Annonce

GreenF-september.png

Annonce

NATEXPO-21-PARIS--1600x300--CTA-GB.jpg

Annonce

Daka-fra-august-compressed.jpg
Portrætfoto af Per Kølster

Generelle regler, der reducerer N-kvoten, uden at tage hensyn til om det er en økolog, der forvejen producerer under en lavere N-kvote end det konventionelle landbrug, er ikke ordentlig regulering. Det er en underminering af økologien og desuden en dårlig investering i maksimal reduktionseffekt, skriver Per Kølster. Foto: Torben Worsøe

Statens kvælstofkrav skal tilpasses, og økologerne strammer op

LEDER: Økologien skal være markedsdrevet. Det kræver, at økologerne ikke skal løfte noget af kvælstofbyrden for det konventionelle. Enhver må svare sit. Den fejl, der er begået med Landbrugspakken i 2015, skal ikke forværres med en ny målrettet kvælstofregulering.

26.08, kl 10.40. Der er foretaget rettelse i artiklen, da det fejlagtigt fremgik, at sagen om målrettede efterafgrøder relaterer til den nye brancheanbefaling om skærpede krav til at bruge ikke-økologisk husdyrgødning. Det er ikke tilfældet.

Landbrugsavisen bragte i juni artikler om nye kvælstofkort, der viser, hvor der geografisk kan komme strammere krav til kvælstofudledningen. Målet med disse krav er, at Danmark kan reducere landbrugets udledning til vandmiljøet med hele 6.500 ton og ikke de hidtidige 3.500 ton.

Blot en måned senere kom det frem, at kravene også kan komme til at gælde økologer. Bliver det en realitet, rammer det økologerne særligt hårdt sammenholdt med de konventionelle landmænd.

I dag er økologer ikke omfattet af reglerne for målrettede efterafgrøder. Derfor er det ikke et emne, som Økologisk Landsforening har fulgt tæt. Af samme årsag har vi endnu ikke ytret os i pressen. Vores holdning er dog klar: Økologer skal ikke underlægges de samme krav som de konventionelle landmænd.

Økologer anvender betydeligt mindre kvælstof end deres konventionelle kollegaer og bidrager for nuværende med en reduceret udvaskning fra rodzonen pr. ha på 12-13 kg N. Det økologiske areal er desuden allerede lagt til grund for den højere kvælstofnorm, som det konventionelle landbrug fik adgang til med Landbrugspakken tilbage i 2015.

Det handler ikke om, at økologer skal have længere snor end vores konventionelle kolleger. Men kravene til regulering skal tage højde for de reduktioner, som økologerne allerede har underlagt sig, når de går ind i økologi. Generelle regler, der reducerer N-kvoten, uden at tage hensyn til om det er en økolog, der forvejen producerer under en lavere N-kvote end det konventionelle landbrug, er ikke ordentlig regulering. Det er en underminering af økologien og desuden en dårlig investering i maksimal reduktionseffekt.

Økologien skal være markedsdrevet. Det kræver, at økologerne ikke skal løfte noget af kvælstofbyrden for det konventionelle. Enhver må svare sit.

Udgangspunktet må være, at den konventionelle landmand skal stilles over for krav, svarende til den reduktion der er nødvendig, hvis hele arealet drives konventionelt. Tilsvarende skal den økologiske landmand stilles over for krav, der svarer til, at hele arealet drives økologisk. Kun derigennem får vi en fair behandling af de to produktionssystemer og lige udviklingsmuligheder.

Økologien skal være markedsdrevet. Det kræver, at økologerne ikke skal løfte noget af kvælstofbyrden for det konventionelle. Enhver må svare sit. Den fejl, der er begået med Landbrugspakken i 2015, skal ikke forværres med en ny målrettet kvælstofregulering. Tværtimod burde den rulles tilbage, så økologiens bedrift ikke er andres fortjeneste! Og det vil Økologisk Landsforening sørge for, at alle ordførere er bekendt med.

