Annonce

Annonce

Hvis regeringen vil gøre alvor af sine gode intentioner for det økologiske landbrug, må den afsætte midlerne til det, skriver Helle Borup Friberg og Per Kølster fra Økologisk Landsforening i et debatindlæg på Altinget Fødevarer. Foto: Karen Munk Nielsen

Økologisk Landsforening: Regeringen må stoppe udhulingen af økologien

Investeringerne i økologien på de seneste fem års finanslove har været under udfasning og rammer et rungende nulpunkt i 2022.

Dette indlæg er oprindeligt bragt på altinget.dk d. 04.09. 2020


Af Helle Borup Friberg og Per Kølster, hhv. direktør og formand i Økologisk Landsforening

Når en virksomhed prioriterer et forretningsområde, der skal vækste, så er det normal praksis at følge op med investeringer. Og økologi er udpeget som et prioriteret område af både regering og dens støttepartier.

Regeringen og støttepartierne har i ’forståelsespapiret’ bundet sig til et mål om at fordoble det økologiske areal, eksporten af økologi og danskernes forbrug af økologi i 2030.

Forud for regeringsdannelsen udgav Socialdemokratiet sit økologiudspil med en klar ambition om at ville fastholde Danmark som verdens førende økologination og tage lederskab for økologien.

Denne afgrundsdybe forskel på mål og politik er selvfølgelig opsigtsvækkende og stærkt problematisk i en tid, hvor det står hævet over enhver diskussion, at dansk og europæisk landbrug skal blive mere bæredygtigt.

Fem initiativer skulle fremtidssikre økologiens udvikling og fastholde økologi som en erhvervssucces.

Socialdemokratiet ville sikre flere midler til eksportfremme og markedsudvikling, afsætte permanente midler til innovation og forskning, samarbejde med detailhandlen om billigere og mere tilgængelig økologi, oprette en pulje til uddannelse af køkkenpersonale, så der kommer mere økologi og mindre madspild i køkkenerne og endelig arbejde for indretning af EU’s landbrugspolitik, så den understøtter mere økologi i hele Europa.

Økologien udhules

Det er kendte virkemidler, som har sikret Danmark sin økologiske førerposition med et marked på godt 13 procent, og som har indkasseret Danmark en FN-pris for politik, som fremmer overgangen til bæredygtig fødevare- og landbrugsproduktion.

Men uanset dette har investeringerne på de sidste fem års finanslove har været under udfasning og rammer et rungende nulpunkt i 2022.

Økologisk Landsforening ser derfor frem til, at dette års finanslov afspejler målsætningen i forståelsespapiret, og at de strategiske investeringer, som Socialdemokratiet selv udpegede, inden de kom i regering, flytter sig fra ord til handling.

Denne afgrundsdybe forskel på mål og politik er selvfølgelig opsigtsvækkende og stærkt problematisk i en tid, hvor det står hævet over enhver diskussion, at dansk og europæisk landbrug skal blive mere bæredygtigt.

Kan reducere klimaaftryk

Økologi indeholder et potentiale til at reducere landbrugets klimaaftryk, samtidig med at naturen får mere plads, der kommer mere liv i marken, vi får rent vandmiljø og drikkevand, fødevarer uden pesticidrester, dyrevelfærd og et udbud af nye spændende kvalitetsfødevarer.

Men det er et potentiale, der skal dyrkes, og som kræver fortsat investering og målrettet politik. Der er behov for faglig udvikling og forskning, så økologi leverer endnu bedre og bliver mere konkurrencedygtigt. Der er behov for viden om økologi i hele værdikæden helt ud til forbrugeren og i køkkenerne, og der er markedsmekanismer, der skal ombrydes, hvis økologi skal vækste.

Økologisk Landsforening ser derfor frem til, at dette års finanslov afspejler målsætningen i forståelsespapiret, og at de strategiske investeringer, som Socialdemokratiet selv udpegede, inden de kom i regering, flytter sig fra ord til handling.

Skattereform kan fremme økologien

Samtidigt er Økologisk Landsforening stærkt optaget af den danske udmøntning af en kommende europæisk landbrugsreform.

Skruet rigtigt sammen og med tilstrækkelig interesse for at skabe forandring i dansk landbrug, så kan udmøntningen blive en model for en grøn ”skattereform” i primærlandbruget, hvor alle omkostninger også dem for klima, natur, drikkevand og dyrevelfærd afspejles i produktionsomkostningerne.

Derved kan markedskræfterne bruges aktivt til at skabe en bæredygtig omstilling i landbruget, og økologi kan blive et endnu mere oplagt fødevarevalg for flere og flere forbrugere.

Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.

Flere artikler fra samme sektion

Har du hjerterne med i din planlægning?

FAGLIGT TALT: Arla vil give et tilskud til leverandører af mælk, der lever op til statens tre velfærdshjerter. Det er tid til at gøre sig nogle overvejelser.

30-11-2020 2 minutter Mejeriproduktion

Kyllinger har bedre af at komme til verden i en stald end et rugeri

Traditionelt klækkes slagtekyllinger på et rugeri, før de transporteres til en stald, men en ny undersøgelse viser, at det vil være markant bedre for deres velfærd, hvis de klækkes i en stald.

30-11-2020 3 minutter Dyrevelfærd,   Æg og fjerkræ

Hos Food by Coor er det ikke nok, at kødet er økologisk

Kantineoperatøren Food by Coor serverer kun økologisk kød fra grise og køer, som er velfærdsslagtet på det landbrug, hvor de er opvokset

26-11-2020 5 minutter Foodservice,   Dyrevelfærd