Øko-chef ser tilbage: »I den alder var meningen for mig at tjene penge og få en høj titel. Det er sgu da ikke særlig meningsfyldt«

For en gangs skyld er det ikke det hvide flag med Økologisk Landsforenings logo, der er hejst i flagstangen uden for Økologiens Hus i Aabyhøj ved Aarhus.

Det er Dannebrog, som tirsdag den 30. juni markerer, at foreningens adm. direktør, Helle Borup Friberg, runder 50 år. Dagen markerer samtidig, at hun nu har brugt nøjagtig halvdelen af sit liv som uddannet på arbejdsmarkedet. 

Meget er sket siden da.

Som 25-årig blev hun færdig som cand.negot på Syddansk Universitet, og dengang var ambitionen klar:

"Da jeg var i den alder, var meningen for mig at tjene penge og få en høj titel. Det er sgu da ikke særlig meningsfyldt, men det var det for mig dengang," siger Helle Borup Friberg, der sidder på sit kontor i Økologiens Hus, hvor hun pendler til fra hjemmet i Kolding.

Igennem sit arbejdsliv er hun blevet præget af at have arbejdet i både Tyskland og Vietnam, samtidig med at der er sket en markant udvikling i samfundet, hvor klimaforandringerne, forurening og den truede biodiversitet er begyndt at fylde både politisk, forbrugermæssigt og i medierne.

Særligt oplevelsen i Vietnam gav hende et indblik i, hvad det vil sige at være privilegeret – som hun føler sig – og fattig, som hun bevidnede, da hun var i landet.

"Det gav en forståelse for de kulturelle og historiske forudsætninger for, hvorfor folk handler så forskelligt, og hvorfor man er nødt til at agere forskelligt, når man for eksempel skal lave lovgivning på EU-plan. Det er med til at forklare, hvorfor det kan være svært at nå til enighed om noget, som for os danskere ellers er helt åbenlyst," fortæller hun og tilføjer, at hun også oplevede samfundets top og bund, da hun studerede i USA.

Som teenager var Helle Borup Friberg medlem af Verdensnaturfonden – dog uden at være, hvad hun betegner som "aktiv": Hun fulgte blot med i de emner, som organisationen satte på dagsordenen, men langsomt begyndte hun at lægge mærke til det aftryk, vi som mennesker sætter på naturen.

Møbler nåede verden rundt

I Vietnam, hvor hun arbejdede som group project managerfor møbelvirksomheden ScanCom International A/S, hæftede hun sig ved den omfattende værdikæde, der er i møbelproduktionen: Træer blev fældet i Brasilien, sejlet til Vietnam, hvor træet blev fordelt til værksteder, som producerede træmøbler, hvorefter møblerne blev sat på skibe, som sejlede dem videre til Europa og USA.

"Sådan et møbel har nærmest været hele kloden rundt. Godt nok var det FSC-mærket træ, men det er stadig problematisk," siger hun.

Fra 2008 og syv år frem var hun i Lego, og her begyndte hun at berøre bæredygtighed i sit arbejdsliv.

"I Lego har man haft bæredygtighed som fokus i mange, mange år, men jeg var overrasket over, at det dengang mest handlede om emballage og arbejdsskader – det er vigtige elementer, men adresserede ikke den grundlæggende udfordring, som handler om selve produktet," siger hun.

Hun arbejdede bl.a. på et projekt, der skulle udvikle et mere bæredygtigt materiale til klodserne. Projektet blev imidlertid ikke gennemført, da ledelsen frygtede, at det ville sende et dårligt signal om de øvrige plastprodukter fra koncernen. Siden har Lego dog investeret milliarder i at udvikle bæredygtige klodser.

Skåret ned på rejser

Det var først med tiltrædelsen som adm. direktør i Økologisk Landsforening for tre år siden, at Helle Borup Friberg for alvor begyndte at berøre bæredygtighed i sit professionelle virke. Ved siden af hendes skrivebord hænger en plakat, der opremser og uddyber FN's 17 verdensmål som en daglig påmindelse om, hvilken retning samfundet skal styres i.

"Da jeg stoppede i Lego, besluttede jeg, at jeg ville til en organisation, som arbejdede målrettet med bæredygtighed," siger hun og tilføjer:

"Jeg føler, at jeg også tidligere rent karrieremæssigt har kunnet gøre en forskel, men der er mere fokus på det nu – også det sociale aspekt. Måden, vi skal skabe forandring på, er gennem mennesker."

På det private plan har hun også ændret adfærd for at gøre sit og familiens aftryk på kloden mindre. De rejser nu med fly hvert andet år i stedet for hvert år, den ene bil er en Tesla, og så er kosten lagt om. Det sidste skete, da hendes ene datter for fem år siden vendte hjem fra et ophold i Kina som veganer.

"Vores miljøfokus i familien havde været på energi og transport, men det gik op for os, at fødevarer også er et vigtigt område. Jeg havde ikke helt koblet fødevarer sammen med klima, natur og miljøproblematikkerne så skarpt indtil da," forklarer hun.

Hun spiser stadig kød indimellem og betegner dermed sig selv som fleksitar. Det kød, hun spiser, er ikke overraskende fra økologiske dyr.

