ny demokratisk struktur. Men lad mig uddybe, hvorfor vi skal forny strukturen, som også flere deltagere på dialogmøderne spurgte nysgerrigt ind til.

Formålet med en forandret demokratisk struktur er først og fremmest at sikre, at alle foreningens medlemmer har et forum, hvor de kan komme til orde, sætte retning og oplever, at deres og økologiens interesser bliver varetaget. Det er det, et kommende repræsentantskab med 29 medlemmer fra alle medlemsgrupper kan. Det skal være foreningens øverste ledende organ og kommer til at spille en vigtig rolle i forhold til at ruste bestyrelsen og arbejde med strategi, udvikling og politiske målsætninger, der omfatter alle gruppers interesser og i højere grad end nu skaber sammenhæng mellem alle medlemsgrupper.

Bestyrelsen udpeges af repræsentantskabet, og der vil være et tæt samarbejde mellem de to organer, så vi sikrer, at foreningen arbejder for alle medlemmer. Derudover har Økologisk Landsforening med sine aktiviteter og sin omfattende økonomi udviklet sig til at kunne sammenlignes med en mellemstor virksomhed, hvilket stiller andre og nye krav til bestyrelsens kompetencer, så den kan agere sikkert i en professionaliseret verden.

Økologiens momentum

Vores generalforsamling er årets højdepunkt, og der er ikke noget, jeg hellere ville end at samles fysisk. Det er noget ganske særligt. Derfor forstår jeg umiddelbart dem, der ønsker beslutningen udsat. I så fald er vi ikke alene på grund af corona-usikkerhed, men også af økonomiske og praktiske årsager et år ude i fremtiden.

Med den fart, der er på grøn omstilling, klimaindsatser og tilrettelæggelsen af et fremtidigt fødevaresystem både nationalt og internationalt, har vi markant brug for at komme videre med foreningens udfordringer både det politiske, de organisatoriske og de økonomiske. Vi misbruger vores tid, hvis vi skal starte forfra, og det vil være på bekostning af alt det arbejde, som skal føre foreningen og økologien ind i en tid, hvor der aldrig har været så meget brug for vores budskaber, løsninger og indsatser som nu.

Økologiens momentum er lige nu. Det er nu, foreningens politiske apparat har ørenlyd i EU-Kommissionen, det er nu vi strategisk og økonomisk har muligheden for at få indflydelse, og det er i disse måneder, at vi skal vise, at det, vi startede for 40 år siden, er en del af løsningen på nutidens udfordringer.

Hvis vi er for træge, hvis ikke vi får skabt de nødvendige samarbejder og hvis ikke vi har foreningens styrke samlet – alle fire medlemsgrupper, risikerer vi, at andre mere agile og stærke organisationer overhaler os indenom med løsninger, der ligger langt væk fra økologien – det vi alle brænder for.

Så jo, vi kan da udskyde og sidde på hænderne. Men hvorfor? Vi får nok aldrig mere tid og bedre mulighed for at diskutere strukturforslaget end lige nu. Jeg husker ikke, at vi tidligere har brugt 3 x 1,5 timer på forud at drøfte en vedtægtsændring. Og det er min klare fornemmelse, at vi i år får flere deltagere til generalforsamlingen end tidligere – netop fordi en bredere skare af alle os, der ønsker økologien som en løsning, har mulighed for at deltage. Det er positivt.

Folkevalgtes input

Jeg hæftede mig også ved, at enkelte deltagere på dialogmøderne følte, at de ikke var blevet hørt i spørgsmålet om ny struktur. Strukturen har været drøftet åbent i foreningen gennem de seneste fire år, mens den konkrete proces blev sat i gang for to år siden, da vi vedtog foreningens strategi. Forud for sidste års generalforsamling informerede vi ligeledes om, at vi gik i gang med at udarbejde det konkrete forslag, og at vi i 2021 ville sende ny struktur til afstemning.

Bestyrelsen har i den sidste fase af processen grundigt rådført sig med alle folkevalgte i fagudvalgene, der har fungeret som medlemmernes repræsentanter. Deres konstruktive input har bidraget væsentligt til vedtægtsforslaget, som det ser ud i dag. Vi har et repræsentativt demokrati med en bestyrelse og en række udvalg, som på medlemmernes vegne skaber grundlaget for, at alle medlemmer på et oplyst grundlag kan tage stilling

Inspireret af den meget interessante debat på de tre forudgående dialogmøder inviterer vi til at deltage på endnu et møde der afholdes d 23/2, kl. 16.30. Her kan du udfordre og forhåbentlig blive klogere på forslaget og i det hele taget give dit besyv med.

Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.

Flere artikler fra samme sektion

Grøntsager dyrket med plantebaseret gødning – det virker!

KRONIK: Resultater fra de tre første år i DoubleCropsædskiftet viser, at vi kan producere grøntsager gødsket alene med plantebaserede gødninger uden at gå på kompromis med jordens frugtbarhed – bæredygtig intensivering i praksis.

04-03-2021 4 minutter Kronik,   Forskning,   frugt-baer-groent,   Grøntsagsproduktion

Nøglen til succes: Start med de nemme og hurtige afgrøder

Jes Hjort-Malmberg var nødt til lynhurtig at spore sig ind på, hvilke afgrøder han skulle dyrke, da han droppede jobbet som assurandør for at forfølge drømmen om at leve af et økologisk gartneri på kun 800 kvm

03-03-2021 9 minutter Serie: Økotopen

Samdyrkning af spidskål og hestebønner – et godt match

Et forsøg med samdyrkning i rækker af spidskål og hestebønner har vist gode takter, når det gælder næringsstofudnyttelse og samlet udbytte. Friske hestebønner dyrket som grønsag har potentiale til at blive et højværdi-produkt. Hestebønne kan samtidig være gavnlig på flere måder i økologiske systemer. Det kræver dog, at udfordringer eksempelvis omkring høst løses

03-03-2021 3 minutter frugt-baer-groent,   Grøntsagsproduktion,   Forskning