Annonce

Viben er ankommet, så nu er det forår. Foto: Pixabay

Velkommen, du kære vibe

Endelig blev det forår og med den spædeste begyndelse på årstiden kom den mest entusiastiske forårsbebuder atter hjem fra sin sydlige himmelflugt.

For mange af os på landet betyder vibens ankomst, at foråret nu endelig er indtruffet, når viben praler af sit nye territorie med en imponerende, akrobatisk sangflugt. Og der er god grund til at føle sig heldig, når man ser viben danse over marken, mens den synger vio viib vib-vib, vio vib, og ikke blot fordi foråret står for døren.

Tilbage i midten af sidste århundrede var der omkring 150.000 ynglende vibepar i Danmark, men i takt med landbrugets intensivering er pladsen til viben forsvundet i en sådan grad, at der i dag anslås at være ca. 20.000 par tilbage. Ifølge Dansk Ornitologisk Forening skyldes tilbagegangen primært dræning, pesticider og generel intensivering af græsarealer.

Er der viber i området, så hold øjnene åbne og afstand til rederne
Er der viber i området, så hold øjnene åbne og afstand til rederne. Foto: Sven Hermansen

Pas på rederne

Hvis du er så heldig at have viber på dine marker og gerne vil passe på dem, kan du gå en tur inden markarbejde og markere, hvor rederne er, så du undgår at køre henover dem. Sæt en markeringsstok nogle meter før og efter reden i køreretningen, så du nemt kan se dem fra traktoren og trække udenom. Viben placerer ofte reden i et kørespor, men hannen vil som regel også tiltrække opmærksomhed ved at flyve op, når du kommer i nærheden, mens hunnen vil gemme sig i reden.

Prøv så vidt muligt at få meget af jordbearbejdningen foretaget inden for kort tid, så viben ikke når at bygge rede og lægge æg imellem pløjning, harvning, såning og tromling. Rigtig mange vibereder går hvert år til, fordi tromling først foretages, efter viberne har lagt æg, og mange vibepar må hvert år helt opgive at få unger, fordi deres reder er blevet ødelagt så mange gange, at de er løbet tør for tid.

Vær gavmild

Viber kan egentlig bedst lide at yngle på våde enge og strandenge samt ved våde pletter i agerlandet. Sidstnævnte har effektiv dræning mange steder sat en stopper for, men skulle du være så heldig at have et sted på marken, hvor der alligevel altid står lidt vand, så pris dig lykkelig og brug det til at give en gave til viben. Undlad at jordbearbejde omkring den våde lavning og nyd i stedet de urter og insekter, som indfinder sig, og som viben og dens unger lever af. Lavningen er ikke kun til gavn for viben, men også forskellige smådyr som padder og fugle som sanglærker og agerhøns har gavn af den.

En lærkeplet laver man jo egentlig for sanglærken som et helle, hvor den kan lægge sin rede uden at blive forstyrret. Man anlægger dem helt simpelt ved at undlade at dyrke tørre pletter i marken, lige som man med vibelavninger undlader at dyrke de våde. Har man ikke oplagte, tørre pletter i marken, kan man skabe et godt alternativ ved at løfte såmaskinen nogle meter forskellige steder på marken. Husk at køre uden om pletterne eller løfte maskineriet, når du eller en medarbejder senere færdes i marken.

En stribe med reduceret udsædsmængde eller en barjordsstribe i udkanten af marken hjælper ikke blot viber men en lang række dyr med at finde føde og varme. Placer gerne denne form for tiltag i nærheden af enge eller brakarealer, hvor de gør mest gavn.

Regler for tilskud og støtte

Holder du hver lærkeplet og vibelavning under 100 kvm., behøver du ikke bekymre dig om at tegne dem ud i forhold til støtte og tilskud. Barjordsstriber må maks. være tre meter brede, og tilsammen må naturtiltagene maks. fylde 10 pct. af markens areal. Vær desuden opmærksom på, at vibelavninger ikke har en gødningskvote, og snak derfor med din konsulent om at foretage en korrektion, hvis du anlægger en vibelavning.

Læs mere

okologi.dk/natur kan du læse meget mere om natur, og om hvad du kan gøre for at skabe en sund og rig natur på din gård.

Flere artikler fra samme sektion

Konsulent: Økologer går glip af stor eksportmulighed

Kun meget få danske landmænd har fokus på det voksende marked for økologisk havre. Det er tankevækkende, at Danmark ikke har større eksport, mener økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

Succesrig assurandør droppede millionhyre og blev mikrogartner

NY SERIE: I dag lever Jes Hjort-Malmberg af de grøntsager og spirer, som han dyrket på 800 m2 i forældrenes baghave, og han har ikke et sekund fortrudt, at han forlod et vellønnet, men stressende sælgerjob for at arbejde med jorden.

26-01-2021 7 minutter Grøntsagsproduktion

Skal de danske Jens'er virkelig gå foran i den grønne omstilling af de store gryder?

Traditionelt har det være de kommunale centralkøkkener og sygehuskøkkener, der har ført an, når det gælder mere økologi og grønt på menuen i det offentlige. Men Forsvaret er aldrig prøvet før. Indtil nu.

25-01-2021 5 minutter Kronik,   Omlægning