Kvælstof trækker også overskrifter i en anden sag fra vores egne organisationer: Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarers økologisektion er blevet enige om en brancheanbefaling, der skærper kravene til at bruge ikke-økologisk husdyrgødning, og som indeholder et øvre loft på henholdsvis 43 kg udnyttet N/ha og 65kg udnyttet N/ha fra ikke økologisk husdyrgødning, alt efter om der bruges afgasset husdyrgødning fra biogasanlæg.

Det er en konkret opfølgning på den oprindelige generalforsamlingsbeslutning i 2003 og den fælles udfasningsmålsætning, der siden blev vedtaget tilbage i 2008, hvor anvendelsen af konventionel husdyrgødning skulle have været helt afviklet i 2021. I 2008 kunne der uden videre anvendes 70 kg total N/ha eller 50 kg udnyttet N/ha. Der var et ønske om at lave en gradvis aftrapning med 10 kg startende fra år 2015.

Alle, der er gået ind i økologien, burde være bekendt med, at der arbejdes på at afvikle den ikke økologiske husdyrgødning.

I 2012 vedtog organisationerne i fællesskab at erstatte aftrapningsmodellen med et mål om at arbejde for at tilvejebringe alternativer til den konventionelle husdyrgødning. Udløbsåret for anvendelse af konventionel husdyrgødning blev dog opretholdt, og det blev aftalt, at der skulle skæres 20 kg N/ha af til 2017.

I den forstand bør det ikke komme bag på nogen, at organisationerne går sammen om en brancheanbefaling med virkning fra 2022. Det har været kendt i mange år, at organisationerne ville denne vej, og alle, der er gået ind i økologien, burde være bekendt med, at der arbejdes på at afvikle den ikke økologiske husdyrgødning.

Sammenholdt med udbredt praksis og forvaltning af reglerne i de år, som drøftelserne har stået på, kan man ovenikøbet hævde, at der er tale om en meget beskeden opstramning. Nogle vil hævde, at den er alt for beskeden.

En 10 år gammel statistik viser, at der dengang gennemsnitligt blev anvendt godt 20 kg udnyttet N/ha fra ikke økologiske dyr. I de seneste små fem år er der dog kommet nye økologer til, som læser det økologiske regelsæt på en måde, hvor de kan tilsidesætte praksis med loftet på 50 kg N/ha og tilføre større mængder konventionel gylle.

Disse producenter oplever selvfølgelig en større opstramning end de producenter, der har været med på den lange rejse med principielle beslutninger om at ville afvikle den konventionelle husdyrgødning. Det er beklageligt. Men økologien balancerer på en knivsæg, hvor der skal ske udvikling både i form af udbredelse og i form af at blive et mere selvstændigt produktionssystem.

Anvendelsen af ikke-økologisk husdyrgødning udfordrer økologiens integritet og troværdighed og risikerer at forsinke efterspørgslen på alternative løsninger. Derfor lægger begge organisationer stor vægt på at tage et konkret skridt – et stort skridt i nogens øjne, et lille skridt i andres, ikke mindst i lyset af de mange år dette har stået på.

Flere artikler fra samme sektion

Nyt klimaværktøj medregner også jordens evne til at lagre kulstof

Fra 2022 kan landmænd sætte tal på kulstoflagringen i kløvergræsmarker og i sædskiftet i det hele taget. Landbrugets Klimaværktøj medregner jordens kulstofbalance, når udledning af drivhusgasser fra planteavl gøres op.

28-09-2021 3 minutter Klima

Vismand sår tvivl om tænketanks dystre forudsigelse af økologers økonomi

Landbruget - særligt økologerne - bliver hårdt ramt, hvis regeringens landbrugsudspil gennemføres, vurderer tænketanken Axcelfuture. Vismand Lars Gårn Hansen er dog ikke overbevist om, at beregningen bliver virkelighed.

28-09-2021 7 minutter Økonomi,   Klima,   Politik

Eksperter vil finde ud af, hvad køerne laver, når de er på skovtur

På gården Ellinglund ved Silkeborg har ammetanter og kalve adgang til indhegnede skovarealer. Center for Frilandsdyr undersøger, hvordan dyrene bruger skoven. Det sker med GPS, kameraer og adfærdsstudier i marken.

27-09-2021 5 minutter Kvæg