Annonce

Annonce

Annonce

Mads Helms, bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening, svarer i dette indlæg på en række spørgsmål fra Niels Ebbe, stifter af Solhjulet, vedrørende forslaget om en ny demokratisk struktur i foreningen. Foto: Jakob Brandt

Replik til Niels Ebbes spørgsmål om ny struktur i ØL

DEBAT: Mads Helms svarer her direkte på en række spørgsmål bragt i et debatindlæg fra Niels Ebbe.

Af: Mads Helms, økologisk mælkeproducent og bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening

Nedenstående debatindlæg svarer på et tidligere indlæg d. 11/2 fra Niels Ebbe, stifter af Solhjulet, der stillede en række spørgsmål om Økologisk Landsforenings bestyrelses forslag om en ny demokratisk struktur i foreningen. Niels Ebbes spørgsmål og kritikpunkter gentages herunder, mens Mads Helms' svar er fremhævet med kursiv.

Niels Ebbe: Replik til Mads Helms' indlæg på Økologisk Nu 10/2: Som menigt medlem har jeg intet hørt om disse strukturændringer før nu op til generalforsamlingen og er således slet ikke klædt på til at vurdere forslaget.

Mads Helms: På sidste års GF blev det nævnt, at vi arbejdede på det. Som bestyrelse er vi jo valgt til at arbejde for foreningen - et valg, der bygger på forventning fra medlemmerne om, at vi er loyale og gør vores bedste i dette arbejde til fordel for foreningen. Men som bestyrelse har man også forventning om, at der er tillid til det arbejde, vi laver; alt sammen noget, som bliver fremlagt på GF til evt. vedtagelse. I dette tilfælde har de syv fagudvalg også været involveret, og de har bakket op om forslaget og støtter, at det bliver fremlagt nu.

NE: Nogle ting undrer mig dog: Hver gang, jeg har set det omtalt, nævnes det, at det skal styrke den demokratiske proces. Så er det jo i den grad paradoksalt, at det starter med at skulle vedtages, i en situation hvor den demokratiske proces er svækket.

MH: Vi er jo alle trætte af den begrænsning, der er i ikke at kunne mødes fysisk og diskutere tingene, som vi altid har gjort det i ØL. Men det kan vi jo ikke, og reelt er der ingen, der ved, hvornår det overhovedet igen bliver muligt. Bestyrelsen har selv haft en grundig diskussion om muligheden for at vente, men blev enige om, at det er bedst for foreningen at gøre det nu, da der er brug for denne fornyelse. Jeg selv, som jo efterhånden kan kaldes gammel i gårde, har været skeptisk over at tage en sådan beslutning digitalt. Men jeg er blevet overbevist af de nye og yngre kræfter i bestyrelsen, at vi skal fremlægge det nu og så udnytte alle de muligheder, der er til at mødes og diskutere digitalt. Efter de tre møder, der har været, er jeg blevet bekræftet i, at det er muligt at få en god diskussion på den måde, og jeg hørte flere nye ytre sig - nogen, der ikke normalt står op og siger noget på GF. Så i stedet for at kalde det en svækkelse af demokratiet, synes jeg, det bare er en anderledes måde at gøre det på, og i sidste ende er det jo valget på GF, der afgør om medlemmerne vil støtte det eller ej.

NE: Det er en endog rigtig dårlig begyndelse, og når I har arbejdet på forslaget i to år, hvorfor så ikke tage jer tid til at vente, til vi igen kan mødes? Og alle kan høre alle. Det er jo demokratiets kerne!

MH: Bestyrelse har lagt et stor forarbejde i dette, og der er arbejdet efter en tidsplan, som hele tiden har været GF 2021, så hele timingen og momentum er tilrettelagt efter, at det skal fremlægges nu, og vi har brug for en afklaring af, om det er den vej vi skal gå eller ej.

NE: Dernæst; hvis jeg skal gå ind i substansen, som jeg ellers prøvede at undgå i sidste indlæg: Hvis jeg har forstået ret: Repræsentantskabet er planlagt til at mødes to gange om året. Det giver ikke megen plads til ideudvikling.

MH: De to årlige møder er som minimum, og det er givet, at de år, hvor der skal laves ny strategi, vil der være behov for mere, hvilket de så selv kan organisere.

NE: Dets vigtige funktion: At udpege/vælge fire ud af fem-syv medlemmer af bestyrelsen er efter min mening også noget af en skævvridning af demokratiet.