"Det er den vej, vi skal som samfund. Det er fint, at nogle vælger helt at sige nej til animalske produkter, og det er fint, at andre ikke vil give afkald på det. Vi skal bare have flyttet forbruget, så det ikke er kød, der er det primære, men at det er guldet på tallerkenen og selvfølgelig er produceret økologisk," mener hun.

Savner politisk handling

Det er dog noget af en opgave at stå med. Som adm. direktør for Økologisk Landsforening (ØL) står hun i spidsen for foreningens målsætning om at gøre 30 pct. af det danske landbrugsareal økologisk i 2030 – altså mere end en fordobling af det nuværende areal på blot 10 år. 

Derudover spiller foreningen en rolle i den fremtidige danske klimapolitik, idet landbruget står for en væsentlig del af den danske udledning, og i en ambitiøs klimapolitik kommer man ikke uden om, at der skal skrues på nogle knapper i sektoren.

Som om det ikke var nok, får landbruget også tildelt en skurkerolle, når der tales om natur- og biodiversitetskrise, udvaskning af næringsstoffer og for det konventionelle landbrugs vedkommende pesticidrester på fødevarer og i grundvandet.

Også på EU-plan tegner det til, at landbruget skal igennem en markant omstilling, for at EU kan leve op til Paris-aftalen om at holde global opvarmning "et godt stykke under 2 grader". En målsætning, der ser ud til at blive noget af en udfordring at nå.

"Grundlæggende er jeg optimist og har troen på, at det kan lade sig gøre. De ofte dystre fremskrivninger af udviklingen i vores klima og biodiversitet  – som jeg lytter til, og som gør dybt indtryk på mig – er vigtige at holde sig for øje, men i det daglige er det ikke det, der motiverer 80 pct. af befolkningen. Vi må tage arbejdstøjet på, finde de løsninger, der skal til, og vise vejen som grønt foregangsland. Jeg tror, at vi som samfund kan vinde på det, for vi er allerede langt fremme med bæredygtige danske løsninger, inden for f.eks. vedvarende energi, vand- og varmeteknologi og økologisk fødevareproduktion, hvor vi er førende i verden. Der er stort eksportpotentiale i disse løsninger," siger Helle Borup Friberg.

Synes du, at der er tilstrækkelig handling bag politikernes ord?

"Nej, der har ikke været nok handling. Jeg kan godt forstå, at de seneste tre måneder har handlet om coronaen, for det er en krise, som på kort sigt har enorm indflydelse på folks hverdag. Jeg har et stort håb om, at vi kan skabe den samme handlekraft på klimaets og naturens vegne, fordi vi har set, hvor hurtigt vi kan skabe forandringer, når en pandemi udbryder. Problemet er, at selvom klimakrisen kan få langt større konsekvenser for os, så er den mere langsigtet – det tager længere tid, før konsekvenserne mærkes. Alle kan se konsekvenserne ved corona, men hvordan synliggør man, hvad der kan ske med jorden om 20-30 år, hvis vi ikke handler?"

Derudover er det for hende vigtigt, at bæredygtighed handler om meget mere end klimaet. Fokus på klima er utrolig vigtigt, men må ikke ske på bekostning af eksempelvis dyrevelfærden, rent drikkevand eller biodiversiteten – vi skal huske at se på helheden, fastslår hun og henviser til FN's verdensmål.

Skal varetage mange forskellige interesser

Hun anerkender, at ØL står i en svær situation, hvor der skal tages hensyn til mange forskellige medlemmer, samtidig med at foreningen arbejder på at gøre landbruget mere bæredygtigt. Foreningen har valgt at gå fra at være en interesseorganisation for landbruget, detail og madprofessionelle til også at favne forbrugerne, så der er mange interesser, som til tider kan være modstridende.

"Som organisation mener jeg, at vi er forpligtede til at sætte retning og tage ansvar for udviklingen af den økologiske produktionsform, så vi kan levere endnu mere på klima, natur og dyrevelfærd end i dag. Vores fokus er på udvikling og udbredelse af økologien – og herved tilgodeser vi forhåbentlig alle medlemmers og samfundets interesser bedst muligt," siger Helle Borup Friberg.

Hun ler, da hun bliver spurgt om, hvor meget hun arbejder.

"Det ved jeg ikke. Jeg arbejder da mange timer," svarer hun så, men minder om, det også taler ind i hendes private interesse.

Hun forsøger så vidt muligt at holde weekenderne fri, så hun kan få tid til at dyrke sine fritidsinteresser. Hun prioriterer at bruge tid med sin mand og tre børn. Derudover nyder hun at ordne haven i hjemmet, løbe ture, og så er hun aktiv i Kolding Badmintonklub, hvor hun spiller i Danmarksserien. Hun har spillet badminton, siden hun var syv år – kun afbrudt af en pause på ni år, efter at hun fødte sit første barn.

"Jeg hænger lige i med neglene," siger hun om det sportslige niveau og griner;

"Du skal tænke på, at jeg bliver 50, mens mange af dem, jeg spiller med, er mellem 17 og 20 år – de fleste er under 25. Men jeg er en rimelig habil mixed-spiller."