Annonce

Annonce

Partiet De Grønne ønsker et nyt landbrug i Danmark og har syv forslag til, hvordan man når i mål med dét. Arkivfoto

Nyt parti: Dansk landbrug er ikke bæredygtigt og bør gentænkes

DEBAT: Strukturen omkring store dele af dansk landbrug er bygget på et forældet industrielt produktionskoncept. Økologi er et langt skridt i den rigtige retning, men selv økologien indeholder faldgruber for klima og miljø.

Af: Jonas Holm, Formand for De Grønne, Danmarks Grønne Liberale Parti, Rasmus Skaar, landbrugspolitisk rådgiver og politikudvikler for De Grønne

Danske landmænd er blandt de dygtigste og mest effektive i verden. Desværre er strukturen omkring store dele af dansk landbrug bygget på et forældet industrielt produktionskoncept, som gør det danske landbrug til en af de mest miljø- og klimabelastende sektorer i Danmark. Derfor skal dansk landbrugspolitik gentænkes, så de mange gode kræfter inden for landbruget bliver en aktiv del af den grønne omstilling.

Økologi er et langt skridt i den rigtige retning. Men selv økologien, som reglerne ser ud i dag, indeholder faldgruber for klima og miljø. Det drejer sig i høj grad om intensiviteten i dyrkningen på de forkerte steder - særligt dræning af lavbundsarealerne, men også om store ensidige husdyrhold og behovet for input af konventionel husdyrgødning.

Den danske landbrugssektor står for over 20 pct. af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser. En meget stor andel af udledningerne kommer fra husdyrproduktion og den intensive opdyrkning af især kulstofrige lavbundsarealer. Dansk husdyrproduktion lægger beslag på et areal til foder, der er væsentligt større end det samlede danske landbrugsareal.

Gener med negative konsekvenser for landområder

Dræning og dyrkning af lavbundsarealer forøger behovet for oprensning af vandløb, som udover at forstyrre og ødelægge det naturlige dyre- og planteliv, også øger risikoen for oversvømmelser. Intensiv drift af store, ensartede marker reducerer agerlandets landskabelige værdier og biodiversiteten.

Industrielt dyrehold og intensiv markdrift medfører lokale støj-, møg- og lugtgener, som har negative konsekvenser for bosætning og turisme i landområder.

Endelig stiller befolkningen i stigende grad spørgsmålstegn ved, om vi, rent etisk, og over for vores efterkommere kan forsvare den måde vi opfeder, transporterer og slagter de flere hundrede millioner danske husdyr, der produceres hvert år.

De Grønne ønsker, at Danmark skal have et attraktivt og bæredygtigt landbrug, der producerer sunde højkvalitetsfødevarer til forbrugerne - uden at belaste klimaet og miljøet som i dag. Det skal være et ressourcemæssigt, klimamæssigt, miljømæssigt, økonomisk, dyreetisk og socialt bæredygtigt landbrug, der kan inspirere resten af verden.

Syv forslag

Dansk landbrug skal producere dét, som den danske naturressource kan bære og dansk landbrug bliver netto-nul udleder af klimagasser, bl.a. gennem opbygning af humus og tørv på lavbundsarealer samt en generelt højere kulstofpulje i dyrkningsjordene.

Konkret foreslår De Grønne følgende:

1) Afbureaukratisering henimod en bruttoarealmodel med mere gulerod fremfor pisk

Grundtilskuddet skal reduceres med et stigende tillæg efter økosystemtjenester og socioøkonomiske fordele såsom ekstensivering, økologi og reducerede klimagasudledninger. En større andel af landdistriktsmidlerne skal gå til direktivimplementering: vandmiljø, klima, biodiversitet, grundvand, natur/biodiversitet, bosætning og erhvervsudvikling i landområderne.

Afhængigt af mulighederne inden for de til enhver tid gældende regler for de direkte arealtilskud, skal fleksibilitetsmulighederne udnyttes til at flytte den til omstillingen nødvendige del af den samlede landbrugsstøtte fra CAP'ens søjle I til søjle II.