MH: Nu ved jeg ikke, hvornår et demokrati bliver skævvredet - i folketinget sidder 179 personer valgt af 5,8 mio., men det er syv personer i bestyrelsen, der skal vælges/godkendes af de 29 i repræsentantskabet

NE: Som jeg har forstået det, vælger generalforsamlingen formand, som så er formand for begge fora.

MH: Ja.

NE: Bestyrelsen kan selv udpege et-to medlemmer!

MH: Bestyrelsen vil i sit løbende arbejde være opmærksom på, hvor der er strategiske prioriteter og udfordringer, som kan styrkes med eksterne personer, som har kvalifikationer, ud over dem vi har i repræsentantskabet, og som dermed vil kunne tilføre værdi til bestyrelsens arbejde. Repræsentantskabet kan afvise at godkende de foreslåede eksterne medlemmer.

NE: Medarbejderne lukkes helt ude af den demokratiske proces.

MH: Af flere grunde. Det kan ofte være en vanskelig position for et medarbejdervalgt medlem, idet alle bestyrelsesmedlemmers ansvar er at tilgodese foreningens overordnede interesser. Den medarbejdervalgte sidder således ikke i bestyrelsen som en art tillidsmand for kollegerne. Bestyrelsen har derfor vurderet, at medarbejdernes rolle er bedst defineret i repræsentantskabet, og at bestyrelsens arbejde ikke er bedre eller dårligere stillet med eller uden en medarbejderrepræsentant. Personalet vil jf. vedtægterne være sikret deltagere på repræsentantskabsmøder og i vidt omfang være involveret i drøftelserne i repræsentantskabet og dermed i at sætte retning på forening og økologi. 

NE: Jeg synes oprigtig talt, at det er nysprog at kalde disse ændringer for en styrkelse af medlemsdemokratiet, men er meget enig i, at det er gennemgribende ændringer, der koncentrerer ledelsen. Alt for gennemgribende til at behandles på en virtuel generalforsamling. 

MH: Selvfølgelig er det en stor beslutning, og selvfølgelig er der mange spørgsmål og en nervøsitet for disse forandringsforslag. Men jeg er ked af den tone, der kommer frem i at kalde noget for nysprog, hvilket virker nedladende på mig. Hele forslaget er ment som noget, der skal gøre foreningen stærkere og sikre den ind i næste generation. I alle de år, jeg har været valgt ind i foreningen, har man arbejdet på, hvordan vi kunne sikre en større og bredere forankring ud i samfundet, uden det er lykkes.

Med vores nye strategi, der blev godkendt på GF, om at være en bred interesseorganisation er behovet jo yderligere vokset for at styrke demokratiet ved at sikre en mere ligelig repræsentation af alle medlemsgrupper, i kraft af at der både vælges direkte på GF, i fagudvalgene og i medlemsgrupperne. Derudover er repræsentantskabet - ud over at sikre bredden - også et større forum end den nuværende bestyrelse og med muligheder for endnu bedre at sikre økologiens bredde og dybde i kreativitet og udvikling af foreningen og vores rolle og position.

NE: Findes der optagelser af de 3 digitale medlemsmøder? Eller referater?

MH: Nej, ikke hvad jeg ved af, men der bliver et møde mere den 23/2.

Flere artikler fra samme sektion

Investorer skyder fire mio. kr. i Økoskabet

Iværksætter-par lander millioninvestering, som gør det nemmere for lokale økologer at levere grøntsager til borgerne i landets større byer.

04-03-2021 6 minutter Mere grønt,   Gårdbutikker & direkte salg

Grøntsager dyrket med plantebaseret gødning – det virker!

KRONIK: Resultater fra de tre første år i DoubleCropsædskiftet viser, at vi kan producere grøntsager gødsket alene med plantebaserede gødninger uden at gå på kompromis med jordens frugtbarhed – bæredygtig intensivering i praksis.

04-03-2021 4 minutter Kronik,   Forskning,   frugt-baer-groent,   Grøntsagsproduktion

Nøglen til succes: Start med de nemme og hurtige afgrøder

Jes Hjort-Malmberg var nødt til lynhurtig at spore sig ind på, hvilke afgrøder han skulle dyrke, da han droppede jobbet som assurandør for at forfølge drømmen om at leve af et økologisk gartneri på kun 800 kvm

03-03-2021 9 minutter Serie: Økotopen