Annonce

Annonce

En dreng drikker vand af et glas

Det stigende antal pesticidfund i grundvandet skyldes, at man de seneste par år er begyndt at måle for nye midler, som man ikke tidligere har målt efter, men som viser sig at være særdeles udbredte Foto: Colourbox

Ny rapport: Flere fund af pesticidrester i grundvandet

Der findes flere pesticider i grundvandet end tidligere, viser en kommende rapport. Til gengæld er udledningen af kvælstof faldet, men det skyldes mindre regn, og mængden er stadig for høj.

Der findes flere fund af sprøjtemidler i det danske grundvand end tidligere. Det viser den kommende rapport fra Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (Novana), der overvåger vandmiljøets og naturens tilstand, oplyser Miljøstyrelsen.

Det stigende antal fund skyldes, at man de seneste par år er begyndt at måle for nye midler, som man ikke tidligere har målt efter, men som viser sig at være særdeles udbredte: Det drejer sig om stofferne DMS, DPC og MDPC, som alle stammer fra sprøjtemidler, der ikke længere må bruges i Danmark.

"Jeg er bekymret over, at der findes nye kemikalier og rester af sprøjtemidler så mange steder i vores grundvand. Der skal være tryghed om drikkevandet. Derfor har vi skruet op for kontrollen, og vi har fuld gang i en kortlægning af udfordringerne for vores drikkevand. Det er grundlaget for, at vi kan sætte målrettet ind for at beskytte vores drikkevand bedre," siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Der er påvist rester af sprøjtemidler i 51 pct. af drikkevandsboringerne, der blev undersøgt i 2020, og der er registreret en overskridelse af kravværdien på 0,1 mikrogram per liter i knap 15 pct. af de undersøgte boringer; ifølge GEUS er det især de to stoffer DMS (knap 33 pct.) og DPC (knap 26 pct.), der forekommer.

De høje fundprocenter i grundvandsovervågningsboringerne kan skyldes, at Miljøstyrelsens overvågningsprogram for 2020 overvejende er gennemført fra boringer, hvor der ofte tidligere er påvist rester af sprøjtemidler.

Faldende kvælstofudledning

Derudover viser rapportens foreløbige resultater af kvælstofudledningen et fald, der skyldes mindre regn end tidligere. I 2020 blev der udledt 51.000 ton kvælstof til de danske kystvande, når der korrigeres for nedbørsmængden. Udledningen i 2020 er dermed lavere end i 2019, hvor kvælstofudledningen blev opgjort til 67.000 ton. Kvælstofudledningen svinger generelt mellem årene, hvorfor der i fastsættelsen af kvælstofindsatsen anvendes gennemsnit over en periode. Overordnet set er kvælstofudledningen stadigvæk alt for stor, lyder det.

Novana-rapporterne udarbejdes af Aarhus Universitet, GEUS og Miljøstyrelsen og forventes at udkomme i deres endelig form i december.

Flere artikler fra samme sektion

Replik til Fie Graugaard: Arealeffektiv fødevareproduktion gavner klima, miljø og natur

DEBAT: Det er ikke korrekt, når Fie Graugaard hævder, at arealeffektiv produktion ifølge Concito kun kan opnås med brug af pesticider. Der er selvfølgelig flere veje hertil, ikke mindst en kostomlægning til mere planterig kost.

24-04-2024 4 minutter Debat,   Klima,   Pesticider

Danmarks "grønne" tænketank Concito har skiftet farve

Den grønne tænketank Concito er nu blevet til Danmarks sorte tænketank, når den argumenterer for, at pesticider er nødvendige også i fremtidens landbrug. Men muldlaget i jorden udpines, hver gang der sprøjtes imod svampe, uønskede planter og insekter.

19-04-2024 5 minutter Debat,   Pesticider,   Klima

Vi skal finde de gamle dyder frem igen

LEDER: Der er efterhånden en bred enighed i samfundet om, at vi skal spise en langt mere plantebaseret kost. Vi, der har været længe i gamet, kan jo huske tilbage på en barndom, hvor kødet var en luksusvare.

05-04-2024 4 minutter Leder,   Økologisk Landsforening