Annonce

Annonce

Per Kølster står på et podie i debat med Lone Andersen fra L&F

Jordfordeling betalt af skatteyderne, GMO og sprøjtegift på markerne er ifølge Lone Andersen, formand i Dansk Familielandbrug og næstformand i Landbrug & Fødevarer, LF, løsningen på naturens krise. Det fortalte hun igen og igen på Naturmødet i Hirtshals. Per Kølster talte såvel på Naturmødet som her i lederen for Økologisk Landsforenings ambitioner om et landbrug uden kemi og med meget mere plads til naturen. Foto: Irene Brandt

Landmænd som klima- og naturhelte

Landbruget er endelig kommet lidt mere i fokus i valgkampen. Det handler om klima, om plads til naturen og om landbrugets og fødevareerhvervets vilkår og fremtid. Og landbruget står over for store forandringer for at kunne realisere målsætninger på alle områder. Det efterlader den enkelte med en usikkerhed om fremtiden, og jo mere kreative og visionære ideer, jo fjernere kan det virke fra dagligdagen og dermed som en trussel mod den enkeltes eksistens.

Som økologer skal vi danse en krævende linedans. Der er grænser for vores muligheder, fordi vi er en integreret del af et marked, som har en begrænset betalingsvillighed for vores løsninger, vores frivillige benspænd, vores kreativitet og vores idealisme. 

Hvor den enkelte kan tage små skridt, så kræver de store skridt samfundets opbakning. Vi er parate til at løfte den opgave, at vi som økologer kan og skal levere på den brede pallet af de udfordringer, som vi skal finde svar på, og som i øvrigt hænger så uløseligt sammen.

Vi høster meget anerkendelse for foreningens arbejde med klimaet, og at vi fremmer udvikling på de økologiske landbrug. Samtidig har vi spillet ud med en markant klimapolitik og en model for klimaregnskaber, der kan gøre landmanden til klimamedspiller, endda til helt! 

Efter flere år, hvor landbruget har skudt tanker om klimaregnskaber ned, er der ny åbenhed. Dialogen med politikere og foreningens kandidatundersøgelse medførte overskrifter som ’Bredt flertal ønsker klimaregnskaber i landbruget’. Det sker efter flere år, hvor politisk støtte til lignende forslag fra Klimarådet og Miljøøkonomisk Råd har været lunkne.

Og hvad med biodiversiteten og naturindholdet? Også her har vi, senest på Naturmødet i Hirtshals, taget kampen op og talt for en politik og et udviklingsarbejde, som kan øge naturindholdet i landbruget markant. 

Vi glæder os over den stigende konsensus om større arealer med uberørt natur. Men vi er tøvende overfor, hvordan det skal lykkes med at lægge jord til udtagningen. Og vi tilslutter os ikke den forudsætning, at udvidelsen skal gå hånd i hånd med en stærk intensivering på det resterende landbrugsareal med øget brug af netop den kemi, som er så tæt forbundet med vores problemer med drikkevand, vandmiljø og pesticider i mad. 

Det er ikke et landbrug, jeg som økolog kan stå inde for. Så det må ikke handle om enten-eller, når vi snakker uberørt natur og styrket naturindhold i landbrugslandskaber, men om både-og.

Vi har en stærk tro på at naturindholdet på vores landbrug kan øges markant, også med yderligere fordele for biodiversiteten og klimaet og vice versa. Og at det kan og skal være produktioner, som landmænd kan leve af.

Landmænd valfarter til vores markvandringer og seminarer om reduceret jordbehandling, skovlandbrug og naturindhold.

Biodiversitetskrisen handler lige så meget om at skabe løsninger med vores landbrugsarealer som helhed. Fortalere for intensiveret landbrug tror dog ikke på ’højnatur’ landbrug i fremtiden. Mange troede heller ikke på, at økologi kunne fungere i praksis og med økonomisk succes. 

Selv om vi varmt støtter mere uberørt natur og forslaget fra DN og L&F om, at staten skal investere i mere uberørt natur, så er vi stålsatte med vores ambitioner om et landbrug uden kemi og med meget mere plads til naturen. 

Som pragteksempel for netop denne form for landbrug, mener vi, at staten fortsat skal eksperimentere med og drive en udvikling for det naturforenelige landbrug som for eksempel på Livø.

Vi vil også naturligvis arbejde for udbredelse af ’De 8 naturråd for landbruget’ og ikke mindst for at omstille EU’s landbrugspolitik.

Det skal være fælles europæisk politik, at tilskud bruges til at betale for samfundsgoder, og at tilskudsgrundlaget forenkles til at være knyttet til bruttoarealet, så landmænd ikke straffes for at give mere plads til natur. Summen er, at det vil motivere til at tage langt større hensyn til naturindholdet i landbrugslandet og til at indføre effektfulde klimatiltag. 

Tiltag som tilsammen skal beskytte grundvand, biologisk mangfoldighed og reducere klimabelastningen markant. Og dermed tilskud til det vi kan og vil som økologer som helhed.

Og mens vi venter på EU og et nyt folketing og med det en ny regering, så må det være vores håb, at den kommende nationale politik understøtter det samme, og at politikken og dermed kravene til en omstilling i landbruget skærpes med økologien som en central del af løsningen. Det er fortsat vores mål, at såvel forbrug og som areal stiger til 30 pct. i 2030.

Tiden er kommet til, at kursen skal lægges om. Det er op til os at fastholde, at vi kan gå foran med gode eksempler i praksis med ØkologiLøft. Vi skal skabe politiske, økonomiske og praktiske løsninger og billeder på en fremtid, der kan komme hurtigere, end vi aner. Det er det, vi kan og vil med vores forening og vores fællesskab.

Flere artikler fra samme sektion

Mens vi venter på finansloven

LEDER: På så mange andre områder i samfundet, har vi et princip om, at ”det er den, der forurener, som betaler”. Man kan spørge sig selv, hvorfor det princip ikke er gældende i forhold til vores fødevareproduktion.

31-10-2019 4 minutter Leder

Frilands direktør stopper

Henrik Biilmann har valgt at opsige sin stilling efter syv år hos Friland A/S.

22-10-2019 2 minutter Svineproduktion

Økolog ser ind i fremtiden: »Vi har aldrig set så mange storke. Der er storke overalt«

PODCAST: I den nye episode af 'Derfor blev jeg økolog' ser Kim Qvist, direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, 10 år ind i fremtiden. Lyt med her.

14-10-2019 2 minutter Podcast