Annonce

Okologisk-Inspirationsdag-2021-(A2).png

Annonce

Daka_oktober-compressed.jpg

Annonce

NOFF_DAN-okt-nov.jpg
Portrætfoto af Per Kølster

Vi er trods alle skåltaler på den helt forkerte side af den bæredygtige streg. Og landbruget er ingen undtagelse, skriver Per Kølster i sin leder. Foto: Torben Worsøe

Slutspurten

LEDER: Landbrugsaftalen handler om menneskehedens fremtid. Nok er Danmark en dråbe i havet, men det er summen af dråber, der giver mening. Og vi i ØL kæmper for en aftale, der ikke kun tager hensyn til klimaet, men også naturen, miljøet og dyrene.

Af: Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening

Regeringen og partierne er inde i slutfasen om landbrugsaftalen. Bag kulisserne er der utallige parter, som forsøger at påvirke aftalen for at beskytte deres interesser. Det gælder også Økologisk Landsforening.

Aftalens bagtæppe er alvorlig. Den handler ganske enkelt om menneskehedens fremtid. Så kan det ikke siges tydeligere. Nok er Danmarks areal og aktiviteter en dråbe i havet. Men som alle dråber, så er det summen af dem, der giver mening.

I årtier, ja endda de seneste to århundreder, har brugen af fossile brændsler og en i mennehedens hidtil uhørt opfindsomhed skabt en befolkningstilvækst og en belastning af kloden, som vi alle ved er på vej ud over kanten.

Begrebet ’world overshoot day’, den dag hvor vi har opbrugt dette års ressourcer, ligger for verden som helhed i august, mens den for Danmarks vedkommende allerede ligger i marts.

Vi er trods alle skåltaler på den helt forkerte side af den bæredygtige streg. Og landbruget er ingen undtagelse. Dilemmaet handler naturligvis om, at hvad der gælder for almenvældet, det kan se totalt anderledes ud for den enkeltes hverdag og økonomi.

Indtil videre er vi ikke parate til at sadle om med vores forbrug. Vi vil ha’ det samme for mindre. Og dermed lægge yderligere pres på vores landbrug, ressourcer og fødevaresystemer. Det er de færreste i landbruget, som danser hen i banken eller ved, de gør det i morgen og i overmorgen. Usikkerheden og frygten står ikke bare malet i landmændenes øjne, der bli’r også sagt fra. Det er den position, vi skal navigere i.

FN’s 17 verdensmål og deres nøje sammenhæng er ikke en skåltale, men dyb alvor. Vi har et solidt bidrag til løsningen.

Som økologer kan vi kun se os selv i øjnene, når vi lægger de progressive spor ud til en fremtid med en balance imellem det, vi nyder, og det, vi yder.

En balance hvor landbrugets leverance af samfundsgoder er vores ’license to produce’. Og hvor der er balance rent økologisk i form af cirkulære ressourcestrømme, der kan understøtte en stigende produktion og endda med mindre areal afsat til landbrug. Samtidig skal det være en sund produktion med den frugtbare jord som vores fælles eksistensgrundlag.

Vi skal finde den komplicerede formel, der skaber den retfærdige mulighed for at bevare et livsperspektiv i landbruget og samtidig skabe adgang for nye, friske hjerner, hjerter og hænder i landbruget. Og endelig er alt det, vi gør, båret af en omsorg både for hinanden og for alt levende, der ikke selv har mæle.

Økologiens fire principper, nemlig sundhed, balance, retfærdighed og omsorg er ikke grebet ud af den blå luft, men er dem, der tilsammen skaber reel mening for at sikre fremtiden. Vi står med forhandlinger, som har et alt for snævert fokus på klima og kvælstof. Det er i sig selv vigtigt, men skal vi sikre omstilling til et bæredygtigt system, kræver det en helhedsorienteret løsning.

Landbrugsaftalen skal også som minimum rumme naturen i landbruget og biodiversitet, husdyrenes velfærd og med den begrænsning og dermed reservationen af antibiotika til os mennesker og endelig sikringen af vores fælles vand - både det, vi drikker, og det hav, vi også lever af.

Den påvirkning, vi i Økologisk Landsforening kæmper for her i sidste time, er at sikre den helhed og dermed økologernes position, fordi det giver så dyb mening for fremtiden.

Og til sidst, så burde alle berørte parter italesætte, at det mindst bæredygtige selvfølgelig også skal være det dyreste. I dag forholder det sig modsat.

Den grønne landbrugspolitik forlader sig på, at filantropiske forbrugere er klar til af egen lomme, at betale for grøn omstilling i direkte konkurrence med produkter, hvis pris ikke dækker deres aftryk på kloden.

Med den tilgang når vi aldrig det danske 2030-mål eller det globale 2050-mål, det siger sig selv.

Se bare på den økologiske markedsandel, der nu er oppe på bare 12 pct. En andel vi fejrer, da den er skabt på trods, men som lokomotiv for den grønne omstilling går det alt for langsomt. Og forhåbentlig ryger økologien ikke som barnet ud med badevandet, fordi politikerne ikke har overblik og mod til at handle på helheden.

FN’s 17 verdensmål og deres nøje sammenhæng er ikke en skåltale, men dyb alvor. Vi har et solidt bidrag til løsningen.

Flere artikler fra samme sektion

Fugleinfluenza igen på vej til Danmark

Fund af fugleinfluenza i vilde fugle i Vadehavet tyder på, at en ny sæson for fugleinfluenza står for døren. Fødevarestyrelsen opfordrer borgere til at tippe om fund af døde fugle, og beder fjerkræejere om at have ekstra fokus på smittebeskyttelse.

22-10-2021 3 minutter Æg og fjerkræ

Kok serverede blomkålsstænger til kødglade mænd: »Det er stadig den ret, de snakker om«

Kok Torben Kiel Hviid ser med bekymring på det, han betegner som dalende kvalitet af vores mad samt overforbruget af kød og råvarer fløjet hertil fra fjerne dele af verden. Som ejer af øko-cateren Groft prioriterer han at bruge grønt i sæson, små mængder kød og råvarer uden tilsætningsstoffer.

22-10-2021 13 minutter Gastronomi,   Forbrug,   Bæredygtighed

Stigende tendens til fjerpilning i økologiske etagesystemer skal stoppes

KRONIK: De seneste tre til fem år er der i økologien set en stigende forekomst af fjerpilning i høneflokkene, herunder også i de populære etagesystemer. Innovationscenter for Økologisk Landbrug vil sammen med producenterne finde veje til at forebygge det allerede i opstartsperioden.

21-10-2021 3 minutter Kronik,   Æg og fjerkræ,   Dyrevelfærd