Annonce

NOFF_DAN-okt-nov.jpg

Annonce

GreenF-september.png

Annonce

Okologisk-Inspirationsdag-2021-(A2).png
Politisk klumme af Sybille Kyed

De klimaudfordringer og det pres på natur og miljø, vi ser nu, blev allerede påpeget tilbage i 1970´erne. Vi skulle have startet dengang, så havde omstillingen været en meget mere overskuelig opgave, skriver Sybille Kyed. Foto: ØL

Vi gør ikke landbruget bæredygtigt ved at få koen til at bøvse mindre metan

POLITISK KLUMME: Vi har bragt os i en situation, hvor vi ikke har tid til at vente på ny teknologi. Vi har ikke råderum til at kalkulere med en usikkerhed.

Af: Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Jeg er mange gange blevet stillet spørgsmålet: "Vil økologerne tillade fodertilsætningsstoffer for at nedbringe deres metan-udledning?" Et spørgsmål der rejses, med udsigten til at de konventionelle landmænd får adgang til fodertilsætningsstoffer, som økologerne ikke må bruge med de nuværende økologiregler.

Økologerne kommer til at tage diskussionen før eller siden, men uanset svaret, så lægger vi i økologien vægt på, at udsigten til ny teknologi ikke må udsætte en nødvendig omstilling i landbruget. Omstillingen skal ske, og vi har desværre bragt os selv under tidspres.

Udsigten til klimaforandringer og det pres på natur og miljø, vi ser nu, blev allerede påpeget tilbage i 1970'erne. Desværre tog vi ikke affære. I stedet lukkede vi øjnene og fortsatte en udvikling af erhverv og livsstil, som overstiger planetens bæreevne. Resultatet er, at vi nu står med en endnu større opgave, endnu større skader, der skal rådes bod på, og meget kortere tid, fordi vi ifølge mange forskere og FN's klimapanel nærmer os et tipping point.

Så vi har bragt os i en situation, hvor vi ikke har tid til at vente på ny teknologi, vi har ikke råderum til at kalkulere med en usikkerhed, om det virker. Og uanset ny teknologi, så skal den bruges i et landbrug, der er bæredygtigt, den gør ikke landbruget bæredygtig i sig selv, den fritager os ikke fra behovet for omstilling.

En omstilling, der ikke kun handler om at håndtere en klimaudfordring. Vi skal også løse, at vi mangler plads til natur, genoprette et godt vandmiljø og sikre, at vi ikke får pesticider i drikkevandet og vores mad, og tilbyde vores landbrugsdyr gode forhold, hvor vi ikke har et stort medicinforbrug, hvor de kommer på græs, og hvor de spiller en positiv rolle for sædskifterne og kan bidrage til den lysåbne natur.

Den nuværende struktur i landbruget med husdyrintensive områder og husdyrtomme områder er et direkte resultat af en udvikling, hvor husdyrene ikke længere er en del af et samlet system.  Deres værdi for dyrkningssystemet er blevet skubbet fuldstændigt til side.

Det er ikke gjort med fodertilsætningsstoffer, så koen ikke bøvser så meget metan. Vi er nødt til at se på det samlede system. Her spiller kvæget en væsentlig rolle. De kan hjælpe os til at komme af med pesticider ved at fremme et robust sædskifte, undgå kunstgødning fordi vi kan få flere kløvergræsmarker, der forsyner afgrøderne med kvælstof, og som trækker kulstof ud af atmosfæren og lagrer det i jorden. De kan holde naturarealer i en lysåben tilstand, som giver levesteder til urter og insekter, som er vigtige i den danske natur.

Økologerne kommer måske også en dag til at bruge tilsætningsstoffer i foderet, der nedbringer metan-udledningen, men vi må ikke udvikle tilsætningsstoffer for at undgå at spille koen god igen og pyrolyseteknologi for at opretholde en produktion af grise, der ligger langt ud over, hvad der er muligt, i et landbrugssystem, der respekterer klodens begrænsninger.

Det er baggrunden for, at vi i økologien lige nu er mere optagede af at arbejde med incitamenter, der kan omstille systemet, så det bliver bæredygtigt, end at fokusere på tilsætningsstoffer og andre fremtidsteknologier. Systemet skal i sig selv føre os til et landbrug, hvor der er et værdifuldt samspil mellem dyr, planter og mennesker, og hvor dyrene er jævnt fordelt i Danmark.

Den nuværende struktur i landbruget med husdyrintensive områder og husdyrtomme områder er et direkte resultat af en udvikling, hvor husdyrene ikke længere er en del af et samlet system.  Deres værdi for dyrkningssystemet er blevet skubbet fuldstændigt til side.

Flere artikler fra samme sektion

Fugleinfluenza igen på vej til Danmark

Fund af fugleinfluenza i vilde fugle i Vadehavet tyder på, at en ny sæson for fugleinfluenza står for døren. Fødevarestyrelsen opfordrer borgere til at tippe om fund af døde fugle, og beder fjerkræejere om at have ekstra fokus på smittebeskyttelse.

22-10-2021 3 minutter Æg og fjerkræ

Kok serverede blomkålsstænger til kødglade mænd: »Det er stadig den ret, de snakker om«

Kok Torben Kiel Hviid ser med bekymring på det, han betegner som dalende kvalitet af vores mad samt overforbruget af kød og råvarer fløjet hertil fra fjerne dele af verden. Som ejer af øko-cateren Groft prioriterer han at bruge grønt i sæson, små mængder kød og råvarer uden tilsætningsstoffer.

22-10-2021 13 minutter Gastronomi,   Forbrug,   Bæredygtighed

Stigende tendens til fjerpilning i økologiske etagesystemer skal stoppes

KRONIK: De seneste tre til fem år er der i økologien set en stigende forekomst af fjerpilning i høneflokkene, herunder også i de populære etagesystemer. Innovationscenter for Økologisk Landbrug vil sammen med producenterne finde veje til at forebygge det allerede i opstartsperioden.

21-10-2021 3 minutter Kronik,   Æg og fjerkræ,   Dyrevelfærd