Tilskud der understøtter fastholdelse og udvidelse af traditionel husdyrproduktion, staldanlæg o. lign. skal stoppes. I stedet skal støtten kanaliseres til, forskning i nyttiggørelse af ekstensive afgrøder som foderkilde, udvikling af "luge-robotter" og anden automatisering i markdriften, etablering af "vertical farming", opretholdelse af lokale slagterier og mobile enheder, der kan aflive dyrene på marken, oprettelse af formaliserede, lokale dyrknings- og produktionsfællesskaber, omlægning til økologi, udtagning af jord til ekstensiv drift og natur mv.

2) Inddeling af landzonen i Dyrkningszone, Ekstensiveringszone og Naturzone

Dyrkningszonen (op til 63 pct. af arealet) skal bestå af robuste arealer, med maksimal produktion og forhøjede landbrugstilskud for klimatiltag og afgrøder til menneskeføde. Det indbefatter pløjefri dyrkning, grøntsagsdyrkning, permanent plantedække o. lign.

Ekstensiveringszonen (op til 20 pct. af arealet) skal bestå af sårbare dyrkningsarealer samt lavbund, bestående af permanent plantedække uden gødning, pesticider og dræning til græsning, høslæt eller grønthøst. Der indføres en attraktiv 20-årig fastholdelseskompensation eller engangserstatning til tinglysning af ekstensiveringen.

Naturzonen (minimum 17 pct. af arealet) skal tilegnes eksisterende beskyttet natur, fredninger og skov samt udvidelse og sammenhæng/korridorer. Der indføres en attraktiv 20-årig fastholdelseskompensation eller engangserstatning til tinglysning af naturformål.

3) Stramning af dyrevelfærdsregler

Husdyr skal have mindst dobbelt så meget plads som i dag og flere muligheder for at udleve deres naturlige adfærd. De skal have mulighed for at være under åben himmel og i kontakt med jorden, og der skal være væsentligt kortere transporttid til slagtning. Minkproduktionen skal helt afvikles, da vilde dyr ikke kan opdrættes i bure på en etisk forsvarlig måde.

4) Grøn afgift på kød og kunstgødning

Der skal indføres en grøn kødafgift på alt kød solgt i Danmark (både dansk- og udenlandskproduceret kød), som dels afspejler kødets CO2-belastning, men også gerne miljøbelastningen. Eksempelvis bør svinekød pålægges en højere kødafgift end en ren CO2-afgift på grund af den høje miljøbelastning. Der skal også indføres en afgift på kunstgødning.  

5) EU-importtold på foder

Danmark skal arbejde internationalt for, at der indføres en EU-importtold på foder, herunder særligt soja fra Sydamerika. Afgiften skal afspejle dels CO2-udledningen i forbindelse med transporten (indtil der måtte blive indført en afgift på skibstransport/bunkerbrændstof), dels CO2-udledningen i forbindelse med dyrkningen. Danmark bør forbyde import af sojaprodukter fra afskovede regnskovsområder og stille krav om certificering af den importerede soja.

6) Højere landbrugsstøtte til grønne formål

Fortsat støtte til forskning og udvikling af økologi, samt økologisk produktion - hvor det giver mening i forhold til udledning af klimagasser og dyrkningsarealernes robusthed med hensyn til drikkevand. Danmark skal prioritere en gradvist stigende andel af EU's landbrugsstøtte til grønne formål, herunder omlægning til økologisk og klimamæssig, bæredygtig produktion. 

7) Afvikling af EU's landbrugsstøtteordninger

Danmark skal arbejde internationalt for, at EU’s landbrugsstøtteordninger gradvist afvikles frem mod 2050, og at en større andel af støtten prioriteres til at fremme den grønne omstilling. Dette skal ske på bekostning af direkte arealstøtte. Al direkte støtte til konventionel animalsk produktion bør ophøre allerede ved næste EU-budget fra 2028. 

Du kan læse De Grønnes landbrugspolitik her                          

Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.

Flere artikler fra samme sektion

Claus Hein: Vi er på vej i den rigtige retning

Frilands direktør glæder sig over, at selskabet kom ud af året med skindet på næsen trods flere uforudsete udfordringer.

24-11-2020 2 minutter

Fremgang for Friland trods coronakrise

Omsætningen hos Danish Crown-datterselskabet Friland voksede med 4,4 pct. til 859 mio. kr., og økologien stod for 84 pct. af salget i et regnskabsår med mange uforudsete udfordringer.

24-11-2020 5 minutter